Den er ikke mere end 25 centimeter høj og kan derved let smides ind i en reol – og så endda som et stereosæt.
Audio-Technicas AT-SP3X syner ikke af meget, men gør op for det i rendyrket power.
e er nydeligt forarbejdet, men var det ikke, fordi det var en pro-lyds-specialist, der stod bag, var det helt sikkert ikke et sæt, som jeg ville levne mange chancer.
Kompakt, men stærk
De kompakte højttalere har hver en 3” bas/mellemtone og en 1,1” stor diskant, hvor begge er store enheder for kabinetstørrelsen.
For at øge bastrykket har man bestykket dem med et basreflekshul bagerst, som vil give øget bas – især hvis den placeres mod en bagvæg, som modeltypen jo også lægger op til.
Det er med andre ord tydeligt, at det ikke er popsmarte producenter, men folk, der primært har fokus på lyd, der står bag.
Det understreges af den lidt gammeldags tænkning.
Den ene højttaler huser forstærkeren med en samlet effekt på 30 watt.
enne tilsluttes via almindeligt (medfølgende) højttalerkabel til den anden.
Tilslutninger foregår med Bluetooth eller analoge indgange bagpå.
Du kan altså glemme alt om Wi-Fi, multirum, AirPlay og så videre. Du kan dog benytte multipoint med Bluetooth.
Du må også undvære frontstof, men diskanten er om ikke andet beskyttet med et lille plastikgitter – en tydelig inspiration fra pro-verdenen.
Avanceret DSP, der virker
Til gengæld har den en indbygget DSP, der kan optimere lyden til forskellige musikgenrer – men også musikkilder. Altså om du streamer eller spiller vinyl – så vil den justere bas- og diskantniveauet til den optimale opsætning.
Dette klares helt automatisk, alt efter hvilken indgang du benytter, så det er fint.
Du kan også tilslutte via phono-stik – her havde det dog klædt producenten også at forsyne den med et minijackstik, hvis du vil bruge dem til musik på computeren med kabel.
Vil du det kan det lade sig gøre via et specialkabel, du kan købe de fleste steder.
Bluetooth-parringen er enkel, og herefter vælger du blot indgang via en knap på siden, hvor du også finder en volumenkontrol.
Så det er simpel teknologi uden så mange dikkedarer, men det er også tydeligt, at man har brugt pengene på materialer.
Således er kabinettet med runde kanter i en langt bedre kvalitet, end man er vant til at se i så små og billige reolhøjttalere.
Det samme gælder tydeligt højttalerenhederne, som nok ikke er kostbare, men over niveauet for prisen på 1.679 kroner.
Dynamik fra de små kasser
At der er kælet for lyden, høres med det samme, jeg streamer musik fra noget så simpelt som DR P8 Jazz.
Der er en detaljerigdom og mikrodynamik, der får dig til at tænke, at der her er tale om meget større højttalere. Det er faktisk lidt imponerende, selv om jeg efterhånden har prøvet lidt af hvert.
Så det er godt at blive overrasket. Der er generelt et højt dynamikn iveau, og bassen er ikke dyb, men til stede og på ingen måde anmassende.
Diskantområdet kan virke lidt skarpt, men efter små 20 timer i brug er det tydeligt, at den bliver mere blød og velopløst. Det skyldes, at højttalerenhederne skal spilles til – det gælder alle højttalere.
Stemmer står helt tydeligt og klart, så hører du podcast, er de spot-on.
Du kan også spille overraskende højt – naturligvis ikke til festbrug, men nok til at blive uvenner med dine samboer.
Perfekt for den rette
De små højttalere er på ingen måde perfekte og kan som sagt virke lidt skarpe i lyden – men giv dem tid, og de bliver bedre.
Pointen er, at når jeg lytter og finder småfejl, er det, fordi jeg glemmer, at jeg lytter til en ret lille og prisoverkommelig højttaler.
I det lys er de en perle.
Men kun for den rette – for du skal være med på at undvære Wi-Fi og alt det, der følger med det. Du skal også være indstillet på at sætte kabel mellem højttalerne.
Derfor lander jeg på et samlet fire-tal. Ret godt for små reolhøjttalere, som du selv bestemmer, om du vil have i sort eller hvid finish.
