I Odysséen fortælles en historie om helten Odysseus og hans færd gennem et farvand, hvor sirenerne med smukke sange lokker folk i ulykke.
For at komme helskindet igennem spænder han sig selv fast til skibsmasten og lader sine mænd stoppe deres ører med voks.
Sådan indleder Christopher L. Hayes sin bog ”The Sirens’ Call: How Attention Became the World’s Most Endangered Ressource”.
For ifølge Hayes er vores liv faktisk også blevet invaderet af en slags sirener i form af mobiltelefoner, sociale medier og videospil, der er designet til at stjæle vores opmærksomhed og bruge den til at tjene penge.
Men det kommer med en pris. For ikke nok med at hele vores liv udgør det, som vi retter opmærksomheden mod, så har det også store konsekvenser for vores demokrati, når alt handler om at fastholde vores opmærksomhed.
En effektiv måde netop at få opmærksomhed på er nemlig blandt andet gennem det ekstreme og følelsesmæssige, hvilket kan føre til polarisering og en svækket demokratisk debat.
Forfatteren argumenterer derfor for, at opmærksomhed er nøglen til magt. Samtidig er den blevet til en slags vare med samme samfundsmæssige værdi som arbejdskraft havde under omstillingen til industriel kapitalisme i det 19. århundrede.
I bogen karakteriserer han desuden tre former for opmærksomhed: Frivillig opmærksomhed (når man af egen vilje lukker alt andet ude end det, man fokuserer på), ufrivillig opmærksomhed (når omstændighederne pludseligt kræver ens opmærksomhed) og social opmærksomhed (at vi får og giver opmærksomhed er væsentligt for at opbygge relationer).
Forfatteren viser også, hvorfor det er langt sværere at fastholde andres opmærksomhed end at få den. Og netop derfor prøver techvirksomhederne bevidst at tage vores opmærksomhed i små, korte træk. Igen og igen og igen og igen.
Men selvom sirenerne er flyttet ind i vores hjem – og nok ikke forsvinder lige med det samme – kan vi stadig forsøge at lave små modsættende handlinger som at læse fysiske nyhedsaviser, bruge mere tid væk fra telefonen eller købe os en ”dumb phone”.
Han opfordrer os desuden til at indgå i små græsrodsbevægelser der forsøger at modsætte sig den endeløse doom-scroll.
Samtidig ønsker han reguleringer af techvirksomhedernes konstante attention-mining.
Hør mere i interviewet her.
