Udbredt AI-model står til at blive udpeget som sikkerhedsrisiko af det amerikanske forsvar

Det amerikanske AI-selskab Anthropic, der står bag AI-modellen Claude som bliver brugt af det amerikanske forsvar kan blive udpeget som en sikkerhedsrisiko af Pentagon. Det skyldes, at Anthropic ikke tillader at Claude bliver brugt i egentlige krigshandlinger.

Artikel top billede

Det amerikanske AI-firma Anthropic, der står bag AI-modellen Claude, ser ud til at være kommet på kant med det amerikanske forsvarsministerium.

For ifølge det amerikanske medie Axios kan den amerikanske forsvarsminister Pete Hegseth være på vej til at udpege Anthropic som en såkaldt ”forsyningskæderisiko”.

Det betyder ikke alene, at selskabet mister sine kontrakter med Pentagon, men også at andre selskaber, som vil gøre forretning med forsvarsministeriet, heller ikke må bruge Anthropics produkter.

Vælger det amerikanske forsvarsministerium at stemple Anthropic som en sikkerhedsrisiko, vil det ifølge Axios være et yderst usædvanligt træk og noget, man normalt kun gør med løsninger fra fjendtligt sindede lande.

Kontrovers om militær brug af AI

Den bagvedliggende kontrovers handler om, hvilke typer militære handlinger Claude kan anvendes til.

Her fremgår det af Anthropics brugerbetingelser, at Claude ikke må anvendes til at facilitere vold, udvikle våben eller gennemføre overvågning.

For nylig skrev Anthropics topchef Dario Amodei desuden i et essay, at han frygter brugen af kunstig intelligens i forbindelse med både masseovervågning og autonome våbensystemer.

På trods af det kom det for nylig frem, at Claude blev anvendt i forbindelse med USA’s angreb på Venezuela tidligere på året, hvor landets præsident Nicolas Maduro blev taget til fange.

“Forsvarsministeriets relation til Anthropic bliver i øjeblikket gransket. Vores nation kræver, at vores partnere er villige til at hjælpe vores soldater med at vinde enhver kamp. I sidste ende handler det om vores tropper og sikkerheden for det amerikanske folk,” siger Sean Parnell, talsperson for Pentagon, til Axios.

Anthropic har en aftale med det amerikanske forsvarsministerium til en værdi af 200 millioner dollar, og ifølge Axios er Claude den eneste AI-model, som er tilgængelig i de sikkerhedsgodkendte it-systemer i det amerikanske militær.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest