Oracle vil optage gæld for mere end hundrede milliarder kroner

Det vælter ind med store opgaver til Oracle, men det kræver mange penge at være med i AI-ræset.

Artikel top billede

(Foto: Shkuru Afshar, CC BY-SA 4.0 , via Wikimedia Commons)

Med en kæmpe infrastrukturaftale med OpenAI, det enorme Stargate-projekt i USA, en cloud-aftale med Meta og en kommende rolle i den store amerikanske TikTok-aftale er der meget at glæde sig over hos Oracle.

Men det kræver umådelige summer af penge at kunne levere til sådanne opgaver, og derfor er tech-giganten i fuld gang med at finde finanser.

For selvom et selskab af den kaliber har dybe lommer, er der brug for ekstra midler.

Det fremgår i hvert fald af en nylig fondsbørsmeddelelse, hvor Oracle vil rejse gæld for 18 milliarder dollar, svarende til 114,4 milliarder kroner i skrivende stund.

Det sker gennem en række udstedelser af obligationer, som løber i mange år frem.

De forskellige obligationsudstedelser har forfaldsdatoer, altså længden på hvor længe gælden varer, i årene 2030, 2032, 2035, 2045, 2055 og 2065.

Oracle har ret til at tilbagebetale obligationerne før forfald. Hvis selskabet vil indfri obligationerne, skal der dog betales et gebyr for at gøre op for rentegevinster.

De længste lån har en rente på 6,10 procent, mens de korteste har på 4,45 procent.

Det er ikke det eneste tiltag, Oracle har gang i for at kunne følge med efterspørgslen og forblive en gunstig position i AI-kapløbet.

Udover udstedelse af obligationerne er Oracle i gang med en større omstrukturering, hvor flere fortsat står til at blive afskediget, da selskabet ikke har brugt hele beløbet, der er sat af til medarbejderkompensationer for fyringer endnu.

Oracle er dog ikke vendt tilbage på Computerworlds henvendelser angående fyringerne.

Find fondsbørsmeddelelsen her.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. september 2025 ansat Astrid Busk Nielsen som Key Account Manager ved netIP's kontor i Odense. Hun kommer fra en stilling som Account Manager hos IT-virksomheden ED i Skødstrup. Hun er uddannet indenfor handel og marketing. Nyt job
    Sentia har pr. 1. oktober 2025 ansat Morten Jørgensen som Chief Commercial Officer. Han skal især beskæftige sig med udbygning af Sentias markedsposition og forretningsområder med det overordnede ansvar for den kommercielle organisation. Han kommer fra en stilling som Forretningsdirektør hos Emagine. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. august 2025 ansat Niklas Matzen Groth, 28 år,  som Data Engineer. Nyt job

    Niklas Matzen Groth

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 19. august 2025 ansat Oleksandra Kolesnyk som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Thisted. Hun har tidligere beskæftiget sig med uddannelsen, da hun startede den hos Bestseller i Spanien - hun viderefører den nu hos netIP. Nyt job