Samsung tjener styrtende på AI: Ansatte kræver deres del af kagen - ellers venter dyr strejke

Samsung tjener styrtende på efterspørgslen efter AI-chips. Nu kræver medarbejderne en større del af gevinsten og truer med 18 dages strejke, hvis løn og bonusser ikke bliver hævet.

Artikel top billede

(Foto: TIME OF BLUE / TIME OF BLUE)

Den sydkoreanske teknologigigant Samsung står midt i en konflikt med sine ansatte om, hvordan gevinsterne fra AI-boomet skal fordeles.

To fagforeninger i den sydkoreanske teknologigigant kræver, at Samsung udbetaler 15 procent af hver divisions driftsoverskud til medarbejderne.

Samtidig kræver de en lønstigning på syv procent.

Hvis kravene ikke bliver imødekommet, truer fagforeningerne med en 18 dage lang arbejdsnedlæggelse fra 21. maj, skriver Financial Times.

Konflikten kommer på et tidspunkt, hvor Samsung nyder godt af den voldsomme efterspørgsel efter halvledere. Det gælder særligt de avancerede high-bandwidth memory-chips som AI-selskaber bruger til at drive deres datacentre.

Rekordoverskud og aktieværdi over 1.000 milliarder dollar

Samsungs markedsværdi rundede onsdag 1.000 milliarder dollar, efter at aktien steg mere end 14 procent - hvilket er det højeste niveau nogensinde.

Selskabets nettoresultat steg i første kvartal til rekordhøje 47.200 milliarder won, svarende til knap 207 milliarder kroner.

Det er næsten seks gange så meget som i samme periode året før.

Næsten hele overskuddet blev skabt i Samsungs halvlederdivision - og det er altså denne udvikling, medarbejderne nu vil have del i.

I sidste måned samledes 40.000 ansatte uden for Samsungs fabrikskompleks i Pyeongtaek, omkring 70 kilometer syd for Sydkoreas hovedstad Seoul, for at presse på for højere løn og større bonusser.

Strejke kan ramme globale forsyningskæder

Hvis parterne ikke bliver enige og det ender med en strejke, så kan det få store for andre end blot Samsung.

Udbuddet af hukommelseschips er i forvejen presset, hvorfor en strejke kan ramme globale forsyningskæder ekstra hårdt lige nu.

AI-selskabernes jagt på langsigtede aftaler med chipproducenter har samtidig været med til at presse priserne op for andre kunder, hvilket omfatter producenter af forbrugerelektronik.

Ifølge Kwon Seok-joon, professor ved Sungkyunkwan University i Seoul, kan en 18 dage lang strejke koste Samsung mellem 10.000 og 17.000 milliarder won i direkte tab.

Han vurderer dog, at den største skade kan blive indirekte.

Samsung forsøger at opbygge en større kontraktproduktion af chips og etablere sig som en troværdig leverandør af HBM4-chips til Nvidia.

En lang konflikt kan også påvirke de omkring 1.700 mindre virksomheder, der leverer til Samsung. Også landets økonomi kan blive påvirket strejken, da omkring halvdelen af landets BNP-vækst på 1,7 procent i første kvartal i år tilskrives netop chipproduktionen.

Annonceindlæg fra Trustworks

Tillid i en Zero-Trust verden

Med voksende trusler, nye EU-krav og øget kompleksitet er cybersikkerhed nu en central ledelsesopgave på linje med strategi og økonomi.

Netcompany A/S

Network Engineer

Københavnsområdet

Danoffice IT

Netværksarkitekt med kundeflair

Københavnsområdet

Akademikernes A-kasse

Data Engineer til Akademikernes A-kasse

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

Emil Holme Fisker

Renewtech ApS