Nedtur for lommecomputere

Salget af lommecomputere har det skidt. I løbet af bare et kvartal er salget faldet hele 25 procent. Palm er stadig nummer et.

indhold

Det går dårligt med salget af lommecomputere. Ifølge analysefirmaet IDC var det globale salg i sidste kvartal 12,1 procent dårligere end samme kvartal sidste år. Kun 3,25 millioner enheder blev købt. Sammenligner man med sidste kvartal i 2001, gik det endnu værre. Salget faldt hele 25,4 procent.

Det er ret overraskende. I januar 2001 kunne producenterne ikke få armene ned af bare jubel. Dengang meldte analysefirmaet NPD Intelect, at salget på et år var mere end fordoblet.

Normalt forventer man dårligere salg i første kvartal, da julehandlen giver høje tal, men analytikerne havde ikke forventet, at faldet ville være så stort.

Palm dominerer stadig det globale marked, selvom producenten har fået hårdere konkurrence fra Microsoft-lejren. Palm har 39 procent af markedet, da der blev købt 1,27 millioner Palm lommecomputere i sidste kvartal. Der er langt ned til nummer to, der er Compaq med 10 procent af markedet og 329.000 enheder. Handspring, der kører Palm OS, er nummer tre med 7,7 procent, mens Sharp er nummer fire med 4,5 procent.

Hewlett-Packard er stort set røget helt ud af statistikkerne, så IDC forventer, at det fusionerede HP-Compaq vil satse på Compaqs iPaq serie.

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S