Edonkey2000: Peer-to-peer med optimeringer

Edonkey2000 er et peer-to-peer netværk med stigende udbredelse. Det bygger på Napsters hybrid-P2P, hvor centraliserede servere indekserer filer og brugere. Men derudover tilføjer netværkstjenesten en række optimeringer, som giver systemet en højeffektiv udnyttelse af båndbredden.

Forbedringer og optimeringer

Edonkey2000 er blandt de seneste tilkomne i den efterhånden store familie af peer-to-peer-baserede fildelingstjenester. Ligesom de øvrige tjenester er det ikke de mest noble motiver, som ligger til grund for populariteten blandt brugerne. Et lille kig på de filer, som deles ved hjælp af tjenesten, viser, at det i høj grad er video i DivX-formatet, som deles blandt brugerne.

Teknologisk set byder Edonkey2000 på en række forbedringer og optimeringer, som er interessante at kigge nærmere på. Edonkey2000 er et hybridnetværk som Napster og AudioGalaxy, hvor centrale servere indekserer de filer, som klienterne ønsker at dele.

De centrale servere benyttes til at skabe effektive søgninger, da det er et område, hvor de rene peer-to-peer-systemer som Gnutella og FastTrack stadig har det største problem. Uden centrale servere til filindeksering skal en søgeforespørgsel principielt set rundsendes blandt alle klienter i systemet, og disse forespørgsler optager en stor del af båndbredden.

Både FastTrack og de nyere Gnutella-klienter prøver at løse problemet ved at indføre superklienter, som er klienter med højhastighedsforbindelse til internettet. Disse superklienter virker som en slags proxy ved søgninger, hvor de indekserer filer, som befinder sig på tilknyttede klienter med lavere båndbredde. Søgninger bliver så kun distribueret imellem superklienterne, hvilket giver mere båndbredde til udveksling af filer.

Men modellen med centrale servere er stadig langt mere effektiv, og Edonkey2000 retter sig imod overførsel af store filer, ofte komprimeret video, hvor det er nødvendigt at have maksimal udnyttelse af båndbredden til filoverførsel.


Edonkey2000's klient ligner så mange andre peer-to-peer klienter.

Napsters akilleshæl var en central server til registrering af brugere, og her har udviklerne af Edonkey2000 lært lektien. Edonkey2000 er ikke afhængig af en central server, så systemet er mindre sårbart for nedlukning end Napster-modellen. En søgning foretages i første omgang kun blandt de klienters filer, som er tilknyttet serveren, men systemet byder på en udvidet søgning, hvor søgningen distribueres til en række andre servere.

Filer i bidder

For at optimere systemet til download af store filer, opdeles filerne i mindre bidder, således at en klient, som har modtaget en del af en fil, kan være med til at videredistribuere en fil uden at ligge inde med hele filen.


Ved at opdele filer i bidder, kan en fil distribueres mere effektivt blandt klienter. En klient behøves ikke at ligge inde med hele filen, men kan øjeblikkeligt begynde at videredistribuere de dele, som klienten allerede har. På den måde belastes klient A, som ligger inde med hele filen, mindst muligt, og filen bliver hurtigt distribueret til et større antal klienter.

Man kan stille det fornuftige spørgsmål, hvad verden egentlig skal med endnu en peer-to-peer fildelingstjeneste - udover brugernes indlysende, skumle motiver. Men når man kigger på teknologien bag de forskellige tjenester og systemer, kan man se at de er optimeret til forskellige formål. Gnutella- og FastTrack-modellernes fordel er primært et ekstremt fejltolerant netværk, hvor klienter kan komme og gå. Derudover er alle klienterne basalt set ens, hvilket gør sådanne systemer mindre komplekse.

Derudover benytter eksempelvis FastTrack-netværk som Kazaa metadata til at optimere søgninger i stor grad. Her gives der altså i princippet mulighed for mere komplekse søgninger.

Tjenester som AudioGalaxy benytter køer til at optimere systemet, men Edonkey2000 går endnu videre og optimerer en lang række elementer, som angår selve overførslen, således at båndbredden optimeres til selve filoverførslen.

Tilføjelsen af Edonkey2000 i peer-to-peer klubben viser, at disse tjenester kan rettes imod forskellige formål, samt at peer-to-peer systemer tilsyneladende stadig kan optimeres i stigende grad. Det er nok ikke døden for de "gammeldags" klient/server-modeller endnu, men de økonomiske fordele ved peer-to-peer-netværk gør dem attraktive, også uden for piraternes skarer.

Windows-klienten til Edonkey2000 kan downloades fra PC World Download, og en Macintosh-klient skulle være under udvikling. Linux-klienten og server-programmet kan donwloades fra netværkets website.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    It-løsninger | Nordhavn

    SAP Excellence Day 2026

    Få konkrete erfaringer med S/4HANA, automatisering og AI i praksis. Hør hvordan danske virksomheder realiserer gevinster og etablerer effektive SAP-løsninger. Vælg fysisk deltagelse hos SAP eller deltag digitalt.

    Infrastruktur | København

    Datacenterstrategi 2026

    Denne konference bidrager med viden om, hvordan du balancerer cloud, on-premise og hybrid infrastruktur med fokus på kontrol, compliance og forretning.

    Sikkerhed | Aarhus C

    Identity Festival 2026 - Aarhus

    Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Forte Advice har pr. 5. januar 2026 ansat Claes Frederiksen som Commercial Director. Claes skal især beskæftige sig med at løfte den kommercielle modenhed i teknologiprojekter og sikre, at teknologi bliver brugt som strategisk løftestang. Claes kommer fra en stilling som Senior Client Partnership Director, Nordics hos Valtech. Claes har tidligere beskæftiget sig med teknologivalg og platformstrategi til teknologidrevet forretningsudvikling og marketing initiativer. Nyt job

    Claes Frederiksen

    Forte Advice

    Norriq Danmark A/S har pr. 8. december 2025 ansat Niko Phonekeo som Digital Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med Primært NORRIQs marketing tech stack, digitale kampagneudvikling SEO og lead management. Han kommer fra en stilling som Nordic Marketing Director. Nyt job

    Niko Phonekeo

    Norriq Danmark A/S

    Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Joshua Pratt, 32 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med at bruge sin tekniske knowhow og erfaring i teamet for extensions og integrationer. Han kommer fra en stilling som Tech Director hos NoA Ignite Denmark. Han har tidligere beskæftiget sig med komplekse webprojekter, senest udviklingen af det nye website og e-commerce-platform for tivoli.dk. Nyt job

    Joshua Pratt

    Idura

    Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Martin Ingolf Broberg, 43 år,  som webmaster. Han skal især beskæftige sig med at få idura.eu til at spille på alle digitale tangenter og sikre, at siden genererer nye leads. Han kommer fra en stilling som team lead hos Danmarks Radio. Han har tidligere beskæftiget sig med blandt andet at stifte og lede et analyseteam i DR med fokus på web og lyd. Nyt job