Justitsminister Peter Hummelgaard viser sig åben over for muligheden for at udvide politiets anvendelse af ansigtsgenkendelsesteknologi.
Det fremgår af et svar til Folketingets Udvalg for Digitalisering og It.
Her er ministeren blevet bedt om at kommentere på Justitias rapport om politiets brug af ansigtsgenkendelsesteknologi, herunder ministerens holdning til rapportens konklusion og anbefalinger.
Det fremgår af et svar til Folketingets Udvalg for Digitalisering og It.
Her er ministeren blevet bedt om at kommentere på Justitias rapport om politiets brug af ansigtsgenkendelsesteknologi, herunder ministerens holdning til rapportens konklusion og anbefalinger.
Opfordrer til hurtig afklaring af potentiel udvidelse af rammer for brug af teknologien
I sin rapport fra 14. marts i år konkluderer tænketanken Justitia, at der er behov for en hurtig afklaring af, hvordan politiet kan udvide deres brug af ansigtsgenkendelse både nu og fremadrettet. De understreger også vigtigheden af at have meget klar og præcis lovgivning på plads i god tid.
Ifølge Justitia vil den bedste tilgang være at regulere politiets brug af ansigtsgenkendelse på nationalt plan og forbyde brugen af teknologien i realtid. Dette synspunkt deles af andre organisationer som European Data Protection Board, Europarådets ad hoc komite CAHAI og FN's højkommissær for menneskerettigheder.
Hvis det skulle besluttes, at politiet skal have adgang til at bruge ansigtsgenkendelse i realtid, anbefaler Justitia, at det kun sker i situationer med akut fare for menneskeliv.
Tænketanken foreslår også, at politiets retrospektive brug af teknologien kun bør tillades i sager, hvor alvorlige lovovertrædelser er begået, der kan resultere i fængselsstraf på otte år eller derover - samt loveovertrædelser der udgør fare for menneskers liv eller helbred.
"Et interessant og vigtigt emne"
I sine kommentarer til rapporten, lyder det fra justitsministeren, at han mener, at ansigtsgenkendelse er "et interessant og vigtigt emne."
Han oplyser i den sammenhæng, at politimyndighederne i øjeblikket bruger ansigtsgenkendelsesteknologi i meget begrænset omfang.
Ifølge ministeren bør myndighederne dog anvende teknologien, når fordelene overstiger ulemperne.
"For eksempel er der ingen tvivl om, at ansigtsgenkendelse i visse tilfælde vil kunne hjælpe politiets efterforskning. Det er samtidig afgørende, at anvendelsen ikke sker på en måde, der kompromitterer vores grundlæggende rettigheder, ikke mindst retten til privatliv," lyder det i ministerens svar.
Åbner døren på klem for udvidelse af brugen af ansigtsgenkendelse
Peter Hummelgaard (S) henviser i sit svar til den politiske aftale om en digital tryghedspakke fra efteråret 2022, hvor politiet iværksatte et forsøg med digitaliseret offergenkendelse i sager om seksuelle overgreb begået mod børn.
Her skulle ansigtsgenkendelsesteknologien understøtte politiets arbejde og være med til at aflaste politiet ved at erstatte ressourcekrævende manuelle gennemgange af digitalt bevismateriale.
Og det er i den forbindelse, at justitsministeren lader døren stå på klem for udvidelsen af brugen af ansigtsgenkendelsesteknologi.
"Regeringen vil følge erfaringerne herfra i forhold til, om det er et værktøj, der vil kunne bruges i andre sammenhænge," lyder det i ministerens svar.
Ifølge ministeren vil en mere systematisk eller omfattende brug af ansigtsgenkendelse dog forudsætte relevante juridiske, praktiske og principielle overvejelser.
Læs også:
