Windows 11 er igennem noget af en kur igennem 2026, hvor Microsoft igennem de seneste måneder
Et af de vigtigste fokusområder for efteråret bliver ifølge Windows-chef Pavan Davaluri ’at bringe optimeringer til maskiner med otte gigabyte hukommelse eller mere’, lyder det på selskabets blog.
Helt specifikt vil øvelsen gå på at nedbringe Windows 11’s forbrug af systemhukommelse, så mere kan levnes til øvrige opgaver og programmer – en indsats, der bør gør at et system fortsat opleves kvikt og responsivt i hverdagsbrug.
Samtidig er det nye fokusområde en indrømmelse af, at Windows 11 er blevet ganske ressource-krævende. Minimumskravet for Windows 11 hukommelse lyder på fire gigabyte, hvor brugere melder, at styresystemet der sluger omtrent tre gigabyte til bare at afvikle styresystemet.
Ideel timing
Microsofts optimeringer lander på et tidspunkt, hvor pc-markedet døjer med eksploderende priser på særligt hukommelseskomponenter, hvilket truer avancer på særligt budget-orienterede maskiner med otte gigabyte ram.
Samtidig er der fra både Apples og Googles hånd konkurrerende løsninger såsom Macbook Neo og Chromebooks, der begge fungerer bedre med beskedne mængder hukommelse.
I felten lever der desuden fortsat et stort antal aldrende kontor- og skolecomputere med otte gigabyte ram, som for nyligt er blevet opgraderet til Windows 11 i forbindelse med, at Windows 10 supporten udløb i oktober 2025.
Tre optimeringer
Microsofts bestræbelse med at få slanket Windows 11’s aftryk i systemhukommelsen består af tre optimeringer.
Selskabet benytter sig af en mere effektiv ’memory allocator’ til at sikre systemressourcer udnyttes bedst, ved at nedbringe både apps og systemkomponenters hukommelsesforbrug.
Samtidig tunes interface-frameworket ’WinUI 3’, så de apps der benytter sig af det forbruger hukommelse.
Slutteligt skæres der i hukommelsesforbruget fra de Chromium- og WebView2-baserede komponenter, som er vævet ind i operativsystemet.
Sådan får du fingre i opdateringen
Du behøver ikke skulle gøre noget aktivt for at få fingre i opdateringen til dit system. Denne vil blive opdateret i selskabets månedlige opdateringspakker til styresystemet over de kommende måneder.
Vil du sikre dig at du får fat i opdateringen, så snart som muligt, kan du under Windows Updates Indstillinger vælge ’ Hent de nyeste opdateringer, så snart de er tilgængelige’.
Vil du give din Windows-computer en ekstra vitamin-indsprøjtning bør du sikre dig, at selskabets performance-overhaling er vel ankommet til din enhed.
Du kan læse om den herunder: