ZoneAlarm Pro 3.0: Firewall med mere

Zone Labs har sendt en ny version af firmaets populære personlige firewall på gaden. Den nye version har fået et godt løft i brugerfladen, og er meget nem at have med at gøre. Nye funktioner er kommet til, nemlig karantæne af vedhæftede eksekverbare filer i e-mails, styring af cookies, og reklame-blokering.

Forbedret brugerflade

Tidligere versioner af ZoneAlarm var lidt tunge i brugerfladen, men den seneste udgave af programmet er ganske nem at have med at gøre. Derudover er der tilføjet en del funktioner udover firewall. Programmet kan også håndtere cookies, og sætter eksekverbare filer vedhæftet e-mails i karantæne, således at programmerne kun kan afvikles med brugerens accept.

En personlig firewall er uundværlig for computere, som ikke står bag en hardware-firewall. Den personlig firewalls opgave er, ligesom lokalnetværkets firewall, at overvåge internettrafikken mellem computeren og nettet, så der ikke slipper virus og ondsindede programmer ind, samt forhindre, at eventuelle svagheder i styresystemet kan udnyttes. Hvis ondsindede programmer allerede har inficeret computeren, skal firewallen forhindre, at de får kontakt med omverdenen.

Det er en reel og håndgribelig risiko ved at være forbundet til nettet, da hackere både har mulighed for og motiver til at angribe almindelige brugere. Derfor skal man beskytte sin computer med en personlig firewall. Det gælder i særdeleshed, hvis man har en fast forbindelse, som jo bliver mere og mere udbredt blandt hjemmebrugere.

ZoneAlarm Pro 3.0 er seneste version af en gammel kending blandt de personlige firewalls. ZoneAlarm fås også i en gratis version 2.6 med begrænset funktionalitet.

Installationen af ZoneAlarm Pro 3.0 er lige ud af landevejen. Som udgangspunkt er programmet indstillet til en blød politik, hvor visse cookies og reklamer får lov at slippe igennem filteret. Derefter kan man vælge at indstille adgangsregler for programmerne med det samme, eller man kan vente, til programmerne beder styresystemet om en internet-forbindelse.

Derefter bliver man tilbudt en gennemgang af programmet i ti skridt, og der er virkelig en god idé, da et program som ZoneAlarm jo netop skal håndtere sikkerhed for brugere, som ikke kan forventes at have forkundskaber på emnet.

I det hele taget har brugerfladen fået et løft, og det var også her at tidligere version af ZoneAlarm havde problemer. Programmet var svært at konfigurere og forstå, men det virker som om Zone Labs har hentet inspiration fra Symantecs Norton Internet Security, som den nye version kan minde lidt om.

Funktionerne virker udmærket, selv om enkelte tekster i dialogerne stadig er lidt bagvendt formulerede.

Nye funktioner

De nye funktioner i programmet er karantæne af vedhæftede filer i e-mails, og kontrol over cookies og reklamer på websider. Karantæne-funktionen er på forhånd sat op til at håndtere mange slags eksekverbare filer, og brugeren kan selv tilføje nye.

En cookie-funktion kan give kontrol over web-steders anvendelser af cookies. To andre funktioner henholdsvis blokerer for reklamer på websites og blokerer for afvikling af indlejret kode i websiderne, så som scripts og applets. Begge funktioner har i parentes bemærket eksisteret i Symantecs Norton Internet Security i et stykke tid.

Alt i alt synes den nye version af ZoneAlarm at være et virkeligt godt bud på en personlig firewall. Brugerfladen er blevet mærkbart bedre, og de nye funktioner er en god tilføjelse. Enkelte af dialogerne dog kan være lidt kryptiske. Men helhedsindtrykket er fint.

Zone Lab ZoneAlarm Pro 3.0 koster 50 dollar og kan downloades fra Zone Labs hjemmeside. Den ældre, gratis version med færre funktioner kan downloades fra vores download-sektion.

Rettelse 20. marts: Artiklen hævdede i sin tidligere version, at det ikke er muligt at sætte individuelle instillinger for cookies, script-afvikling og reklame-blokering for hvert enkelt site, hvilket ikke er ikke tilfældet.

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Applikationsarkitekt til stor applikationstransformation i Forsvaret

Københavnsområdet

Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet

Vil du være med at udvikle sikkerhed og compliance i CPR?

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra Genetec

Fysisk sikkerhed må ikke være it-chefens blinde vinkel

Digital robusthed handler ikke kun om firewalls. Det handler også om, hvem der kan gå direkte ind ad døren til serverrummet

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank