Stor cloud-enhed hos Microsoft får besked på at skære 20 procent

Microsofts cloudforretning vokser kraftigt, men nu skal en stor Azure-enhed skære omkostningerne med 20 procent.

Artikel top billede

(Foto: Microsoft/PR / Stephen Brashear)

Microsofts cloudforretning vokser med tocifrede procenter.

Alligevel er der udsigt til en markant spareøvelse internt i Azure.

Ifølge The Information har en topchef i Microsofts clouddivision bedt en Azure-enhed med omkring 11.500 ansatte om at reducere omkostningerne med 20 procent.

Det er endnu ikke besluttet, præcis hvor besparelserne skal findes.

En af mulighederne er ifølge mediet at opsige aftaler med eksterne leverandører. Der er derimod ikke oplysninger om, hvorvidt planen vil føre til fyringer.

Microsoft afviser over for mediet denne fremstilling og siger, at enhver ansvarlig virksomhed løbende forbereder sig på både positive og negative scenarier.

AI-investeringerne sluger enorme summer

Ifølge The Information hænger sparekravet blandt andet sammen med Microsofts voldsomme investeringer i AI-infrastruktur.

Alene i kvartalet frem til udgangen af juni brugte Microsoft omkring 41 milliarder dollar på anlægsinvesteringer.

Det er 69 procent mere end året før, og svarer til 273 milliarder kroner.

Microsoft er dog langt fra alene.

Amazon, Google, Meta og Microsoft ventes tilsammen at bruge omkring 725 milliarder dollar på anlægsinvesteringer i år, mens kapløbet om datacentre, chips og AI-kapacitet fortsætter.

Samtidig bruger Microsoft penge på at holde på medarbejdere, der bliver jagtet af konkurrenter som Meta og Anthropic.

Det betyder, at koncernen på samme tid skal finde penge til både den fysiske infrastruktur i AI-kapløbet samt kunne betale i dyre domme for at beholde AI-talent.

Vækst og besparelser på samme tid

Azure omsatte i kvartalet frem til juni for 29,4 milliarder dollar, hvilket var 42 procent mere end året før.

Alligevel er omkostningsstyring langt fra noget nyt i cloudforretningen.

Der har tidligere været meldinger om fyringer i Azure, og i juli 2025 skar Microsoft omkring 9.000 stillinger væk på tværs af koncernen kort før offentliggørelsen af stærke kvartalstal.

Det aktuelle sparekrav ser dog ud til at være rettet mod en konkret Azure-enhed, der bygger software til Microsofts cloudservere.

Ledelsen bliver lagt om

Sparekravet kommer samtidig med ændringer i Azure-ledelsen.

Ifølge The Information bliver Arun Ulag placeret over blandt andre Girish Bablani, teknologidirektør Mark Russinovich og sikkerhedschef Charlie Bell.

Arun Ulag skal også få ansvar for Azure Core, der blandt andet leverer regnekraft til OpenAI.

Samtidig fortsætter selskabet investeringerne i egen hardware.

Microsoft oplyste mandag, at selskabets egne Maia-chips fra 2027 skal være det primære system til at drive Microsofts AI-tjenester.

Annonce

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

Digital transformation | København

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job