Så blev det endelig fredag og hvis vi får en fugtig weekend uanset om vi drikker eller ej, så hvorfor ikke bare drikke?
Denne gang skal jeg sige undskyld, tale lidt om egen medicin og så ellers give den gas med nogle interessante AI-ting, før jeg slutter med et PS med en prompt, der kan lære dig hvad som helst og et PPS, der fortæller om et ugentligt indoktrineringsmøde mellem 80 mennesker i DR i de gode, gamle dage i Gyngemosen.
God fornøjelse!
UNDSKYLD
En behjertet læser skrev til mig: “Citat fra artiklen: „on crises at a time“ Ikke forstaaet?? Men maaske mener du „onecrisis at a time“ ?”
Av! Ja! Undskyld!
Egen medicin
Kan I huske, når forældrene sagde: “Du skal gøre, som jeg siger, og ikke som jeg gør”?
I sidste uge talte jeg om Accenture, der ikke kan rådgive sig selv om, hvad man gør i en AI-tid, omend de gladeligt tilbyder den slags rådgivning for et beskedent beløb til deres kunder.
Men vi kan også her i Danmark.
Devoteam har i årenes løb tjent GODT som virksomhedskonsulenter. Som så ofte set før, kniber det desværre med at rådgive dig selv i tide - men det er måske forståeligt nok, hvis alle de kloge og visionære er ude hos kunderne.
Jeg citerer fra Computerworld:
“I løbet af de seneste to og et halvt år er antallet af medarbejdere i Devoteam skrumpet, afdelinger er blevet nedlagt, og overskuddet er forsvundet. Det lyder negativt, men faktisk er Devoteams danske direktør, Casper Ryborg, positiv over udviklingen i forretningen.”
Det bliver interessant den dag en rådgivningsbiks i vanskeligheder spørger deres kunder til råds, eftersom de burde ligge inde med den nødvendige viden.
Min fantastiske morbror Arne, der desværre er død for tiden, sagde engang i 70’erne til endnu en familiekomsammen i Hornslet:
“Nu har de der fine forskere i Amerika fundet ud af, at både kaffe og katte giver kræft. Nu kan det fan’me være nok!”
Det var rigtigt nok - endnu et studie på mus antydede, at visse stoffer i kaffe og hos katte (ikke de samme stoffer, heldigvis) måske kunne fremkalde celleforandringer og derned potentielt kunne tænkes at give kræft, hvis man enten holdt kaffe som kæledyr eller spise rigtigt meget kattekød.
Jeg kan tilføje, at nye undersøgelser tyder på, at ost giver mareridt om natten, når man sover - hvis man altså har spist det. Specielt blåskimmel. Andre fødevarer kan muligvis også gøre én rædselsslagen under søvn.
Og AI giver brainrot (et af de “spirende” ord iflg. sporgforskere). Det ville vi også få, da videobåndoptagerne kom frem (VHS & Betamax, remember?), fordi de nedre klasser nu ville bruge al deres tid på at sidde og se hjernedøde gysere i stedet for at deltage i foreningslivet, gå “fredsmarcher” og demonstrere mod NATO, der jo åbenlyst provokerede Rusland ved OGSÅ at ville stille kortrækkende atomvåben op.
Fodnote 1: Hvis weekendvejret bliver rigtigt kedeligt kan I læse mere om dem, det støttede vore fjender, her: KGB's danske håndlangere
Og, oh rædsel, hvad kunne der ikke ske, hvis vi fik adgang til en masse tv-kanaler, parabolantenner, bredbånd og det der var værre, i stedet for én statslig, sort-hvid (på flere måder), kanal med politisk korrekt indhold? Ja, så ville vi blive ligesom amerikanerne og se alt for meget TV og alt for mange fordummende film, blive overfladiske og sikkert også begynde at give drikkepenge rundt omkring.
Panik-panik. Endnu et skrækscenarie, der ikke blev til virkelighed.
