Det er vigtigt at skabe den rette sammenhæng, som brugen af medier kan udspille sig i.
Der var engang, at kampråbet i mediebranchen var “content is king”.
Da nettets mangfoldighed af nye kanaler og tjenester for alvor myldrede frem, var det fornuftige budskab, at forbrugerne til syvende og sidst var interesserede i spændende og relevante informationer.
Derfor gjaldt det om at sikre sig produktionsselskaber, filmbiblioteker, rettigheder og portaler med nøje udvalgt indhold, hvis man ville trives i medieindustrien.
Logikken skifter
Men logikken skifter.
Hvis vi spoler frem til i dag og kigger fremefter, så burde sloganet udskiftes.
Nu er det context, der er king.
Bevares, størstedelen af markedet og forbruget ligger stadig i den velkendte broadcast-model, men væksten og den virkelige udvikling foregår et helt andet sted.
De traditionelle “Big Media” får i stigende grad konkurrence fra chatrooms, blogs, wikis, multiplayer universer og gallerier som YouTube eller Flickr.
Fælles for de nye typer medier er, at de ikke består af informationer, der er færdigproduceret af professionelle og udsendt til et massivt forbrugende publikum.
Brugerne står selv for det
Næh, størstedelen af indholdet er produceret af brugerne selv – og det er netop dét, der gør det så interessant for så mange.
Nøgleordet for at forstå de nye medier er “deltagelse”.
Redskaberne til selv at producere og udgive informationer er blevet demokratiseret.
Enhver med en pc og en netforbindelse kan reelt distribuere sine informationer globalt.
Hvis det, man har at sige, fanger andres interesse, kan man opnå millioner af tilskuere i løbet af særdeles kort tid.
Det mest interessante er imidlertid ikke, at der er blevet åbnet for langt flere stjerneskud på mediehimlen.
Det, der virkelig rykker, er de mange millioner, der bare deltager en smule: Dem der har en blog og skriver lidt ind imellem; dem der har en profil på Arto eller MySpace og bruger det til at chatte og udveksle links, musik og sjove små film; dem der uploader en film eller nogle pletskud fra digitalkameraet til YouTube eller Flickr – eller dem der bygger rustninger, swimmingpools eller robotter, som fylder op i de enorme online-spiluniverser.
Altså; masser af ganske almindelige amatører, som med stor entusiasme begynder at blande sig med traditionelle mediegiganter i kampen om folks opmærksomhed.
Selv om det er “amatør-indhold”, er der ofte tale om reelle massemedier og tjenester, der potentielt kan være big business.
Gigantiske tal
Der er syv millioner spillere tilknyttet online-universet Everquest, og flere asiatiske online-universer er endda større.
På videoclip-sitet YouTube uploader brugerne over 65.000 nye clips dagligt – og der downloades over 100 millioner clips dagligt.
Det danske børne- og ungdoms-chatsite Arto praler med en halv million aktive profiler, og Arto har for nylig rundet den første milliard skrevne beskeder.
Artos amerikanske pendant, Myspace, har 80 millioner profiler, og at de mange deltagere også kan omsættes i penge, vidner Rupert Murdochs opkøb af Myspace for 580 millioner dollars – over tre milliarder kroner – om.
Og skulle nogen stadig være i tvivl, så viser Googles køb af YouTube formedelst circa 10 milliarder kroner, at fokus i medieindustrien er skiftet.
Det samme i andre brancher
Medier for deltagere er radikalt forskellige fra broadcast-medier.
Det er et skift som i øvrigt går igen i mange andre brancher: I stedet for at lave færdige produkter, som kan modtages af passive forbrugere, handler det nu om designe værktøjer, der gør det nemt for forbrugerne at deltage i selv at skabe produkter.
Kunsten er at sænke tærsklen og gøre det snublende let og tillokkende at bidrage med stort og småt.
Den, der driver mediet, skal nærmest fungere som vært ved en fest: Man skal indbyde de rette gæster, der skal være sjove aktiviteter, konkurrencer, fuld gang i møderne og snakken, og plads til at man kan udfolde sig.
Kort sagt, det er sammenhængen – the context – der er afgørende.
Peter Hesseldahl arbejder med formidling af videnskab og fremtidsforskning for Danfoss Universe.
