Schweiz risikerer at miste nogle af sine mest profilerede teknologivirksomheder, hvis en ny og kontroversiel ændring af landets overvågningslov bliver vedtaget.
Lovforslaget, som aktuelt er i høring, vil pålægge VPN-tjenester, besked-apps og sociale medier at registrere og opbevare brugerdata.
Den slags gælder kun for teleselskaber og internetudbydere i dag.
Det får nu flere selskaber, til at true med at rykke teltpælene op. Blandt andet privacy-fokuserede mail- og VPN-tjeneste Proton.
"Vi ville være mindre fortrolige som virksomhed i Schweiz end Google er i USA. Det er umuligt for vores forretningsmodel," siger Proton-stifter og administrerende direktør Andy Yen i et interview med schweiziske RTS.
Proton står bag blandt andet Proton Mail og Proton VPN og har over 100 millioner brugere globalt.
Ifølge Andy Yen vil de nye regler tvinge selskabet til at gå på kompromis med både kryptering og virksomhedens no-logs-politik. men det er han ikke villig til.
"Det her forslag vil gøre det umuligt for os at blive. Det er et massivt brud på retten til privatliv og skader samtidig Schweiz' ry som digitalt sikkert land," siger han ifølge mediet.
Sammenlignes med russisk overvågning
Proton er ikke alene i sin kritik.
En anden schweizisk VPN-udbyder, der hedder NymVPN, har også meldt ud, at selskabet vil forlade landet, hvis loven bliver vedtaget.
Loven beskrives af kritikerne som mere vidtgående end både amerikansk og europæisk regulering og sammenlignes med russisk overvågning.
Lovforslaget udvider begrebet "afledte tjenesteudbydere" og introducerer tre nye typer data, der skal logges, samt to nye former for overvågning.
Proton kalder det et teknisk indgreb, der vil kræve en total ændring af selskabets infrastruktur og i praksis gøre det umuligt at tilbyde sikre og private løsninger fra Schweiz, lyder det.
Lovgivning i flere lande presser kryptering
Den schweiziske debat rammer samtidig ned i en større europæisk diskussion om, hvorvidt politiet skal have adgang til krypteret kommunikation.
I EU er Kommissionen i gang med at udforme en teknisk køreplan, der skal sikre adgang til data – med eller uden brugerens samtykke, som led i den nye sikkerhedsstrategi ProtectEU.
Blandt forslagene er etableringen af et forskningscenter, der skal udvikle tekniske metoder til lovlig dekryptering – et tiltag, der har mødt hård kritik fra eksperter.
"Det er teknisk umuligt at lave en bagdør i kryptering, som kun myndigheder kan bruge. Når der først er hul, vil alle forsøge at udnytte det – også kriminelle og fremmede efterretningstjenester," har kryptolog og professor Ivan Bjerre Damgård fra Aarhus Universitet tidligere udtalt til Computerworld.
For Andy Yen er konsekvensen klar: Hvis Bern ikke ændrer kurs, må Proton flytte.
"Hvis vi kan få Schweiz til at vedtage regler, der er fornuftige og konkurrencedygtige, så bliver jeg gerne. Men hvis ikke, er vi nødt til at forlade landet," siger Andy Yen, der altså er stifter og administerende direktør i Proton.
Flere schweiziske kantoner, herunder Genève, har allerede udtrykt modstand mod lovforslaget og henviser til borgernes ret til digital integritet, som er en rettighed, som Genève selv indførte i 2023 med mere end 90 procents opbakning.