Verdens største elektronikmesse er netop løbet af stablen: Her er nogle af de mest interessante nyheder

CES-messen kan stadigvæk give os et praj om, hvilken vej vinden blæser inden for forbrugerelektronik. Her er et overblik over nogle af de mere interessante nyheder fra årets messe.

Artikel top billede

Lenovos Legion Pro Rollable er endnu blot en prototype, men var en af mere opsigtsvækkende pc-nyheder på CES.

Verdens største elektronikmesse, CES i Las Vegas, er netop løbet af stablen.

Som altid byder messen på et væld af lanceringer, der spænder fra de opsigtsvækkende og banebrydende produktnyheder til de mere kuriøse indslag.

Overordnet set giver de dog en pejling på, hvor teknologiverdenen er på vej hen.

Et gennemgående tema de seneste år har eksempelvis været den endeløse strøm af produkter med AI-integration af varierende grad af brugbarhed.

Eksempelvis har Bosch i forbindelse med CES lanceret den nye Series 800-fuldautomatiske espressomaskine med Alexa. Den har fået det ikke særligt mundrette navn "Personal AI Barista, powered by Alexa+" og kan betjenes via stemmestyring samt håndtere omkring 30 forskellige kaffedrikke.

Nedtoner AI-fokus

I de seneste år har især AI-bærbare været det helt store emne på CES.

Men som Computerworld for nylig har beskrevet, har Dell ved årets messe erkendt, at kunstig intelligens tilsyneladende ikke i større omfang hjælper med at sælge computere, hvilket måske kan give et praj om, at den mest ekstreme AI-hype er ved at aftage.

Dell har derfor også nedtonet sit AI-fokus på årets messe, hvor selskabet blandt andet lancerede nye udgaver af sine XPS-computere. En model-serie som tidligere har fået rosende ord med på vejen af Computerworld.

I år er Dell klar med en ny XPS 14 og XPS 16, der er udstyret med et helt nyt kabinet og de seneste nye Intel-chips.

Derudover er de blevet lettere og forsynet med nye OLED-skærme med såkaldt tandem OLED-teknologi. Det betyder, at skærmene har to sæt OLED-lysdioder, der supplerer hinanden og dermed gør skærmen mere lysstærk.

Dell er dog langt fra den eneste pc-producent med nyheder på CES.

Opsigtsvækkende gamer-bærbar

I den mere opsigtsvækkende ende præsenterede Lenovo prototypen Legion Pro Rollable, der er en gamer-bærbar med en fleksibel skærm, der kan foldes ud med et enkelt tastetryk.

Det er muligt at skifte mellem skærmformaterne 16:10, 29:9 og 24:9.

Det er dog ikke kun de traditionelle hardwareproducenter, der bruger CES som afsæt til nye produktlanceringer. Et af de mest omtalte nye produkter på årets messe er således så dansk, som det næsten kan blive.

Dansk nyhed fik stor opmærksomhed

For tidligere på ugen lancerede Lego den nye Smart Brick i Las Vegas. Det er en helt ny Lego-klods fyldt med teknologi, som både kan afgive lys, lyde og reagere på omgivelserne.

Det betyder blandt andet, at lyset i klodsen ændrer farve og afspiller lyde, der passer til de klodser, den sættes sammen med. Bliver den eksempelvis kombineret med en Lego-and, kan klodsen blive gul og sige lyde som en and.

Den smarte klods måler to gange fire centimeter og kan oplades trådløst. Den bliver en del af en helt ny såkaldt Smart Play-serie med teknologiske komponenter.

Lego har annonceret, at det første produkt i Smart Play-serien bliver et nyt Star Wars-sæt, som kommer i handlen til marts.

Elbilsentusiasternes store håb

Et andet område, som især elbilproducenter og kommende elbilkøbere ser frem til med stor forventning, er nye og mere kraftfulde batterityper, der kan mindske behovet for ladestop.

Her sætter mange deres lid til de såkaldte solid state-batterier, som forventes at tilbyde højere energitæthed og hurtigere opladning end de batterier, der anvendes i dag.

Allerede i 2018 lovede den danske bildesigner og iværksætter Henrik Fisker – manden bag det nu krakkede bilmærke Fisker – på CES, at virksomheden var på vej med et solid state-batteri.

Selvom han fik patent på et batteri, lykkedes det dog aldrig at udvikle og lancere det.

Ved årets CES-messe var der imidlertid igen nyt om solid state-batterier. Denne gang var det britiske Donut Lab, som kunne annoncere, at selskabet var gået i produktion med et solid state-batteri, der allerede nu kan bestilles af producenter.

Donut Labs solid state-batteri skal blandt andet bruges i en ny elektrisk motorcykelmodel fra producenten Verge Motorcycles, som lanceres senere på året.

Ifølge Donut Lab vil batteriet have cirka dobbelt så høj energitæthed som et typisk Tesla-batteri, og det batteri, der indgår i motorcyklen, kan oplades til fuld kapacitet – og ikke blot 80 procent, som normalt anbefales – på blot fem minutter.

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | København

    Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

    22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Industriens Pension har pr. 3. november 2025 ansat Morten Plannthin Lund, 55 år,  som it-driftschef. Han skal især beskæftige sig med it-drift, it-support og samarbejde med outsourcingleverandører. Han kommer fra en stilling som Head of Nordic Operations Center hos Nexi Group. Han er uddannet HD, Business Management på Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med kritisk it-infrastruktur og strategiske it-projekter. Nyt job

    Morten Plannthin Lund

    Industriens Pension

    Connexa A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Ivan Nielsen som IT Konsulent. Han skal især beskæftige sig med IT Infrastruktur og services. Han kommer fra en stilling som IT Konsulent hos IT Forum Gruppen A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med IT Infrastruktur og konsulentopgaver. Nyt job

    Ivan Nielsen

    Connexa A/S

    Forte Advice har pr. 19. januar 2026 ansat Karoline Lotz Jonassen som Head of Business Design. Karoline skal især beskæftige sig med business design, og hvordan kunder strategisk innoverer eller arbejder med nye forretningsområder. Karoline kommer fra en stilling som Future Commerce Lead hos IMPACT Commerce. Nyt job

    Karoline Lotz Jonassen

    Forte Advice

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Laura Bøjer som Consultant, GRC & Cybersecurity på afd. Thisted. Hun kommer fra en stilling som Assistant Consultant hos PwC i Hellerup. Hun er uddannet med en kandidat i Business Administration & Information System på Copenhagen Business School. Nyt job

    Laura Bøjer

    Netip A/S