2007 bliver det store år for RSS – den enkle teknologi, der lader brugeren abonnere på indhold fra alverdens medier og samle det hele på sin egen computer.
Mange medier tilbyder allerede RSS til deres brugere, mens det endnu kun er en minoritet, der anvender tjenesten.
Men det ændrer sig til næste år.
Microsoft kommer med
For næste år vil Microsofts nyeste udgave af “Internet Explorer” for alvor blive udbredt, og den indeholder en enkel RSS-læser.
Det betyder, at betragteligt mange mennesker vil begynde at håndplukke indhold fra små og store medier og læse/se/høre det uden at bekymre sig om at besøge udgiverens website.
Det rejser nogle interessante problemstillinger for udgiverne.
Hvor blev den af?
Eksempel: Jeg har i snart to år abonneret på Kurt Westh Nielsens blog.
Han er en glimrende skribent, som jeg har haft stor fornøjelse af at læse i min RSS-reader.
For fem måneder siden holdt feedet op med at virke, fordi Kurt havde skiftet arbejdsgiver fra Ingeniøren til Computerworld, så jeg måtte lige opdatere adressen, og så fungerede alt igen.
Set med arbejdsgiverens øjne er der ikke meget sjov ved at have mig som læser.
For der er ingen annoncer i RSS-feedet.
Det er selvfølgelig derfor, mange danske medier kun sender en ganske lille teaser af sted som RSS – for at lokke mig til at klikke videre inde på web.
Send hele teksten
Vi læsere foretrækker selvfølgelig de medier, der sender hele teksten af sted som RSS.
Så det vil vinde frem. Ligesom radio og tv allerede sender hele udsendelsen af sted og ikke bare teasere (det hedder så podcast, men det er stadig RSS).
RSS er en fakkelbærer for det fænomen, Doc Searls har døbt “The Great Undbundling of Media”. Indholdet vrister sig løs af sit ophav og vandrer af sted på ene hånd ud i verden.
Samler sammen
I stigende grad vil mennesker samle det indhold, de finder interessant, uanset hvilket medie det kommer fra.
Vi vil være ligeglade med ophavsmediet, for vi forholder os alene til emnet og/eller forfatteren. Og det gælder, uanset om vi taler tv-, radio- eller tekstmedier.
Den enkelte hjemmeskribent vil få samme værdi som de store mediehuse, og vi vil ikke tænke synderligt over forskellen.
Mediernes udfordring består i at tænke hver enkelt historie som en miniudgave af mediet.
Hvordan sikrer man, at hver historie kan understøtte forretningen? Og hvordan sikrer man, at hver fortælling afspejler og formidler modermediets profil?
Håbløst gammeldags
En anden udfordring er, at RSS i sin nuværende form er håbløst gammeldags.
Bevares, det er moderne fordi det er en åben XML-standard. Og det er godt, for det gør det let at arbejde med for både læsere og udviklere.
Men RSS er også oldnordisk, fordi udgiveren intet får at vide om sine abonnenter.
Det er en uudholdelig tanke for et medie ikke at vide, hvem og hvor mange der åbner, læser, gemmer og kigger på indholdet.
Alt det ved det moderne medie, når det sender sine nyhedsbreve ud.
Men når det handler om RSS, aner vi ikke en bjælde.
Og det vil annoncørerne naturligvis ikke finde sig i på længere sigt.
Det skal der nok komme styr på
Det er heldigvis ikke så svært at få styr på sit RSS-tekstfeed, så man kan få en statistik at arbejde med.
Og det er heldigvis rigtig let at abonnere på RSS. Og resten skal de dygtige folk på medierne nok få styr på snart.
Lad festen begynde. Lad indholdet vandre frit i cyberspace – og se så at få styr på forretningen.
Claus Sølvsteen har arbejdet med nye medier siden 1990. Han er indehaver af Danmarks første private e-mail-adresse og partner i rådgivningsfirmaet Peytz & Co.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
