Fandt 2,5 millioner engangskoder: Nu kunne han kapre hel lastbilflåde hos Volvo-partner

En sikkerhedsforsker kunne logge ind som hvem som helst på flådeplatformen My Eicher og følge kundernes lastbiler live på kortet. Bag platformen står et joint venture, hvor Volvo Group ejer knap halvdelen. Selskabet svarede aldrig på tre henvendelser om hullet, påstår den venlige hacker.

Artikel top billede

På billedet ses en elektrisk Volvo-lastbil. Det er ikke denne type, som hackeren har opdaget alvorlige softwarehuller i.

Med få klik og uden nævneværdig teknisk snilde har en amerikansk sikkerhedsforsker overtaget en hel lastbilflåde.

Bag står Eaton Zveare, der har gjort det til sin specialitet at finde huller i bilproducenternes kundeportaler. Han har tidligere afsløret sårbarheder hos blandt andre Toyota og Honda. Afsløringer, som han har præsenteret på den berømte hackerkonference DefCon.

I det her tilfældte har han undersøgt flådeplatformen My Eicher, som er et internationalt selskab, hvor Volvo Group ejer knap halvdelen.

Selskabet markedsfører selv platformen med, at kunderne kan "tage kontrol over deres flåde som aldrig før.”

sin blog gennemgår Eaton Zveare hvordan, at han har gjort et. I eksempel viser, at han hvordan han har overtagetet ingeniørfirmas konto på flådeplatformen My Eicher, loggede ind som ejeren og kunne derfra følge firmaets lastbiler live på kortet, sætte geofences om dem og se det instrumentbræt, chaufføren sidder og kigger på.

Han kunne have valgt hvem som helst. Platformen udleverede 2,5 millioner engangskoder til enhver, der spurgte pænt. Hver eneste SMS-kode, systemet havde sendt siden 2021.

Fuld adgang

Værst er ikke sporingen, men det er papirerne.

Et sæt dokument-API'er gav adgang til 76.000 uploadede filer, som tæller tusindvis af indiske legimitationspapirer, kunderne selv havde sendt til platformen.

Bloggen ser man metoden skridt for skridt, komplet med skærmbilleder af de API-kald, der udleverede kunderne. Han beskriver selv gennembruddet som rent held: i 99 procent af tilfældene giver det en fejlmeddelelse at gå et led op i en webadresse.

Sårbarhederne rammer udelukkende kunder i Indien. Kundelisten er indiske vognmænd og ingeniørfirmaer. Ingen danske flåder står i registret.

Men det, som gør sagen opsigtsvækkende er ikke ofrene, men den relativt simple metode, som blotlægger, hvor sårbarhederne sidder på en moderne lastbil. Angrebsfladen er hverken bremserne eller lastbilens egne styreenheder.

Sårbarheden sidder i den portal, producenten har bygget ovenpå, påpeger Eaton Zveare. Og den slags portaler sidder hos alle producenter - ofte i et datterselskab, ofte i et andet land, ofte uden for koncernens egen sikkerhedsstyring.

Mangelfuldt samarbejde med selskabet

Hullet er lukket nu. Det skete, uden at nogen svarede ham.

Eaton Zveare anmelder fundet den 3. november 2025. Han rykker 10. november, og igen 17. november, hvor han sætter flere modtagere på tråden. Han får dog aldrig et svar. Den 20. november bliver de interne API'er lukket.

"I det mindste fik de lukket den primære sårbarhed," slutter han sin tidslinje.

Efter november forsøgte han at aflevere yderligere bekymringer, blandt andet gennem den almindelige kundeservice. Han fandt ingen, der ville undersøge dem, og opgav efter nogle måneder.

Først dagen efter offentliggørelsen, 28. juli, kunne han melde, at de sidste forhold var udbedret i samarbejde med selskabet.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

Digital transformation | Aarhus

AI i det offentlige - Aarhus

Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

Digital transformation | Køge

Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos