Penneo-medstifter kaster penge i regnskabsløsning / DLG søger sekretariatschef til CIO'en / Nordea får ny CISO

Penneo-medstifter kaster penge i regnskabsløsning. DLG søger sekretariatschef til CIO'en. Nordea får ny CISO. Columbus opretter AI-center. TikTok indgår forlig med teenager i sag om afhængighed.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Godmorgen derude

Velkommen til onsdagens udgave af morgenbriefingen fra Computerworld – endnu engang sammensat af Thomas Møgelbjerg.

Tak fordi du læser med.

Penneo-medstifter kaster penge i regnskabsløsning

Iværksætter og medstifter af Penneo, Nicolaj Højer Nielsen, går ind i fintech-virksomheden LedgerBee som investor og rådgiver.

Målet er at udfordre de etablerede aktører som e-conomic og Uniconta i et marked, der ifølge LedgerBee står foran en AI-drevet forandring.

LedgerBee udvikler intelligente løsninger til automatisering af regnskabsprocesser og ønsker at effektivisere en funktion, der ifølge Nicolaj Højer stadig præges af manuelle arbejdsgange.

”Markedet for økonomisystemer er modent til forandring. Der er brug for løsninger, der intelligent automatiserer finansfunktionen,” udtaler han, og tilføjer, at han har investeret i over 35 startups.

Han er ikke den eneste, der for nylig har kastet sig ind på markedet for regnskabsprogrammer.

I sidste uge fortalte Werner Valeur til Computerworld, at han med sin nye regnskabsapp Appelsin vil udfordre Visma, som han hævder tager for høje priser for sine produkter.

Noget som stifter og CEO i Visma-ejede Dinero, Martin Thorborg, i øvrigt kaldte for "noget forbandet vrøvl".

DLG søger sekretariatschef til CIO'en

DLG leder netop nu efter en såkaldt OCIO – Head of Office of the CIO. Eller mere mundret: En sekretariatschef for CIO Pernille Genser.

Rollen indebærer ansvar for at modernisere it-organisationens styringsmodel og sikre forretningsværdi i en af Europas største landbrugskoncerner.

Stillingen har base i Fredericia og indebærer ledelse af et team på over 20 specialister samt tæt samarbejde med ledere i både Danmark og Tyskland.

Den nye OCIO-chef får ansvar for at styrke koncernens it-governance, projektportefølje, arkitektur og økonomistyring.

DLG skriver i jobopslaget, at man søger en profil med solid erfaring fra it-ledelse, stærke finansielle og tekniske kompetencer – samt evnen til at drive forandring i en kompleks, international organisation.

Nordea får ny CISO

Peter Lassig tiltræder i februar som ny Head of Cyber Security og CISO i Nordea. Han skal styrke bankens cybersikkerhed på tværs af teknologi, forretning og risikostyring.

Det skriver han selv i et opslag på LinkedIn. Han indtræder i rollen under ledelse af Kirsten Renner, CIO i Nordea.

”Jeg går til denne rolle med respekt og en praktisk indstilling, og jeg ser frem til at samarbejde med kolleger på tværs af teknologi, forretning og risiko for yderligere at styrke Nordeas cybermodstandsdygtighed,” skriver han.

Peter Lassig har brugt det meste af sin karriere på it-sikkerhed i nogle af verdens største konsulenthuse og banker, herunder Deutsche Bank, McKinsey og KPMG.

Columbus opretter AI-center

I går meldte Columbus ud, at konsulenthuset kom ud af 2025 med en negativ omsætningsvækst.

Men samtidig sendte Columbus også nyheden ud, om at virksomheden opruster sin AI-forretning med et nyt globalt Center of Excellence.

Hertil udnævnes Magnus Oxenwaldt som VP Group AI med ansvar for at levere konkrete og værdiskabende AI-løsninger til kunderne.

”Tiden for store visioner og fremtidsscenarier er forbi. Kunderne efterspørger i stigende grad konkrete løsninger og målbare afkast. Den praktiske anvendelse af AI er blevet et hovedtema – og det ønsker vi at imødekomme,” siger CEO Søren Krogh Knudsen i en pressemeddelelse.

Magnus Oxenwaldt har de seneste fem år ledet AI og digital transformation i Columbus. I sin nye rolle skal han implementere AI-strategien The Shift og udbygge porteføljen af enterprise-grade løsninger.

Han får ansvaret for 25 AI-specialister i det nye Center of Excellence.

TikTok indgår forlig med teenager i sag om afhængighed

TikTok har indgået forlig med en 19-årig kvinde fra Californien, der anklager sociale medier for bevidst at skabe afhængighed hos børn og unge.

Forliget bekræftes af kvindens advokat over for Reuters. Kvinden har anlagt sag mod flere platforme, herunder YouTube, Snapchat og Instagram. Snapchat indgik forlig i sidste uge, mens retssagen mod YouTube og Instagram nu går i gang.

Ifølge sagsanlægget blev kvinden afhængig af sociale medier i en meget ung alder som følge af platformenes brug af afhængighedsskabende funktioner. Over for CNN har hun oplyst, at afhængigheden har ført til selvmordstanker og selvskade.

Sagen føjer sig til en voksende række retssager i USA, hvor techgiganter udfordres på deres ansvar for unges mentale sundhed.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Digital transformation | Aarhus C

Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

Sikkerhed | Online

Cyber Briefing: Fra databeskyttelse til dataindsigt

Få kort og fokuseret overblik over, hvordan du optimerer resiliens og gendannelse af kritiske informationer samt sikrer forretningens funktion, når cyberangrebet rammer.

Digital transformation | Online

Copilot i praksis: Sådan får du mest ud af AI

Få inspiration til at implementere, anvende og udnytte Copilot optimalt og forsvarligt.

Se alle vores events inden for it

Netcompany A/S

IT Consultant

Nordjylland

Capgemini Danmark A/S

Management Consultant

Københavnsområdet

Aller Media A/S

Developer

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Katrine Køpke Rasmussen som Consultant. Hun skal især beskæftige sig med sikre vækst i NORRIQS kunders forretninger gennem hendes skarpe rapporteringer. Nyt job

Katrine Køpke Rasmussen

Norriq Danmark A/S

Christian Pedersen,  emagine Consulting A/S, er pr. 1. februar 2026 udnævnt som Chief AI Officer. Han beskæftiger sig med opkvalificere emagines ansatte, udvikle interne AI-værktøjer og levere AI-projekter for kunderne. Som leder af et nye AI-team skal han også udvikle og lancere AI-produkter til markedet. Udnævnelse

Christian Pedersen

emagine Consulting A/S

Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Nikolaj Vesterbrandt som Datateknikerelev ved netIP's afdeling i Rødekro. Han er uddannet IT-supporter ved Aabenraa Kommune og videreuddanner sig nu til Datatekniker. Nyt job
Forte Advice har pr. 19. januar 2026 ansat Karoline Lotz Jonassen som Head of Business Design. Karoline skal især beskæftige sig med business design, og hvordan kunder strategisk innoverer eller arbejder med nye forretningsområder. Karoline kommer fra en stilling som Future Commerce Lead hos IMPACT Commerce. Nyt job

Karoline Lotz Jonassen

Forte Advice