Alexandr Wang har et CV, som de fleste unge it-interesserede formentligt drømmer om.
Han droppede ud af sin uddannelse som 19-årig for i stedet at stifte virksomheden Scale AI, der fem år senere gjorde ham til verdens dengang yngste tech-milliardær.
Og nu står den i dag 28-årige Alexandr Wang over for endnu et højdepunkt i sin kometkarriere.
Facebook-stifter, CEO i Meta og verdens tredje-rigeste mand, Mark Zuckerberg, har nemlig brugt 92 milliarder kroner på at købe 49 procent af ejerandelene i Scale AI, der lever af at strukturere enorme mængder data til træning af kunstig intelligens.
Men endnu vigtigere har Mark Zuckerberg købt adgang til Alexandr Wang, der i stedet for at være CEO i Scale AI nu bliver en central leder i Metas nye eliteenhed for kunstig intelligens.
Zuckerberg ringer og tilbyder svimlende lønpakker
For mens Alexandr Wang endnu engang stempler sit navn fast i den amerikanske tech-industri, bliver han samtidig et eksempel på det, Meta og Mark Zuckerberg lige nu har gang i.
Facebook-stifteren kæmper nemlig med næb og klør – og tilsyneladende med en bundløs pengekasse – i jagten på at samle en gruppe af verdens 50 dygtigste AI-eksperter til Metas nye “superintelligens-team”.
Ifølge flere medier ringer og skriver Mark Zuckerberg personligt til de forskere og udviklere, han vil have på teamet, og tilbyder dem klækkelige summer for at skifte job til Meta.
En forsker fortæller anonymt til The Register, at han modtog en direkte e-mail fra Mark Zuckerberg med et jobtilbud på over 70 millioner kroner årligt.
Andre medier har nævnt lønpakker på op til ni cifre – altså over 100 millioner kroner.
Flere af disse profiler har allerede sagt ja, og Mark Zuckerberg har ifølge The New York Times sågar inviteret potentielle kandidater hjem til sig privat for at overbevise dem om at tilslutte sig Metas AI-drømmehold.
Hvorfor gør Mark Zuckerberg og Meta det?
Alexandr Wang bliver altså nu en del af drømmeholdet, og det faktum, at Meta smider over 90 milliarder kroner i en minoritetsandel i en AI-startup, siger måske også noget om, hvor desperate Meta er i kampen om at vinde AI-kapløbet.
For Meta og Mark Zuckerberg er langt fra de eneste i kampen om at tiltrække de tilsyneladende få mennesker, der har erfaring med at bygge fundamentale sprogmodeller.
OpenAI, Microsofts Copilot, Google Gemini, Anthropic og Elon Musks xAI er blot nogle af de AI-selskaber, der alle er aggressive på rekrutteringsfronten. Ifølge venturekapitalfirmaet SignalFire havde Meta i 2024 den næsthøjeste frafaldsrate af AI-talenter – kun overgået af Google.
Yudian Zheng, tidligere AI-lead hos Twitter, fortæller til The Register, at han for to år siden takkede nej til en stilling hos Meta med en årsløn på 7 millioner kroner, fordi han ville starte sin egen virksomhed.
“Markedet har indset, at en lille gruppe ekstremt erfarne forskere kan gøre en enorm forskel. Og det afspejler sig i lønningerne.”
Meta har med sin LLaMA-sprogmodel positioneret sig selv som en AI-leder, men selskabets seneste model, LLaMA 4, blev i april mødt med en lunken modtagelse og kritik for tvivlsomme benchmark-tests.
Og det kan have været en medvirkende årsag til, at Mark Zuckerberg nu reorganiserer og forsøger at opbygge en slags AI-drømmehold.
Meta forventer at bruge op mod 450 milliarder kroner alene i 2025 på AI-relaterede investeringer.
Til gengæld mener selskabet at kunne skabe mellem 3.200 og 10.000 milliarder kroner i omsætning på generativ AI frem mod 2035.
Så måske er det ikke så vanvittigt at tilbyde 50 eliteforskere lønpakker på 70 millioner kroner eller mere, hvis det kan placere Meta længere fremme i det hæsblæsende AI-kapløb.