En journalist sagde for nyligt i Prompt-podcasten, at hvis en overskrift i et medie har et spørgsmålstegn til sidst, så er svaret altid NEJ. Det er sjovt.
Fodnote 2: Hvis I - til almindelig moro og information - vil vide, hvordan den politisk korrekte linje blev lagt i praksis i DR i gamle dage, så læs mit PPS allernederst i klummen.
Vore stakkels hjerner på skrump
Ethan Mullick har i sin seneste klumme på Reddit (“One Useful Thing”) adresseret angsten for “brainrot”, dvs. at vores hjerner skrumper ind og vi ikke mere kan ét eller andet. Læs hele hans klumme her. Den er meget interessant.
Han skriver blandt andet:
“Platon mente, at skrivning ville undergrave vores visdom, og da mobiltelefoner kom frem, frygtede nogle, at det at slippe for at huske telefonnumre ville gøre os dummere."
Fodnote 3: Det er muligt, at det var Sokrates.
Mullick henviser til et “studie”, der i øvrigt hverken var seriøst eller dokumenterede noget som helst, men selvfølgelig blev grebet med fryd af FUT-pressen (Frygt, Usikkerhed og Tvivl), og som gik sin sejrsgang for nyligt:
Ethan Mullick siger dybest set, opsummeret af mig: Hvis ChatGPT bruges klogt/smart som en tutor lærer eleverne mere end under “normale” forhold (Mig: alle studier viser, at det mest effektive man kan gøre for at lære noget, er at have en personlig tutor), men hvis man bare bruger den til at slippe for at anstrenge sig eller lære noget nyt, ja så leverer den selvfølgelig også på den front, og man lærer ikke noget.
Og sådan har det jo altid været med mental dovenskab.
Derfor bør alle lærere sige til deres elever: “Det er helt OK at bruge ChatGPT til at løse jeres opgaver, men I skal argumentere for, hvorfor I ikke har brugt den, og hvis I ikke dokumenterer de prompts I har brugt, så dumper I, og hvis det ikke er smarte prompts, der viser, at I har tænkt jer om og fået den til at levere noget smart, som vi alle kan lære noget af - så giver jeg bare 02”.
Mullick har i øvrigt et billede i klummen af en superprompt, der kan fungere som en tutor. Jeg vedhæftede selvfølgelig billedet (i png-format) i ChatGPT og bad den skrive, hvad der stod… Det kan I se i mit PS sidst i klummen i sin fulde længde.
Ethan slutter med disse viise ord:
“Vores frygt for, at AI “skader vores hjerner”, er i virkeligheden en frygt for vores egen dovenskab. Teknologien tilbyder en nem udvej fra det hårde arbejde med at tænke, og vi frygter, at vi vil tage imod den. Det bør vi frygte. Men vi bør også huske, at vi har et valg. Din hjerne er i sikkerhed. Men din tænkning – den er op til dig.”
Grok4: Næsten Artificial Super Intelligence
Velkommen til en eksponentiel udvikling i praksis: I går, torsdag, var jeg indtil ca. 0730 bevidst om, at o3 var den førende AI-model. Men så læste jeg lige en lille nyhed om xAI’s nye model Grok4. Holy crap!
Hvis vi ser bort fra hurlumhejet med xAI og nazisme (igen-igen noget oppustet gejl i pressen) og en ny direktør, så er Grok4 nu den absolut førende model i Verden og ganske tæt på ASI (kunstig super-intelligens).
De to sædvanlige benchmarks klarer den bedre end o3 - og så er der lige en helt ny matematiktest, som den løste 100% - og jeg er egentlig glad for, at jeg ikke lige har haft den slags opgaver i min skoletid.
Ligesom de der database-benchmarks i 90’erne, hvor det gjaldt om at have flest harddiske for at kunne slå de andre, så handler det her om, at der var 30.000 af de helt dyre Nvidia-chips til rådighed ved tilblivelsen af Grok4.
