Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
God fredag og velkommen til en klumme skrevet under Folkemødet på Bornholm.
Ugens tema er “bitre, gamle mænd”. For at komme lidt i gang starter vi med et følsomt rum-digt af selveste Elon Musk, så kommer historiens bitreste grundlovstale, mine bitre betragtninger om nogle demo-tosser og jeg runder af med endnu et fantastisk AI-rant af SCS Poulsen.
Drik evt. en god øl med sødme, mens I læser det følgende, for at balancere tingene lidt.
Til sagen: Musk var tæt på at genopfinde Haikudigtet tidligere på ugen på X-Twitter:
Whatever happens,
we have got
the spaceships,
and they do not
Det svarer lidt til, hvis Netcompany-bossen André havde skrevet:
Hvad de end gør,
så vinder vi
alle kontrakter i det offentlige
og de andre gør ikke
Jeg fik en interessant tese foræret af en gut på Sofie’s Garage i går: Netcompany i Danmark har fået lov til at køre uden overskud, når de byder på kontrakter.
Derfor kan de lave det samme trick, som vi lavede i Miracle i sin tid, hvor vi anbragte en pris-beregner på vores hjemmeside: Hvis man indtastede det beløb, som KMD eller IBM ville have for at lave ét eller andet, så returnerede beregneren det halve beløb, som vi i Miracle så skulle have for at gøre det.
Netcompany byder nemlig det halve af, hvad offentlige dimser forventer, at noget vil koste - for eksempel 57 mio for noget, som Færdselsstyrelsen estimerer til 115.
Såhhh - i hvilken situation ønsker en biks at vokse sig større i en fart, mens den blæser på overskud og projekt-risici?
Når den skal sælges eller merges.
Den bitreste grundlovstale
Her er så den aller-aller-bitreste grundlovstale jeg nogensinde har hørt - kæmpe tak til Bagmanden for at sende mig linket - den bør I lytte til: LINK
En fin åbning
Jeg er, som sagt, til Folkemøde på Bornholm med Tante Grethe, svigermor og Sonja. Vi overværede åbningen med tre talere: Chefen for Folkemødet, chefen for Bornholm og chefen for Danmark, og de gjorde det alle tre godt.
Fællessangene, de havde valgt hver især, var også fine.
Hver gang en af dem nævnte, at man på Folkemødet skulle have respekt for andres meninger, og eksempelvis ikke råbe talere ned eller på anden måde chikanere dem, så klappede folk demonstrativt højt og længe, så to tosse-grupperinger, der mente, at de skulle stå heeelt op ad scenen med nogle meeeget store skilte og bannere i fjæset på folk, så de kunne komme på tv, tydeligt fik budskabet fra os uvidende stakler i pøblen. Det var ret fedt.
Palæstina-tosserne fra Oxfam, velfinansierede af Danida, som de jo er, stod med deres (naturligvis kommunist-røde) “Danmark står på den forkerte side af historien”-banner.
De mener selvfølgelig, som venstrefløjen altid har ment, at “alle andre danskere end lige netop os er dumme”. Hvis man er i tvivl, kan man på deres hjemmeside se, at de har skrevet, at det IKKE er danskerne, der er forkert på den, men Danmark som sådan, og det betyder, at de lige præcist mener danskerne, ikke Danmark som entitet.
Klimatosserne havde skrevet “Har I glemt klimakrisen?” på en masse store skilte, men blev heldigvis trætte allerede under den første tale og sænkede dem, så man kunne glemme klimakrisen for en stund.
Folk gad dem overhovedet ikke. Det må have været på samme måde for normale mennesker dengang med Vietnam- og Verdensbank-demonstrationerne. Det var det i hvert fald med Fredsbevægelsen og Atomkraft, Nej Tak-halløjet, kan jeg huske.
De Sidste Dages Hellige vil nok altid have ét eller andet at kritisere alle os andre hårdt for.
Man fornemmer, at vi fødes med en vældig arvesynd, og derfor bør betale tiende til dem, der sviner os til for vores vederstyggelige holdninger og vores egne penge.
Men: Det var faktisk en rigtig fin åbning, hvilket man kunne overbevise sig selv om ved at se på de få i mængden, der demonstrativt ikke klappede en eneste gang.
50+ - styrke eller byrde?
