Der foregår for megen frihjulssnak om innovation, og produceres alt for få overbevisende håndfaste eksempler.
I begyndelsen af 1980’erne udgav den franske sociolog Jean Baudrillard et lille skrift med titlen “at glemme Foucault”.
Som man kunne forvente, var argumentationen noget speciel og tog udgangspunkt i, at Foucaults analyser fremstod lidt for fuldendte.
De forekom iscenesatte og nærmest lukkede sig om sig selv, hvorved de fik karakter af en slags “sandhedsillusion”.
Glem dem og kom videre
De var svære at komme ind bagom, og hvis man ville videre, måtte man simpelthen glemme dem.
Efterfølgende undergik dette tankesæt en transformation i beskrivelser af, hvordan overeksponering af fænomener reducerer eller forvrænger deres betydningskraft og realitet.
Overeksponeringen fører lige lukt ud i en selvrefererende betydningsløshed; en tiltagende illusion.
Innovationens fremdrift
Begyndelsen af 1980’erne var også der, hvor innovation og innovationsbegreber fik en central rolle i teorier rettet mod behovet for øgede teknologiforståelser og kritisk analyse af industrisamfundene.
Dette var perioden, hvor højteknologiske fremtidsvisioner blev populære, og hvor automatisering af industrielle processer og computerstyring af produktionssystemer for alvor begyndte at vinde virkningsfuldt indpas i konkurrencen.
Innovation blev også erkendt som en proces, der kunne fremkaldes politisk eksempelvis via krav og reguleringer for at opnå løsninger på samfundsmæssige problemstillinger.
Også Schumpeters teori om kreativ destruktion blev genfremført som en mekanisme for radikal innovativ dynamik.
Ny teknologisk udvikling og øget international konkurrence var de to primære erkendelsesdynamoer for innovationsstudierne, som hovedsagligt foregik universitært og koblet til produktionsteknologi.
Globaliserings-trender
Den allestedsnærværende innovationsbølge, der har ramt os de senere år, har overvejende sit referencemæssige udspring i intensiverede udfordringer fra globaliseringstrender, organisatorisk inerti og intimitet i markedsinterfaces.
Men snakken om innovation er nærmest gået i selvsving og foregår i et mærkværdigt overstadigt gear.
Det faktum, at innovation også er blevet grebet som et politisk retorisk domæne, har gjort snakken til en national ideologisk sport for alle og tydeligvis paralyseret alt kritisk journalistik.
Hepper bevidstløs
Selv ministerierne hepper bevidstløst på “brugerdreven innovation”, også selv om det i mange situationer kan være katastrofalt at lade brugerne drive noget som helst (og ofte er kunderne ikke brugerne).
Til gengæld er en brugercentreret tilgang og et konsekvent brugerorienteret mindset rigtig relevant og af tiltagende betydning som en essentiel konkurrencefordel.
Problemet lige nu er, at der foregår for megen frihjulssnak om innovation og produceres alt for få overbevisende håndfaste eksempler.
Ydermere er de dygtige innovatører, som kontinuerligt producerer eksemplerne ikke dem, som fører snakken, endsige dem som man normalt konsulterer.
Med Jean Baudrillard i tankerne er overeksponeringen af innovationsbegrebet fremskreden, betydningen smuldrer og alskens frihjulssnak, indlæg, seminarer, kurser og så videre ved at antage en meningsfortyndet rituel karakter.
Har ikke overskud til innovation
I hvert fald kan man sige, at alle dem, som læser, undfanger og deltager i alt dette hurlumhej, umuligt kan have mindset og overskud til konkret at innovere.
Behovet for risikovillighed, fornyelse og frembringelse af radikale effektive løsninger er voldsom og kræver fokus, mod og kompetencer.
Ingen tvivl om dette.
Men måske skulle vi til at værne om betydningen i innovationsdebatten for at nå reelle resultater?
De, som kan og vil, skal måske til at lære at glemme innovation, i hvert fald i en periode, for at bevare deres selvrespekt og realisere konkrete målsætninger.
Sam K. Steffensen er ph.d., forretningsudviklingschef i IT-Væksthuset som driver 5te, business development director i Symbion og bestyrelsesformand i CPH Design, Damptech og Smart Parts Nordic.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
