10.000 udvalgte passagerer får i de kommende år mulighed for at afprøve nye teknologier i et innovationsprojekt, som gennemføres i Københavns Lufthavn.
Projektet skal danne grundlag for en række nye tjenester, der skal øge serviceniveauet i lufthavnen.
Via mobiltelefonen spores passagerens position i lufthavnen. Ud fra positionen kan lufthavnen for eksempel sende talebeskeder til passageren.
Kan stille verbale spørgsmål
- Talebeskederne kan udsendes på forskellige sprog, og man kan også gøre dem interaktive, så brugeren kan stille verbale spørgsmål og få svar på dem. Men det her er forskning og fremtid, så det er ikke kendte teknologier, vi snakker om, forklarer Henrik Bjørner Søe, der er marketingschef i Københavns Lufthavne.
Bag projektet står et nyt dansk innovationskonsortium, SPOPOS (Sporingsteknologiske Person og Operatør Services), som udover lufthavnen tæller en række virksomheder og forskningsinstitutioner.
Projektet støttes af Forsknings- og Innovationsstyrelsen med 6,6 millioner kroner.
Vil kortlægge færden
En af fordelene ved at kunne spore passagererne er, at man kan give besked om, hvornår det er tid til at gå til gaten.
Omvendt kan lufthavnspersonalet også se, hvor en passager befinder sig.
- Sporingsteknologierne kan for eksempel bruges til at vurdere, om passageren er tæt nok på gaten til at kunne nå sit fly. Hvis lufthavnspersonalet ved gaten kan se, at en manglende passager næsten er fremme ved gaten, behøver man ikke udsende en meddelelse over højtaleren, forklarer Henrik Bjørner Søe
Samtidig kan lufthavnen bruge sporingen til at målrette nye tilbud til kunderne.
- I dag ved vi ikke, hvilket mønster vores passagerer bevæger sig rundt i, men med de her teknologier vil vi kunne tegne streger over, hvordan passageren bevæger sig rundt. Det er jo rigtig skidt, hvis vi vælger at lave en restaurant eller en butik et sted, hvor der ikke kommer nogen mennesker, siger Henrik Bjørner Søe.
Vil undersøge reaktioner
Selv om fordelene ved at kunne spore passagerne er oplagte, er det dog ingen selvfølge, at alle de teknologiske muligheder bliver en realitet i sidste ende.
- Sammen med analysehuset GFK undersøger vi, hvordan publikums reaktion er på, at de bliver sporet. Er de interesseret at blive hjulpet ved at blive sporet – eller vil de heller undvære, siger Henrik Bjørner Søe.
Brugen af sporingsteknologi indskrænker sig ikke til lufthavne. Teknologien vil for eksempel også kunne bruges på messer, i storcentre og forlystelsesparker og på andre områder, efterhånden som den udbredes.
Innovationskonsortiet SPOPOS består af Københavns Lufthavne, Lyngsoe Systems, BLIP Systems, Alexandra Instituttet, Gfk Danmark, Forskningscenter Risø, IT Universitetet i København og Danmarks Tekniske Universitet.
Frank Scholdann Lund fra Lyngsoe Systems leder konsortiet sammen med John Paulin Hansen fra IT Universitetet.