Så gik Sonja, svigermor, Tante Grethe og jeg til debat hos Jobindex om emnet “50+: styrke eller byrde” med et debatpanel bestående af direktøren for Jobindex, to lobbyister fra Dansk Erhverv og Ældresagen, en DJØF’er og en politiker, samt Malene fra Powerjobsøgerne (der i øvrigt overtog Miracle-konceptet Fest For de Fyrede for 10-15 år siden og stadig kører det med støtte fra JobIndex - respekt for dét).
Hende fra Dansk Erhverv skilte sig ud fra de andre ved (surprise!) at holde stædigt fast i to faktuelt forkerte påstande, og gentog dem bare, hver gang hun blev fact-checket. Dog startede hun alle sine indslag med “Jeg er HELT enig med… men…”, og det er jo altid sjovt.
Nej, arbejdsstyrken skrumper ikke - den vokser. Nej, folk vælter ikke over i tilbagetrækningsordningerne - meget få benytter dem. “Jeg er HELT enig…men…”. Ham Brian ovre i Dansk Erhverv må havde øvet slagord med hende om morgenen før mødet.
Det absolut sjoveste hun sagde, og det gjorde hun tre gange, var, at “vi ser en stigning i tilslutningen til ordningerne, når folk nærmer sig den alder, hvor de kan benytte sig af dem”. Ikke engang ChatGPT’s model 4o kunne have hallucineret sig frem til sådan en tautologi.
Direktør Torben fra Jobindex, benjaminen i selskabet med sine sølle 37 år, havde nogle gode pointer, hvoraf den ene var, at folk på 50+, der er i arbejde, har det fint og er glade, men hvis de mister jobbet, har de svært ved at blive set og ansat igen et andet sted.
HR - et studie i diversitet
Jeg kan for egen regning tilføje, at eftersom alle HR-afdelinger har den absolut mindste diversitet af alle i deres virksomhed, og typisk består af otte CBS-/uni-kvinder med firmaets mindste alders-spredning, så er det ret sjældent, at de med gejst omfavner ansøgninger fra mænd over 50.
De ser formentlig på gamle ansøgere som en værkfører på et automobilværksted ser på sadelmagere, kareter og kuske.
Man burde - for sjov - mappe diversitet i HR op imod diversitet i ansættelser… Ideen til et PhD-projekt er hermed givet videre.
Deltid og delt tid
Deltidsstillinger var et tilbagevendende tema i panelet, og alle fremhævede det offentlige som unikt dårlige til den disciplin. Jeg sad og mindedes de glade dage i 70/80’erne, hvor HK ikke ville have medlemmer, der var på deltid, da “de jo ville miste kontakten til arbejdsmarkedet”. 500.000 deltidsansatte kvinder senere ombestemte HK sig pudsigt nok.
Men særligt det offentlige har åbenbart stadig fødderne solidt plantet i fabriksarbejder-epoken ifølge panelet.
Det er jo helt til hest, at vi stadig tænker i 37-timers fabriksjobs, og fagforeningerne hjælper nok ikke. DJØF-kvinden i panelet sagde ikke meget under den del af debatten.
Jeg - jeres kommende Diktator af Danmark - siger: Lad dog de gamle bedstemødre snuppe tre timer nede i børnehaven fra 6-9 hver morgen - ungerne ville da elske at blive taget imod af nogle, der gider dem.
Så kunne deres gamle, bitre mænd udlevere ungerne om eftermiddagen fra 14-16 - over en øl - til fædrene, som pludselig ville kunne finde tid til at hente.
Direktøren for Jobindex havde en anden fornuftig pointe: Det burde være forbudt at skrive “du har 3-5 års erfaring” i jobannoncer, for så søger en 50-årig nok ikke, og det har han så evigt ret i.
Chili uden kød og en fremtid uden Microsoft
Efter en god Chili Sin Carne og øl fra Penyllan-bryggeriet på Sofie’s Garage drog de tre kvinder hjemad, og jeg blev hængende over en øl med Klausul-Claus, Tobias Fonsmark fra Semaphor, Michael Ørnø fra Statens IT (følger I også hans brevskrivning om open source med Henrik Zangenberg på Computerworld?) og andre kloge folk, og snakken gik lystigt om digital uafhængighed, og - Gud er i sandhed stor! - VMS.
Der sker noget på open source-området, inkluderede at offentlige it-chefer, der hidtil har satset alt på ikke at blive fyret ved at vælge Microsoft og Netcompany, nu er begyndt at øffe.
Her er for eksempel en mand, der taler om Office Libre, og så er der jo lidt langt igen. Tak til læser B for dén.
