Google Clouds netop fratrådte topchef har fundet sit nye job: Bliver en af de mest magtfulde personer hos ServiceNow

Cloud-veteranen tog Googles cloudforretning og gjorde den til en mastodont med en omsætning på 283 milliarder kroner. Nu er han rykket til ServiceNow.

Artikel top billede

(Foto: Alexander Haslund)

Tidligere på måneden kom det frem, at den øverste chef for Google Cloud, Amit Zavery, stoppede hos Google efter næsten seks år i selskabet – og 24 år hos Oracle inden da.

Han skrev selv, at Google Cloud havde en omsætning på 50,4 milliarder kroner, da han trådte til, og nu, hvor han er fratrådt lidt fem år og otte måneder senere, er omsætningen oppe på 283 milliarder kroner.

Den forretning er altså blevet drevet frem.

Nu skal han hjælpe med at drive en ny forretning frem, og der er ERP-kæmpen ServiceNow, hvor han får en rolle i virksomhedens absolutte top.

Han får nemlig titlen president, CPO og COO.

Med disse nye titler følger ansvaret for hele ServiceNows platform, produkter, ingeniørarbejde, cloudinfrastruktur og brugeroplevelse. Det må altså siges at være en ganske afgørende rolle.

”Efter at have haft det privilegium at arbejde hos to ikoniske teknologivirksomheder – Google og Oracle – er jeg spændt på at bringe mine erfaringer til ServiceNow for at hjælpe med at nå ambitionen om at blive den definerende virksomhedssoftwarevirksomhed i det 21. århundrede. Muligheden forude er enorm, især med fremkomsten af ​​Generative AI,” skriver Zavery i et opslag på LinkedIn.

Den tidligere Google Cloud-boss træder i fodsporene af to tidligere betydningsfulde karakterer hos ServiceNow nemlig medgrundlægger Fred Luddy, som var selskabets første CPO, og Chirantan Desai, som senest fungerede som præsident, CPO og COO.

Zavery sender en tak til ServiceNows CEO og formand, Bill McDermott, for ansættelsen.

”Særlig tak til Bill McDermott, Fred og ServiceNows bestyrelse for deres tro på mig til at påtage mig denne rolle,” skriver Zavery.

Og McDermott gengælder ordene i en pressemeddelelse.

"Amit Zavery har en ekstraordinær track record for innovation og kommerciel udførelse," udtaler CEO’en og fortsætter.

"Vi ønskede en visionær produkt- og ingeniørleder med en dokumenteret historie med at bygge markedsdefinerende produkter og skalere platforme i verdensklasse. Med Amit fandt vi drømmeinnovatoren til at fange markedet med en overbevisende vision for ServiceNow som AI-platformen til forretningstransformation. Vi kunne ikke være mere begejstrede for at have Amit med i vores lederteam."

Zavery startede i rollen i mandags.

Læses lige nu

    Statens IT

    Datacenter specialist

    Københavnsområdet

    SOS International

    Cisco Call Manager Specialist

    Københavnsområdet

    TV2

    iOS udvikler til TV 2 Teknologi

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Managing Architect

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Mikkel Lykke Petersen som Datateknikerelev ved netIP Thisted/Aalborg. Han er uddannet håndværker og har arbejdet som både montør, mekaniker, tømrer og tagdækker. Nyt job
    Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Casper Barner Kristensen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Automation Architect. Nyt job
    Idura har pr. 5. januar 2026 ansat Arjuna Enait, 34 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med videreudvikling af Verify-systemet samt arbejde på implementeringen af CIBA i Norsk BankID. Han kommer fra en stilling som software engineer hos Lasso X. Han er uddannet civilingeniør med speciale i geoteknik. Han har tidligere beskæftiget sig med at bygge microservices til dataindsamling og -processering, samt opdatere legacy-systemer. Nyt job

    Arjuna Enait

    Idura