Droner, kvantechips og nye grønne løsninger med tang. Samt undervisningsministeren, beredskabsministeren, it-bosser, topchefer - i alt omkring 1.700 mennesker fra dansk erhvervsliv - mødtes onsdag eftermiddag til Dansk Erhvervs Årsmøde anno 2026.
Så havde du brug for et tip til, hvor man køber et klædeligt mørkeblåt jakkesæt, var der onsdag eftermiddag næppe et bedre sted i Danmark end Bella Centers centrale hal.
Men inde på selve scenen handlede det overraskende lidt om den teknologi, der ellers fylder stort set alle andre steder lige nu.
Her var dagsordenen så old school, at man kunne mistænke Dansk Erhverv for at have fået fingrene i en tidsmaskine, der sendte Computerworld og de 1.699 andre deltagere tilbage til slut-1990'erne.
For efter en filmmontage, der både kom omkring klimakrise, krig og teknologi, satte Dansk Erhvervs direktør, Brian Mikkelsen, en lidt anden tone.
Selskabsskatten skal ned. Top-topskatten væk. Virksomhederne skal have adgang til mere kapital og kvalificeret arbejdskraft. Og så skal der gøres noget ved de administrative byrder, der lag for lag har lagt sig oven på virksomhederne.
Godt nok har regeringen allerede lovet at sænke selskabsskatten til 19 procent over tre år, men Dansk Erhverv vil have det til at gå hurtigere. Helst allerede i 2027. Det samme gælder top-topskatten og reduktionen af de administrative byrder.
Ikke noget AI, og tak for det
Det er selvfølgelig den slags, som Dansk Erhverv skal sige. Og det har de sagt i mange år - og det siger de nok igen næste år.
Og jeg må indrømme, at det næsten var forfriskende.
For vi har efterhånden været igennem nogle år, hvor svaret på stort set ethvert spørgsmål om vækst, produktivitet, mangel på arbejdskraft eller Danmarks fremtid har været kunstig intelligens.
Men en endeløs båndsløjfe om AI er ikke det, som fik dig på scenen i Bella Center onsdag. Og det er i øvrigt heller ikke den vej, du kommer til tops på Computerworlds nyeste liste over de mest indflydelsesrige i dansk it.
I den efterfølgende partilederdebat, blev selskabsskatten da også den bakke, som Dansk Erhverv havde besluttet sig for at dø på.
Diskussionen handlede mest om, hvor hurtigt den kunne sænkes, meget lidt om hvor pengene skulle komme fra, og mest af alt om, hvor hurtigt regeringen kunne fremrykke den skattelettelse, som den allerede har lovet.
Og Dansk Erhverv fik vist lovning på en fremrykning - men det må efterårets finanslov i sidste ende vise.
Morten Messerschmidt forsøgte ganske vist også at få AI-reguleringen ind i diskussionen, som han mener er gået helt galt, men tyngdepunktet var klassisk erhvervspolitik om skat, kapital, arbejdskraft og regler.
Artiklen fortsætter under billedet...
En dagsorden fra en anden tid?
Det er fristende at affeje det som en dagsorden fra en anden tid. Det ville også være (lidt) forkert.
For den nye erhvervs- og konkurrencekraftsminister, Martin Lidegaard (R), forsøgte i sit indlæg at sætte de gamle diskussioner ind i en ny ramme.
Danmark skal, som han formulerede det, tage større ejerskab over sin egen fremtid.
Han insisterede i sin keynote på ,at han til næste år vil måles på lavere selskabsskat, bedre adgang til kapital og mere kvalificeret arbejdskraft.
Samtidig skal virksomhedernes administrative omkostninger ned.
Regeringen har gjort byrdereduktion til en central del af sit nye erhvervspolitiske program og vil blandt andet arbejde efter et princip om, at regler skal kunne forklares - ellers skal de væk.
Det er selvfølgelig en snedig måde at sikre, at man inviteres med næste år. Om ikke andet end for at stå til ansvar for de løfter, som man har givet.
Men Lidegaard koblede konkurrencekraften direkte til den mere usikre verden omkring os på en måde, som få af de andre partiledere og ministre gjorde.
Forsyningssikkerhed er blevet erhvervspolitik. Elektrificering handler ikke længere alene om klima, men også om at gøre Danmark mindre afhængig af olie og gas. Datacentre skal i højere grad tænkes sammen med danske virksomheders og Forsvarets behov.
Så selvom partilederne af sig selv og fra Dansk Erhvervs side behændigt kastede sig over tre procentpoint på en enkelt skat, kom teknologien alligevel ind på scenen.
Ensidig fokus på skat er en blind vinkel
Tak for det, For den meget klassiske diskussion af rammevilkår har en blind vinkel.
For lavere selskabsskat og mindre bureaukrati er ikke i sig selv en vækststrategi.
Før sommerferien havde vi professor i økonomi Philipp Schröder fra Aarhus Universitet og CEFAU på scenen til Computerworlds Årets CIO-konference.
Hans historiske pointe var enkel, men har siddet i mig lige siden: Den enorme velstandsstigning, som Danmark har oplevet de seneste 150 år, er skabt i et samspil mellem teknologi, internationalisering, politiske rammevilkår - men også først og fremmest af de virksomheder, der rent faktisk har omsat teknologi til højere produktivitet.
Og så gælder det også, at vi skal have adgang til den nyeste teknologi - hvilket er lidt ildevarslende, når man tænker på de eksportbegrænsninger, som USA har øvet sig på mht. både chips og AI.
Så det er ret afgørende.
For det er ikke opfindelsen af en ny teknologi i sig selv, der gør Danmark rigere.
Det sker, når tusindvis af virksomheder tager den i brug, ændrer deres måde at arbejde på, investerer, automatiserer, eksporterer og kan skabe mere værdi med de samme ressourcer.
Derfor er erhvervslivets evne til at absorbere ny teknologi heller ikke bare et anliggende for os, der ofte går lidt for meget op i it.
Hvis man godt kan lide den danske velfærdsstat nogenlunde, som den ser ud i dag, bør man interessere sig meget for, om danske virksomheder også de næste 20 og 30 år kan løfte produktiviteten.
Pengene skal komme et sted fra
Pengene til velfærd skal trods alt komme et sted fra.
Og vi kan ikke regne med at sjove plastiklodser og slankemidler bliver ved med at holde os gående, sådan som det sker i dag.
Så ja: Det var befriende at tilbringe en eftermiddag, hvor kunstig intelligens ikke blev præsenteret som løsningen på alt, men fik lov til at blive i forhallen.
Dansk Erhverv har også ret i, at adgang til kapital og arbejdskraft, energiforsyning, skat og et reguleringssystem, som virksomhederne faktisk kan finde ud af at navigere i, er helt afgørende.
Men alligevel håber jeg også, at de droner, kvantechips og nye teknologier, der stod ude i forhallen, næste gang får lov til at komme lidt længere ind i diskussionen.
Så toppolitikerne bliver tvunget til at få beskidte fingre i teknologidebatten, som i den graf kræver retning og investeringer hvis vi skal tage ejerskab over vores egen fremtid.
