Teleordførerne i dansk politik er klar til at give afkald på målsætningen om, at Danmark skal være "bedst og billigst", som ellers har været danske telepolitik siden 1995.
Det var budskabet, da blandt andre ITEK og It-branchen torsdag afholdt den årlige telepolitiske konference i Industriens Hus i København.
Konferencen havde samlet en række af den danske telebranches nøglepersoner, heriblandt teleordførerne fra fire af de fem folketingspartier, der udgør teleforligskredsen og dermed bestemmer den danske telepolitik.
Ny telepolitik
Morten Helveg Petersen fra Det Radikale Venstre gjorde det klart, at det med den teknologiske udvikling kan være tid til at sende målsætningen om det danske telemarked som bedst og billigst på pension.
- Måske skal vi til at slå telepolitik ihjel som begreb og i stedet kalde det kommunikationspolitik, for det handler efterhånden om noget meget bredere end bare telemarkedet, sagde han.
Han fik opbakning fra Venstres telepolitiske ordfører, Torsten Schack Pedersen, der opridsede politikernes dilemma på kort sigt.
- Vi kan øge konkurencen og regulere TDC hårdere, hvis vi vil sikre endnu bedre priser. Men hvis vi dumper prisen på det rå kobber, får de nye udbydere aldrig en chance for at komme ind på markedet, og så risikerer vi at skade investeringerne i fiber og WiMAX, sagde han.
Tvivler på politikerne
Torsten Schack Pedersen finder det mærkeligt, at man på telemarkedet automatisk regulerer et monopol, mens det på andre områder kun sker, hvis monopolet misbruges.
På længere sigt er flere af politikerne dog enige om, at fri konkurrence skal erstatte den minituøse regulering af markedet.
TDC-vicedirektør Jens Hauge var med på konferencen og fandt de politiske udmeldinger positive, selv om han tvivler på, hvad der sker i praksis. Skrækeksemplet er de i alt 18 markedsafgørelser, som IT- og Telestyrelsen er ved at gennemføre på foranledning af EU.
- Markedsafgørelserne skulle være et værktøj til at tilbagerulle reguleringen. Men vi har fået mere regulering ud af den proces, der skulle fjerne reguleringen, og det er et problem, da konkurrencen i samme periode er blevet øget, siger Jens Hauge.
En af markedsafgørelserne har betydet ny regulering for sammenkoblingen mellem bredbånd og telefoni, mens en anden har tvunget teleselskaberne til at sænke prisen for at ringe fra en fastnet- til en mobiltelefon.
EU bestemmer
Jens Hauge tvivler samtidig på, hvor meget råderum de danske politikere egentlig har i forhold til den fælles EU-lovgivning.
- Jeg kan være bekymret for, hvor meget danske politikere egentlig kan gøre, siger han.
Med på konferencen var også kulturminister Brian Mikkelsen (K) og DR's generaldirektør, Kenneth Plummer. De var begge inde på det nye jordbaserede, digitale sendenet, som gør det muligt distribuere massevis af nyt indhold.
Her står politikerne over for endnu en udfordring, når det skal besluttes, om staten eller en privat aktør skal bestemme, hvem der får adgang til at sælge indhold til eksempelvis danskernes mobiltelefoner og håndholdte multimedieenheder.
Samtidig betyder balladen om terrorpakken, at den mangeårige teleforligskreds risikerer at sprænges, hvis regeringen holder fast i de massive logningskrav til danske teleselskaber.
Terrorlovgivningen får også TDC til at frygte, at ny lovgivning sætter nye krav til telebranchen, selvom den direkte teleregulering mindskes.
