Cloud-salget sætter nye rekorder: Brager frem med 25 procent

For femte kvartal i træk er væksten i salget af cloud steget med mere end 20 procent.

Artikel top billede

Google Cloud er den mindste af de tre giganter på cloud-markedet. (Foto: Kristoffer Ingemand Stener Petersen)

Udbredelsen af cloud har fuld fart på. Teknologien synes at trodse den økonomiske tyngdelov ved for femte kvartal i træk at vokse med mere end 20 procent målt på årsbasis.

I tredje kvartal af 2025 steg investeringerne i cloud endda med hele 25 procent.

Ifølge videnshuset Omdias seneste analyse nåede de globale udgifter til cloud-infrastrukturtjenester 102,6 milliarder dollars (653 milliarder kroner) i 3. kvartal 2025.

Udbredelsen af kunstig intelligens kan tage en stor del af æren for væksten på cloud-markedet. Ikke mindst, fordi AI-teknologien tager skridt hen mod en modning.

"Præstationen afspejler et betydeligt skift i teknologilandskabet, da virksomheders efterspørgsel efter AI bevæger sig fra tidlig eksperimentering mod skaleret produktionsimplementering. Efterhånden som denne overgang accelererer, omdirigerer hyperscalere i stigende grad konkurrencen væk fra de trinvise gevinster i model-ydelse og mod platformniveau-funktioner, der understøtter implementering af flere modeller og sikrer pålidelig drift af AI-agenter i virkelige miljøer," skriver Omdia i sin analyse.

De tre kæmper

Der er fortsat tre dominerende såkaldte hyperscalere på markedet: Amazons AWS, Microsoft Azure og Google Cloud.

De sidder på 66 procent af salget af cloud-løsninger på verdensplan.

AWS har 32 procent af markedet (rundt regnet en tredjedel), Microsoft Azure står for 22 procent af salget, mens Google Cloud har en markedsandel på 11 procent.

AWS øgede sit salg med 20 procent i tredje kvartal, men må på parameteren vækst se sig overgået af sine to mindre - omend stadig store - konkurrenter, som begge øgede deres omsætning på cloud-markedet med 35 procent målt på årsbasis.

Til sammen leverede de tre kæmper en vækst på 29 procent i kvartalet og overgik på den front resten af cloud-markedets aktører.

Lettere at bygge agenter

En tendens på cloud-markedet er, at hyperscalerne øger investeringerne i agent build-and-run-funktioner.

Implementering af generativ kunstig intelligens i den virkelige verden viser sig nemlig at være mere kompleks, end hvad man forventede i teknologiens barndom.

"Hyperscalere (...) træder i stigende grad ind i billedet ved at bruge platformstyrede tilgange til at gøre det lettere for virksomheder at bygge og køre agenter i produktionsmiljøer," lyder det fra Yi Zhang, senioranalytiker i Omdia, ifølge analysen.

Nylige lanceringer som AWS AgentCore og Microsofts Agent Framework afspejler denne retning. Disse løsninger leverer standardiserede grundlæggende funktioner, der hjælper virksomheder med mere effektivt at bygge, implementere og drive AI-agenter i produktionsmiljøer.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Conscia

    Internettets smutveje er smarte – men hvad gør I for at sikre dem?

    Det er fristende at spare tid med lækre internetapps og GenAI. Men pas på. Uautoriseret brug risikerer at underminere hele forretningsgevinsten.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Nikolaj Vesterbrandt som Datateknikerelev ved netIP's afdeling i Rødekro. Han er uddannet IT-supporter ved Aabenraa Kommune og videreuddanner sig nu til Datatekniker. Nyt job
    Danske Spil har pr. 1. oktober 2025 ansat Jesper Krogh Heitmann som Brand Manager for Oddset. Han skal især beskæftige sig med at udvikle og drive brandets strategi og sikre en rød tråd på tværs af alle platforme og aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Marketing & Communications Manager hos Intellishore. Nyt job

    Jesper Krogh Heitmann

    Danske Spil

    VisionBird har pr. 1. november 2025 ansat Kelly Lyng Ludvigsen, 38 år,  som Seniorrådgiver. Hun skal især beskæftige sig med Rådgivning og undervisning i Contract Management. Hun kommer fra en stilling som Contract Manager hos Novo Nordisk. Hun er uddannet Cand. jur. og BS fra CBS. Hun har tidligere beskæftiget sig med Contract Management i flere roller i både det private, offentlige og som konsulent. Nyt job

    Kelly Lyng Luvigsen

    VisionBird

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Kristian Kveiborg Yde som BI-konsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet med en Cand.merc. i økonomistyring. Nyt job