Sådan ensretter algoritmerne vores smag

Verden over bliver musik, Instagram-posts, TikTok-videoer og såmænd endda caféer mere og mere ens – for skaberne gør bare det, der giver de bedste resultater online.

Artikel top billede

Da Maude Varnæs for første gang gik op for at lægge sig for over 45 år siden (ja, tiden flyver!) kunne man være ret sikker på, at samtalen i kantinen dagen efter handlede om seneste afsnit af Matador.

Sådan var det i mange år; den fælles referenceramme blev dikteret af, hvad der blev sendt i tv og radio, stod i avisen eller fandt sted i lokalsamfundet.

Det gjorde internettet op med.

Pludselig blev vores opmærksomhed spredt for alle vinde i takt med, at vi hver især blev bombarderet med en masse nye og alsidige indtryk, der gav os endnu bedre mulighed for at udvikle vores unikke smag og verdensbillede – mens den fælles referenceramme blev udvandet eller næsten helt forsvandt.

Mange tænker, at det også er sådan i dag. Men det passer faktisk ikke helt. For algoritmerne er stille og roligt ved endnu engang at ensrette vores præferencer.

Det er blandt budskaberne i bogen ”Filterworld: How Algorithms Flattened Culture” af Kyle Chayka, der til daglig skriver for magasinet The New Yorker.

Så hvis du synes, at alt fra musik og tv-serier til influencernes Instagramposts og såmænd også caféindretning i stigende grad begynder at minde lovligt meget om hinanden, så er det ikke spor tilfældigt, påpeger Chayka.

For både de kreative kræfter, restauratører og alle mulige andre gør det, der på den ene eller anden måde batter på bundlinjen.

Hvilket altså i stigende grad er synonym med, hvad der slår bedst ud på de algoritmer, der agerer digitale ”gatekeepers” på Instagram, Spotify, Netflix, Tripadvisor og alle de andre tjenester.

Men det er ikke det hele.

For algoritmerne er også med til – som talrige forskningsresultater efterhånden har godtgjort – at forme eller forstærke vores politiske holdninger. Ligesom det heller ikke er tilfældigt, hvilke personer, vi ser mest til på de sociale medier, vi hver især anvender.

Så selv om algoritmerne altså ikke decideret har amputeret vores frie vilje, så har de i dag så stor en indflydelse på hvilke indtryk vi eksponeres for, at de som minimum er med til at forme vores præferencer.

Så, hvem ved? Måske ender vi en dag alle sammen igen med at se den samme serie nogenlunde samtidig igen. Men så har vi da i det mindste noget at tale om over frokostbordet.

I dette interview kan du høre forfatteren uddybe nogle af pointerne i Filterworld.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S