Apple på vej med ny MacBook Pro med touchskærm: Kopierer elementer fra iPhone og iPad

Apples næste MacBook Pro kan få touchskærm og en helt ny brugerflade, der tilpasser sig brugeren alt efter, om der bruges fingre eller mus.

Artikel top billede

(Foto: Unsplash)

Mens en større hardware-opgradering til Apples Macbook Pro er lige på trapperne, svirrer det med rygter om, hvad dennes afløser vil byde på.

Her peger Apple-analytiker hos finansmediet Bloomberg, Mark Gurmann, på, at der vil blive budt på en væsentligt opgraderet interface – navnlig ved at tilbyde understøttelsen af touch-input.

Styresystemet macOS får samtidig en helt ny brugerflade, der dynamisk skifter mellem at være optimeret til touch og traditionel peg og klik interface.

Her spekuleres i, at hvis brugeren betjener skærmen med fingeren, vil der dukke en relevant menu med touch-kommandoer, skriver netmediet 9to5Mac.

Klikker man i stedet via mus eller touchfelt, vil det i stedet fremmane de relevante interface-elementer frem der.

Der vil samtidig lånes visse betjeningselementer fra iPadOS og iOS, såsom muligheden for at zoome ind og ud i dokumenter og fotos med to fingre samt touch-tastaturer til blandt andet emojis.

Til efteråret

Macbook’en vil med al sandsynlighed vil blive bygget omkring en kommende M6-processor. Den vil også kunne kendes på et minimeret udsnit til webkameraet øverst på skærmen.

Den forventes samtidig at få en ’dynamisk ø’-effekt, hvor den sorte bar omkring kameraet skifter form alt efter indhold, ligesom på Apples nyere iPhone-modeller.

Mens Apple altså forventes at lancere en udvidelse af Macbook Pro-familien i næste, hvor der vil tilbydes M5 Pro og M5 Max processor-opgraderinger, kan den nye Macbook Pro allerede få debut i efteråret.

Her peges på en lancering i enten oktober eller november.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Cornerstones

    Hvorfor tøver virksomheder, når teknologien er klar, og gevinsterne er tydelige?

    Mange virksomheder sidder fast i et forældet ERP-system, selvom det begrænser dem langt mere, end de ofte vil erkende.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lars Jul Jakobsen, chefkonsulent hos Region Nordjylland, har pr. 28. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Jul Jakobsen

    Region Nordjylland

    Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Claes Justesen som Principal. Han kommer fra en stilling som Director hos Valtech. Nyt job
    Sourcing IT har pr. 2. februar 2026 ansat Susanne Sønderskov som Salgsdirektør. Hun skal især beskæftige sig med at styrke Sourcing IT’s kommercielle fundament, skalere salgsindsatsen og øge tilstedeværelsen bl.a. hos jyske kunder. Hun kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Right People Group ApS. Hun har tidligere beskæftiget sig med salgsledelse inden for IT-freelanceleverancer og komplekse kundeaftaler, både privat og offentligt. Nyt job

    Susanne Sønderskov

    Sourcing IT