Vi har nu i tre år i netværket Crossroads Copenhagen arbejdet med at få sat turbo på innovationen inden for indhold til nye medier, og jeg er frustreret over en række forhold, som desværre ligger uden for vores rækkevidde at lave om på.
Men da det er forhold af stor betydning for, om det lykkes Danmark at skabe sig en stærk position på fremtidens telemarked, vil jeg i de næste par klummer pege på en række områder, som jeg oplever, mange kender til, men ingen taler åbent om.
Man kunne kalde det “tabuer om innovation i et lille land, hvor alle kender alle”.
Monopoler bremser innovation
Tabuet i dag handler om et monopols bremsende effekt på innovation. Det danske telemarked er fortsat domineret af en teleoperatør nemlig TDC.
Lad mig uddybe: De sidste fire år har TDC kun fungeret som salgs- og driftsenhed og har ikke haft udviklingsaktiviteter af nævneværdige dimensioner.
Tværtimod.
Man kan hævde, at andre ikke skal blande sig, da TDC er en privat virksomhed, og at markedet vil udligne denne skævhed.
Og måske har man ret på 20 års sigt, men i mellemtiden har danske virksomheder mistet muligheden for at spille en markant rolle, og danske borgere er nødt til at tage til takke med udenlandske etjenester, som bliver tilpasset danske forhold og kultur.
Gatekeeper på infrastrukturen
De to helt centrale forhold i denne sag er, at TDC fungerer som gate-keeper på infrastrukturen, og de facto monopolet betyder, at man styrer innovationshøjden på det danske telemarked.
Som gate-keepere kan TDC holde konkurrenter ude, og så længe det lykkes, kan man skovle penge ind på at levere for langsomt bredbånd, undlade nye mobile tjenester, en syltning af 3G- området og nogle af de mange muligheder for eksempelvis at bruge teknologien til at hjælpe handicappede.
Det er åbenbart opskriften på at blive et attraktivt investeringsobjekt for en kapitalfond.
Det er også opskriften på, hvordan man invaliderer Danske virksomheders konkurrencemuligheder på teleområdet.
Resultatet er, at vi i Danmark stadig taler om potentialer fremfor at teste konkrete løsninger.
Men der skal konkrete løsninger til, hvis Danmark skal kunne få en position i fremtidens vidensamfund på teleområdet. Danmark har en af verdens højeste rater for opkobling til “bredbånd” og udbredelse af mobiltelefoner, men det er temmelig ligegyldigt, så længe et innovationspassivt de facto monopol dominerer.
Teleområdet er næsten kun et forbrugsmarked i dag i Danmark, men vi har brug for et innovationsmarked.
Nok at tage fat på
Og der er nok at tage fat på med at udvikle teletjenester: Effektiviseringer i forbindelse med kommunalreformen, dynamisk kvalitetesmålinger af ydelser i velfærdssamfundet, redskaber til livslang læring, personlige tjenester, udviklingen fra eGovernance til mGovernance.
Vi er i kontakt med et hav af små virksomheder, som meget gerne vil samarbejde med de store aktører, men jeg oplever gang på gang, at de store simpelthen ikke har det som fokusområde.
Som om de tænker, at innovation må andre tage sig af. Imens tager andre sig af det, og Danmark mister terræn på et marked, der bevæger sig hurtigt.
Toget kører snart, og hvis ikke de danske virksomheder skal nøjes med billet til tredje klasse, må politikerne se at vågne op.
Skal TDC have en chance?
De kunne for eksempel pålægge TDC at gøre infrastrukturen gratis tilgængelig for de selskaber, der vil skabe innovation.
Eller skal vi lige give den nye ledelse i TDC en chance? Kan den få øje på forretningspotentialet i at samarbejde med små innovative virksomheder om at skabe nye tjenester til mobilen, udvide bredbåndet, så det for alvor bliver bredt og at bruge danskerne og deres udstyr som testlaboratorium for nye anvendelser?
Pouline Middleton er direktør for Crossroads Copenhagen.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