Det allerfedeste i går, torsdag, var dog da en F-16 tog et par runder over hovederne på os for fuld skrald og sluttede af med en lodret stigning for fuld efterbrænder. Tom Cruise havde ikke en skid på ham.
Mere om Folkemødet næste fredag.
Ugens Søren-rant
Man gider jo godt checke LinkedIn, når Søren Christian Søndergaard Poulsen har begået et nyt AI-rant. Han er SÅ klar til at være et sidekick i DJØF med Løgn-shows i fremtiden. Hør blot:
Citat begynd:
Forestil dig et sted, hvor innovation tager sin daglige kaffepause kl. 08:30 og aldrig kommer tilbage.
Et sted, hvor mennesker med ild i øjnene bliver mødt med et: "Lad os tage det op i styregruppen."
Et sted, hvor du får fuld autonomi inden for en 363 siders compliance-ramme og naturligvis så længe du får godkendelse fra:
HR (som stadig arbejder på at forstå, hvad "autonomi" betyder)
Legal (der kun er kommet til side 187 i deres eget 363 siders dokument)
Finance (der lige skal regne på ROI af din frihed)
Risk management (som lige skal lave en 9-trins risikoscenario over dit forslag)
Procurement (fordi du måske kommer til at bruge en blyant, og den er ikke på rammeaftalen)
IT Security (for ingen idé er sikker, før den er krypteret og logget i SIEM-systemet)
Brand & kommunikation (der skal sikre, at din kreative idé ikke skader virksomhedens "tone-of-voice")
Data governance (som spørger om dit initiativ lever op til de interne metadata-taksonomier, som ingen i hele verdenen..som nogensinde i verdenshistorien. Som ALDRIG er blevet læst af andre end den eksterne konsulent der har skrevet det.)
PMO (fordi det skal alignes med den overordnede Q3-roadmap baseline)
Transformation Office (som skal sikre, at det du laver, ligner transformation – men ikke for meget, så hører opgaven nemlig til hos dem.)
Internal Audit (der allerede har rejst en observation i revisionsportalen)
Facilities (for du må ikke plastre post-it’s op på glasvægge uden tilladelse)
Og naturligvis din chef, Chefens chef, chefens chefs peer, og chefens chefs chef, som “bare lige vil med i loopet”.
...og en 3-måneders pilot i en underenhed i Varde. Samt et leadership offsite, hvor 12 mænd i lyseblå skjorter samles for at "tænke stort". En tur gennem Townhall-teateret.. og formentlig ender din idé i, hvad der svarer til en kattebakke, vi kalder det sandbox eller innovation lab, på væggen hænger plakaten "Fail fast" (..lettere overdrivelse), men vi ved godt, at det er her idéer kommer hen for at dø med stil og blive begravet i kister af post-its.
Nogen spørger mig hvor gevinsterne med AI bliver af..........
Citat slut
Forestil jer, hvad Dan Turell kunne have fået ud af Sørens tekster. Flere ved bordet i Sofie’s Garage i går nævnte ham også. Han bliver AI-kult-figur, hvis han bliver ved. Og det håber jeg, at han gør.
Til allersidst får I lige en opsummering fra The Economist over emnet “hvem mister deres jobs til AI”:
Artiklen identificerer tre hovedpointer om, hvordan virksomheder bør forholde sig til truslerne og mulighederne ved AI:
- Brancheafhængig sårbarhed: AI udgør størst risiko i brancher, hvor fejl har små konsekvenser (eksempelvis oversættelse eller studier), mens mere følsomme sektorer som jura og sundhed er bedre beskyttet i første omgang.
- Letkopierbare funktioner: Virksomheder, hvis kerneydelser kan udføres af standard-AI uden megen tilpasning, er mest udsatte (eksempelvis oversættere og kodere). Andre roller, som kræver personlig service og kompleks planlægning, er pt. mere sikre.
- AI som værn: Virksomheder, der integrerer AI i unikke produkter (som Chegg, RWS og Stack Overflow), kan skabe nye værdier og opnå konkurrencefordele – og på den måde undgå at blive overhalet.
Og det har The Economist jo nok ret i. Har I i øvrigt set, at OpenAI lige har smidt en ny model - o3 Pro - ud til betalende folk? Den er vist lidt vild…
Det var alt den bitterhed jeg havde for denne gang - jeg skal ud og bade nu, og så ellers afsted til Folkemøde. Skål og god weekend!
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.