Ekspert: WAP er en kæmpesucces

At bruge WAP på mobiltelefonen er på ingen måde på vej i glemmebogen. Tværtimod er WAP-protokollen grundlaget for alle de nye services som java-spil og billedbeskeder, mener teleanalytiker John Strand, Strand Consult.

WAP er ikke død, men mere levende end nogensinde. Det er bare de færreste, der ved, hvad WAP faktisk bruges til, lyder det fra teleanalytiker John Strand, Strand Consult.

Udmeldingen kommer, efter Computerworld i sidste uge, at Bankernes EDB Central nedlægger selskabets mobile WAP-netbank på grund af manglende interesse blandt kunderne.

– I dag er WAP en kæmpesucces. Hver dag er der 3.000 danskere, der downloader et java-spil, og det sker over WAP-protokollen. Også ringetoner og MMS-beskeder sendes over WAP, forklarer han.

Problemet er, at de fleste kun forbinder WAP-begrebet med den første generation af systemet. Siden er der sket meget.

– Det var dengang. Nu er der masser af WAP-trafik og mange mobilportaler, der alle kører over WAP, siger John Strand.

WAP er en protokol

WAP – Wireless Application Protocol – blev taget i brug i 1999 som en protokol for datakommunikation til mobiltelefoner, på samme måde som TCP er protokollen, der bruges på internettet.

En protokol sætter de grundlæggende regler for, hvordan data skal sendes frem og tilbage.

Da WAP blev lanceret i de glade dotcom-dage, blev muligheden for at surfe på internettet på mobiltelefonen slået stort op.

Forventningerne blev dog aldrig indfriet. Brugerne blev væk, og siden har WAP-navnet haft en klang af fiasko.

Men i de forløbne fem år er der sket meget med WAP.

Første generation af WAP, der brugte formatet WML, er blevet udskiftet med WAP 2.0, som bruger en let nedskåret version af formatet XHTML.

– Alle tror, de ved, hvad WAP er, men når folk taler om WAP, mener de i virkeligheden WML, altså det første format, som ikke har været brugt i flere år, siger John Strand.

Betaling på WAP

Opgraderingen fra første til anden generation gav en række markante forbedringer i protokollen.

– Med WAP 2.0 blev det muligt at betale for en service over WAP. Og med push-funktionen kan du sende en ringetone til telefonen. Det kan du ikke med internet-protokollen TCP, siger John Strand.

De manglende muligheder for at kunne opkræve penge for WAP-services, var en af grundene til, at WAP ikke slog igennem, da første generation blev lanceret, forklarer tele-eksperten.

Som porno gennem et nøglehul

Nu er problemet i højere grad at få indholdet tilpasset til mobiltelefonernes små skærme. Selvom skærmene bliver større hele tiden, er der stadig langt op til normal skærmstørrelse på 15-17 tommer, som websider er designet efter i dag.

– Det er ligesom at se en pornofilm gennem et nøglehul, og det er der altså ikke meget sjov ved. Indholdet skal tilpasses mediet, så det dur ikke at sende normale websider til en mobiltelefon, selv om båndbredden er der, siger John Strand.

Det samme gælder fjernsyn på mobiltelefoner og andre mobile enheder.

Derfor er den norske public service-station NRK ifølge John Strand begyndt at tilbyde særlige versioner af fodboldkampene, hvor der kun bruges nærbilleder, så de gør sig bedre på de små skærme.

John Strand startede Danmarks første WAP-portal tilbage i december 1999. Ved lanceringen var der stort set ingen WAP-telefoner på markedet, og danske teleselskaber understøttede ikke protokollen. WAP-ivrige danskere måtte således ringe over Norge eller Sverige.

Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger |

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

29 april 2027 | Gratis deltagelse

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Nordjylland

Netcompany A/S

Linux Operations Engineer

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger Entreprise Arkitekt

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
Heidi Johansen, chef for IT og Digitalisering hos Zealand Business College, har pr. 24. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Heidi Johansen

Zealand Business College

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

Sarah Strøyer Hove

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job