PC World Online i nye klæder

PC World Online har skiftet udseende. Sitet er blevet moderniseret, og det er nu baseret på samme system som Computerworld Online.

indhold

Velkommen til det nye PC World Online site. Sitet er blevet moderniseret og bygger nu på samme system som Computerworld Online.

Det nye site understøtter tre browsere fuldt ud. Det gælder Internet Explorer 5+, Opera 5+ og Netscape 6+ (herunder Mozilla-versioner). Man kan godt bruge meget gamle browsere som Netscape 4, men de brugere, der fastholder en så gammel browser, vil kun kunne se en artikeloversigt og læse artiklerne. De vil ikke have adgang til avancerede muligheder som søgning, debat, relaterede artikler og så videre.

Det nye PC World Online site vil dermed understøtte såvel Windows som Linux og Mac OS. Farver og skrifttyper ændres, så det skulle være lettere at overskue og læse artiklerne. Vi har også gjort layoutet bredere for at tilgodese de mere end 90 % af vore læsere, der benytter sig af en opløsning på mindst 1024 x 768 punkter. Brugere, der har lavere opløsning, kan stadig bruge sitet, men det er grafisk optimeret til denne opløsning.

Debat-sitet og download-sitet bliver helt integreret på PC World Online, så brugerne har direkte adgang til disse sites - og kan se debatindlæg og programmer fra www.pcworld.dk. Der vil også være en nyhedsticker fra Computerworld Online, så man kan holde sig orienteret omkring de seneste danske IT erhvervshistorier.

Det nye site rummer to nye typer annoncer, hvoraf den ene allerede har haft sin debut på det gamle site. Det er det såkaldte rullebanner, der i nogle sekunder ruller ned over skærmen. Den anden nyhed bliver såkaldte artikelbannere, der ligger inde i tekstområdet på artiklerne. De er ved at være standard på alle amerikanske medier for eksempel www.computerworld.com.

Der er lavet følgende begrænsning på rullebanneret. Der er kun ét rullebanner om ugen, og du ser kun banneret én gang. Det betyder, at det ruller ned over forsiden i cirka fem sekunder om ugen. Der er også lavet begrænsninger på artikelbanneret. Det må kun animere i nogle få sekunder. Derefter stopper animationen, så du får ro til at læse.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra itavis

    AI er en stresstest af virksomhedernes digitale fundament

    Brug af AI afslører de svagheder, virksomheder allerede har opbygget gennem års cloud-transformation, nye SaaS-løsninger og fragmenterede sikkerhedssystemer.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S