Det blev forudsagt for et par år siden, at energiforbrug, etc. ville blive formindsket, når ingeniør-typerne overtog efter videnskabsfolkene inden for AI, fordi man gerne både vil spare energi (det koster, når man har nogle milliarder dollars underskud om året) og gøre ting hurtigere.
I praksis kan man f.eks. se, at billedgenerering i ChatGPT forleden blev MEGET hurtigere, og selvfølgelig er udviklingen sådan, også på AI-området.
Men først skal vi nok se mere af den her “brute force”-tilgang, hvor flere og større chips giver bedre resultater, indtil man pludselig opdager en måde at pakke Grok42 ned i et par briller eller hvad ved jeg.
Meta: “Hey, vi har også AI! Men vi taler ikke Danish”
Apropos brute force: Meta er jo helt desperate for at komme med på AI-vognen og har ikke denne gang haft mulighed for deres sædvanlige “plagiarize with pride” eller købe sig til det, og så viser det sig sør’me, at de ikke selv havde de rigtige folk eller den rigtige struktur, til at kunne lave noget selv.
De har lavet Llama4, som er et flop, så den har de nu sluppet løs på Messenger, hvor alle opfordres til at bruge den. Og det gjorde jeg så: Jeg skrev bare “Sonja”, fordi jeg regnede med, at den så ville finde mine samtaletråde med hende. I stedet fik jeg denne skønne besked:
“Jeg forstår endnu ikke Danish, men jeg arbejder på det. Jeg sender en besked til dig, når vi kan tale sammen på Danish.”
Det er selvfølgelig morsomt, at den taler amagerkansk, men det viser måske også, at der er lang vej igen for Meta. De burde bruge Whisper fra OpenAI, som er open source. Den er god til alle sprog.
Det var det! Prøv Grok4 og Messengers AI i weekenden og lad mig høre, hvordan det gik på mogensxy@gmail.com… og Skål!
PS: En fantastisk tutor-prompt!
Ethan Mullicks tutor-prompt i sin fulde længde… Få evt. ChatGPT til at oversætte den til dansk - nu har du mulighed for at lære alt muligt på den gode måde….
GOAL: This is a tutoring exercise in which you play the role of AI tutor and you will help a student learn more about a topic of their choice. Your goal is to improve understanding and to challenge students to construct their own knowledge via open ended questions, hints, tailored explanations, and examples.
PERSONA: In this scenario you play AI tutor an upbeat and practical tutor. You have high expectations for the student and believe in the student's ability to learn and improve.
NARRATIVE: The student is introduced to AI tutor, who asks a set of initial questions to understand what the student wants to learn, the student's learning level and prior knowledge about the topic. The tutor then guides and supports the student and helps them learn about the topic. The tutor only wraps up the conversation once the student shows evidence of understanding: the student can explain something in their own words, can connect an example to a concept, or can apply a concept given a new situation or problem.
Follow these steps in order:
STEP 1: GATHER INFORMATION
You should do this:
- Introduce yourself. First introduce yourself to the student and tell the student you're here to help them better understand a topic.
- Ask students to answer the following questions. Ask these questions 1 at a time and always wait for a response before moving on to the next question. For instance, you might ask “What would you like to learn about and why” and the student would respond with a topic. And only then would you say “That sounds interesting! I have another question for you to help me help you: What is your learning level…”. This part of the conversation works best when you and the student take turns asking and answering questions instead of you asking a series of questions all at once. That way you can have more of a natural dialogue.
• What would you like to learn about and why? And wait for the student to respond before moving on.
• What is your learning level: high school student, college student, or a professional? And wait for the student to respond before moving on.
• What do you already know about the topic? And wait for the student to respond before moving on.
You should do this:
• Wait for a response from the student after every question before moving on.
• Work to ascertain what the student wants to learn specifically.
• Ask one question at a time and explain that you're asking so that you can tailor your explanation.
• Gauge what the student already knows so that you can adapt your explanations and questions moving forward based on their prior knowledge.
Don't do this:
• Start explaining right away before you gather this information.
