De var hyret til at forhandle med hackere – i stedet blev de selv en del af afpresningen

To cybersikkerhedseksperter er sigtet for at stå bag ransomware-angreb mod mindst fem virksomheder. Ifølge FBI krævede de næsten 6,5 millioner kroner fra et hospital – og brugte præcis den type ransomware, de var ansat til at bekæmpe.

Artikel top billede

(Foto: Politi)

De blev betalt for at redde virksomheder ud af hackeres jerngreb. Men bag kulisserne planlagde de selv angrebene og krævede løsepenge.

To tidligere ansatte hos cybersikkerhedsfirmaet DigitalMint, der specialiserer sig i at forhandle løsesummer med ransomware-hackere, er sigtet for selv at stå bag en stribe målrettede angreb.

“Martin handlede fuldstændig uden for rammerne af sit arbejde,” siger DigitalMints præsident Marc Grens til TechCrunch. Firmaet samarbejder nu med myndighederne.

De to - Kevin Tyler Martin og en endnu unavngiven kollega - stod dog ikke alene.

Også en tredje person ved navn Ryan Goldberg, der er tidligere incident response-chef hos cybersikkerhedsfirmaet Sygnia, er anklaget. Ifølge FBI var han med til at planlægge og udføre angrebene.

“Goldberg blev fyret, så snart vi opdagede hans involvering,” siger Sygnia-topchef Guy Segal.

Krævede over en million dollar i løsesum

I et af de mest opsigtsvækkende tilfælde krævede trioen over 1,2 millioner dollar i kryptovaluta fra en medicovirksomhed i Florida.

“Victim 1’s servere blev krypteret. Angrebet medførte driftsstop, og medarbejdere kunne ikke udføre deres arbejde,” står der i FBI’s 10 sider lange affidavit, der er et anklageskrift fra FBI lagt under ed.

Offeret betalte.

De tre bagmænd arbejde tilsyneladende sammen med hackergruppen AlphV/Blackcat, der blandt andet er kendt for det store angreb mod den amerikanske apotekerkæde Change Health.

“De tre delte gevinsten med udviklerne bag ALPHV/BlackCat, som stillede ransomware-værktøjerne til rådighed,” forklarer FBI-agent Dominique Dawson.

Angrebene fulgte en kendt opskrift: Stjæl data, krypter servere, kræv løsepenge – og skjul transaktionerne via mixingtjenester på dark web.

Ekspert på scenen – hacker bag kulissen

Ironisk nok blev Ryan Goldberg tidligere på året inviteret til at holde oplæg om netop ransomware-håndtering – altså den lovlige slags – på en af verdens førende cybersikkerhedskonferencer, SANS Summit.

Hans navn fremgik af programmet ifølge en arkiveret version i Wayback Machine. Men nu er det væk. Slettet. Redigeret væk af den ellers velrenommerede udbyder af træning og certificering i cybersikkerhed.

Angrebene blev udført med såkaldt "ransomware-as-a-service": En forretningsmodel, hvor udviklere som ALPHV/BlackCat udlejer deres digitale våben til partnere, der udfører selve angrebene.

“De tre fik adgang til det krypterede panel på dark web og brugte det til at angribe, forhandle og afpresse,” lyder det i dokumentet.

Ofrene tæller blandt andet:

  • Et hospital i Florida

  • Et medicinalfirma i Maryland

  • En dronefabrikant i Virginia

  • En lægeklinik i Californien

  • Et ingeniørfirma, hvor de krævede 1 million dollar

Annonce

Annonceindlæg fra HP

Det hybride kontor kræver personlig teknologi

Ingen vil dele tastatur med ti kolleger. HP EliteBoard samler computeren i tastaturet og gør det personlige udstyr mobilt på det hybride kontor.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S