De 10 bedste værktøjer

Lad os se det i øjnene: Alle elsker værktøjsprogrammer. Små dumme dimser, som måske kan gøre hverdagen lidt nemmere - måske ikke. Vi giver vores bud på de 10 helt uundværlige over hele spektret. Downloadmanagers, ekstra værktøjslinier, memosedler, bankbokse og - termitter.

Atomar Google-download!

Vi har dykket ned i den anseelige bunke freeware og shareware, som man kan finde i vores download-sektion og trukket 10 værktøjsprogrammer - utilities - op af posen.

1. Google Toolbar
Denne lille sag er slet ikke dum - den er simpelthen supersmart. Google er uomtvisteligt verdens bedste fritekst-søgemaskine, og Google Toolbar installerer en ekstra værktøjslinje i Internet Explorer, så man ikke engang behøver at navigere til søgetjenestens startside først.

2. Fresh Download
Fresh Download er vores favorit-downloadmanager, og den kan integreres med Internet Explorer, så Fresh overtager download-opgaverne. Fresh Download kan finde op til otte eksemplarer af den fil, man skal downloade, og programmet prøver at downloade den fra alle otte steder samtidigt. Det sætter selvfølgelig hastigheden i vejret - hvis det lykkes, altså. Vi har tidligere skrevet om downloadmanageren FlashGet, men i modsætning til FlashGet har Fresh ingen reklamer, så den kommer ind på førstepladsen i denne sportsgren.

3. Atomica
Atomica er et lille program, som kan slå ord op i ordbøger, finde synonymer og opslag i leksika. Det er rigtig smart hvis man står med et engelsk ord, som man ikke forstår betydningen af. Atomica integrerer sig med Internet Explorer, så man blot kan højreklikke på et opmærket ord i browseren, hvorefter Atomica slår ordet op.

Atomica kan også oversætte - dog ikke til dansk, men til svensk og mange andre sprog, som hollandsk, fransk, tysk, græsk, italiensk, portugisisk, russisk, spansk, kinesisk, japansk, arabisk og hebraisk.

Kommando-notesblok PIN-kode!

4. Windows Commander
Her er vi ovre i den lidt nørdede afdeling. Windows Commander er en Windows-version af et gammelt koncept, som kendes fra DOS-programmet Norton Commander. Oh, tabte ungdom, hvor blev du dog af, fristes man til at udbryde. Programmet indeholder mange funktioner, der ikke findes i Windows stifinder herunder indbygget pakning og udpakning af for eksempel ZIP, og programmet kan derudover bruges som FTP-klient. Vi har tidligere skrevet meget mere om dette herlige program.

5. ATnotes
ATnotes gør det muligt at sætte gule memo-sedler på Windows-skrivebordet. Sedlernes udseende kan tilpasses på mange måder, og så kan de noget, som den virkelige verdens memo-sedler ikke kan - nemlig alarmere på bestemte tidspunkter, hvis der nu er noget, man skal nå. Så husk det nu!

6. PINs
Det er ikke nemt at huske alle de mange passwords, brugernavne og hemmelige koder man ligger inde med. PINs er en lille bankboks, hvor man kan gemme de oplysninger, som man ikke benytter hver dag. PINs benytter Blowfish-algoritmen med 448 bit til at sikre, at andre ikke kan læse ens hemmeligheder. Et rigtig godt program, og så er dansk oven i købet understøttet.

Defragmenteret hærværk!

7. StartDefrag
Hvis man har mere end én partition på sin Windows 2000-maskine, så kan defragmentering godt gå hen og blive en langsigtet affære. Det indbyggede defragmenteringsprogram i Windows 2000 kan nemlig kun klare en partition ad gangen. StartDefrag klarer problemet. Det defragmenterer alle partitionerne - og viser en log over tidsforbruget.

8. RegCleaner
RegCleaner er endnu et bud på oprydning af den forkætrede registreringsdatabase. Programmet leder ikke blot efter døde poster i databasen og fjerner dem automatisk - ligesom rivalen RegClean. RegCleaner giver en liste over de programmer, som er registreret. Find de slettede programmer, som ikke burde være i databasen, og bed så RegCleaner om at fjerne de tilhørende poster i registreringsdatabasen. Simpelt og velfungerende.

9. QTbar
QTbar er en ekstra værktøjslinie, som giver hurtig tilgang til alle lokale ressourcer og dem på internettet. Man kan skræddersy værktøjslinien til alle slags links såsom internetlinks, der åbner i nye vinduer, lokale mapper, favoritprogrammer, dokumenter og endda e-mails. Alle funktioner bliver udført ved et enkelt museklik på værkstøjslinien. Man kan endda nemt kopiere, flytte, pakke og udpakke filer med drag-and-drop.

10. Desktop Termites
Et vaskeægte værktøjsprogram - dog med den forskel, at her benyttes værktøjerne til at slippe aggressionerne løs på skrivebordet. Med dette lille program er det muligt radikalt at omskabe skærmen med forskellige redskaber herunder flammekaster, hammer, termitter, spraydåse, stempel, maskinpistol, kædesav samt laserpistol. Heldigvis er der også en brandsprøjte, som kan spule skærmen ren igen efter ødelæggelserne.

Hvis læseren ikke lige fandt det ønskede, så er der mange flere programmer at hente i vores download-sektion, og der kommer nye til hver eneste dag.

Research: Søren Hagemann-Jensen.

Læses lige nu

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Midtjylland

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    CNE-specialist til PET`s indhentningsafdeling

    Københavnsområdet

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    It-løsninger | Online

    Kod smartere med GitHub Copilot

    Få styr på GitHub Copilot og skriv bedre kode hurtigere. Se hvordan Copilot løser opgaver, sparrer på fejl og løfter komplekse workflows. Oplev live demo og lær hvordan du kommer i gang med licenser og opsætning.

    Sikkerhed | København

    Cyber Threats

    Få teknisk indsigt og konkrete løsninger til at modstå moderne cyberangreb. Lær af fejl, stop angreb i tide og byg systemer med ægte resiliens. Fokus på lavniveau-detektion, netværksovervågning og hurtig gendannelse. Deltag i Cyber Threats fra...

    It-løsninger | København V

    Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

    Emil Holme Fisker

    Renewtech ApS

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Ajanta Holland Christensen som Sales Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Account Manager hos Orange Cyberdefense. Nyt job