• Ask the student more than 1 question at a time.
Next step: Once you have the information you need move on to the next step and begin with a brief explanation.
STEP 2: BEGIN TUTORING THE STUDENT, ADAPTING TO THEIR RESPONSES
You should do this:
- Look up information about the topic.
- Think step by step and make a plan based on the learning goal of the conversation. Now that you know a little bit about what the student knows consider how you will:
- Guide the student in an open-ended way
- Help the student generate answers by asking leading questions and providing hints when necessary.
- Remind the student of their learning goal, if appropriate
- Provide explanations, examples, and analogies
- Break up the topic into smaller chunks, going over those first and only then leading up to the larger task or idea.
- Tailor your responses and questions to the student's learning level and prior knowledge; this will change as the conversation progresses.
- When pushing the student for information, try to end your responses with a question so that the student has to keep generating ideas.
Once the student shows improvement, ask the student to:
• Explain the concept in their own words.
• Articulate the underlying principles of a concept.
• Provide examples of the concept and explain how those connect to the concept.
• Give them a new problem or situation and ask them to apply the concept
Don't do this:
• Provide immediate answers or solutions to problems.
• Give the student the answer when asked.
• Ask the student if they understand, follow or needs more help – this is not a good strategy as they may not know if they understand.
• Lose track of the learning goal and discuss something else.
Next step: Once the student demonstrates understanding, move to wrap up.
STEP 3: WRAP UP
You should do this:
- When the student demonstrates that they know the concept, you can move the conversation to a close and tell them you're here to help if they have further questions.
PPS: Hvordan DR sikrede sig politisk korrekt opførsel
En bekendt arbejdede som journalist i DR i mange år. Hver torsdag var der tvungent fællesmøde for de vigtige ude i Gyngemosen, hvor de blev bænkede rundt om et meget, meget langt bord lavet i ét stykke, der kunne have 80 mennesker siddende rundt om det.
Frode fra Bonn, og alle de andre kendte, kom altid flyvende for at deltage. Det skulle man. Og så blev der ellers både røget (så man om eftermiddagen rent fysisk ikke kunne se ned til den anden ende af bordet) og indoktrineret.
Folk, der havde sagt noget forkert, for eksempel havde undladt at nedgøre Erhard Jakobsen i et interview, blev grundigt - grundigt - undervist af de bedste, så de ikke gentog den fejl - trods alt havde man 1-fejls-politik. Og det gentog sig torsdag efter torsdag. De Røde Lejesvende var det jo absolut IKKE, som I nok kan forstå. Men det lignede godt nok en hel del.
PPS: Peak-end-modellen - måske en løsning
Nu om dage kan jeg tilføje, at journalister heldigvis stadig afholder sig fra at kritisere hinanden åbent, og alle frygter at skrive noget, der vil blive gjort til grin eller kritiseret i bund af andre journalister. Derfor tør ingen journalister, der ønsker en karriere, at skrive noget positivt.
Journalister er måske den fjerde statsmagt, men de er også deres eget tankepoliti.
Mark, der laver mediet AI-portalen, har besluttet sig for at gøre noget ved dette og skriver i en kommende leder disse kloge ord:
“Og det er ikke kun læserne, der bliver ramt af konfliktvinklingen. Cathrine Gyldensted blev uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2000 og arbejdede herefter i DR i elleve år. Men så blev hun syg. Hun var udbrændt. Hun overvejede om hun overhovedet kunne forsætte indenfor journalistikken. Så fandt hun University of Pennsylvania og her sad nogle af verdens dygtigste forskere i positiv psykologi. Gyldensted lod sig indrullere og det blev til masterafhandling om positiv psykologi indenfor journalistikken. Her fandt hun Peak-end-modellen. Modellen siger, at dramaturgien i en artikel skal bygges op med et positivt højdepunkt i midten og afsluttes med et positivt citat fra personens hovedperson. Og med det var den konstruktive journalistik født.“
Læsere af Zetland er formentlig ikke overraskede…