Det kan godt være, at Flextronics er et afsluttet kapitel i de danske it-historiebøger, og det kan godt være, at det er Finland og Sverige, der kan bryste sig af at eje multinationale mobilselskaber som Nokia og Ericsson.
Men Danmark kan til gengæld sagtens være med, når det handler om de meget udviklingstunge opgaver, der er med til at forme fremtidens mobile kommunikations-løsninger.
Sådan har det i hvert fald været indtil nu.
Kineserne kommer
For lavtlønslande som Kina og Indien er ikke længere bare produktionslande.
De begynder også at kunne være med på udviklings-fronten, fortæller Bent Dalum, der er leder af Institut for Erhvervsstudier på Aalborg Universitet.
"Der er ved at blive dannet et hierarki, og det vil sige, at der hele tiden vil komme en forskydning i arbejdsdelingen inden for udviklingsaktiviteter. Noget bliver placeret i lande som Kina og Indien og andet i Danmark," siger Bent Dalum.
Han forklarer på, at kinesiske ingeniører i dag udvikler både terminal- og infrastruktur-udstyr til både 3G og 3,5G (Turbo-3G). Blandt andet har Nokia flere tusinde ingeniører i Kina.
Masser af udviklere
Bent Dalum spiller også en aktiv rolle som konsulent for brancheforeningen Norcom, der organiserer omkring halvdelen af de 45 virksomheder, der beskæftiger sig med mobil- og trådløs kommunikation i Nordjylland.
Der er i alt ansat 3074 mennesker i den nordjyske del af industrien, og ligesom i hovedstadsområdet, hvor der også er mange kompetencer på netop mobil-området, beskæftiger virksomhederne sig primært med den mere videnskrævende del af produktionen.
Der er Nokia med omkring 1600 ansatte, Motorola med over 600 ansatte og Ericsson med omkring 500 ansatte. Også navne som Thrane og Thrane, Texas Instruments, Infineon, RTX Telecom og Analog Devices er en del af den danske industri for mobil- og trådløs kommunikation.
Og Danmarks rolle i produktionskæden er meget oplagt, mener Bent Dalum.
"Det er at udvikle telefoner og chipsets. Der er stadig meget at udvikle inden for 2,75G (EDGE), HSPA og på hele antennesiden, hvor man nu skal kunne spille på mange forskellige standarder. Det er der, vi har styrker," siger Bent Dalum.
Foruden 3G-udvikling og udvikling af antenner peger Bent Dalum på, at Bluetooth, mobil-tv og spil-udvikling til mobile enheder er konkrete områder, hvor der er brug for udviklingsvirksomheder.
Skal forsvare position
Det er dog ingen selvfølge, at det bliver Danmark, der kommer til at spinde guld på at udvikle fremtidens mobile løsninger.
Markedet er nemlig i gang med at placere sig i en form for udviklingshierarki, hvor de multinationale selskaber placerer en del af udviklingen i lavtlønslandene og en anden del i regioner som Europa og USA.
Og hvis Danmark skal kunne fastholde sin position, skal vi sikre os, at vi fortsat besidder kompetencer, som man ikke har i lavtlønslandene.
"Den er gal i det øjeblik, at vidensmiljøet sander til, for så skal der noget ekstraordinært til at få virksomhederne til at blive. Så længe vores gode renommé består, har vi en chance, men det er hele tiden en kamp – og den kamp vil fortsætte," siger Bent Dalum.
"Nøglen er, at vi skal have nogle tilstrækkelig aktive forskningsmiljøer, der kan producere de kandidater, som der er brug for ude i virksomhederne. Det er derfor, at multinationale virksomheder placerer afdelinger her i Danmark. De "plugger" så at sige ind i et vidensmiljø, der allerede er i området," forklarer Bent Dalum, leder af Institut for Erhvervsstudier.
