Pentium 4 på 4,7 GHz

De nyeste processorer kan komme op i nærheden af fem gigahertz. Det har Intel demonstreret.

Nyhed

San Jose: Normalt forbinder man ordet overclocking med private computer-entusiaster, der med alle midler prøver at få mest mulig ydelse ud af en processor. Chipgiganten Intel kan dog også godt være med, når der snakkes overclocking - det fremgår af en demonstration på Intel Developer Forum i Californien.

Her skruede en repræsentant for Intel nemlig langsomt op for frekvensen på en processor, der sad i en ikke nærmere beskrevet og ikke synlig pc. Den nåede knap 4,7 GHz, før maskinen måtte give op. Der har utvivlsomt været tale om en pc med et køleanlæg ud over det sædvanlige.

Processoren var baseret på 0,13 mikron teknologi, men derudover ville Intel ikke ud med detaljer. Sandsynligvis var det en Pentium 4, der blev udsat for den brutale overclocking.

I forbindelse med demonstrationen blev det i øvrigt officielt, at Pentium 4 med frekvenser på 3 GHz og opefter vil have indbygget hyper-threading teknologi. Det er dog ikke nogen overraskelse for læsere af PC World Online, for det fortalte vi allerede for et par uger siden.

Hyper-threading betyder, at processoren kan arbejde med to tråde samtidig. Det betyder en forøget ydelse i applikationer, der er optimeret til flere tråde, men man får også en pæn gevinst i andre applikationer, når man arbejder med flere programmer samtidig, såkaldt multi-tasking.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Computerworld it-jobbank

    Mød 3.500+ it-talenter på IT-DAY 2026

    Hos Computerworld it-jobbank er vi stolte af at fortsætte det gode partnerskab med folkene bag IT-DAY – efter vores mening Danmarks bedste karrieremesse for unge og erfarne it-kandidater.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS