Onsdag i denne uge dumpede en række uigennemsigtige og anonymiserede kuverter ind ad brevsprækken hos IT- og Telestyrelsen på Holsteinsgade i København.
Hemmelighedskræmmeriet skyldes, at ingen blot ved at kigge på kuverterne skulle kunne gennemskue, hvem der har meldt sig ind i spillet om den seneste telelicens, staten har sendt på auktion.
Staten, med videnskabsminister Helge Sander og IT- og Telestyrelsen i spidsen, har nemlig brugt to et halvt år på at skrue en auktion sammen, som ikke blot skal gøre en eftertragtet licens til trådløst bredbånd tilgængelig.
Den skal også sikre mulighed for bredbånd til alle danske husstande inden udgangen af 2010.
Urealistiske forventninger
Den ambition er tidligere blevet kritiseret for at være urealistisk i Computerworld.
Det er ganske enkelt ikke muligt at skabe en sund bredbåndsforretning baseret på vilkårene i licensen, lyder argumentet.
Derfor bliver det svært for politikerne at leve op til deres løfter om, at alle danske husstande skal have adgang til bredbånd.
En adgang som skal sikre, "at alle borgere kan udnytte og få gavn af de mange digitale muligheder", som det eksempelvis lyder i Videnskabsministeriets rapport "IT- og Telepolitisk redegørelse 2007".
Heraf fremgår det også, at mere end 98 procent af befolkningen i dag kan få bredbånd. Det betyder, at godt 44.000 husstande og virksomheder i dag er udelukket fra at få bredbånd.
Spil for galleriet
Nu sætter teleanalytiker John Strand spørgsmålstegn ved, om Helge Sander og IT- og Telestyrelsen ikke godt er klar over, at det bliver mere end svært for vinderen af auktionen at leve op til kravene i licensen, og at opfyldelsen af det politiske mål om fuld bredbåndsdækning dermed bevidst bliver trukket i langdrag.
Han mener, at auktionen svarer til, at teleordførerne for partierne i Folketinget – der alle med undtagelse af Dansk Folkeparti og Enhedslisten er med i Teleforligskredsen, der har givet grønt lys til auktionen - får stukket et hold-kæft bolsje i munden, som de først kan spytte ud, når det i 2011 viser sig, at vinderen af auktionen ikke kan opfylde licensbetingelserne.
Han mener derfor, at bolden ligger på teleordførernes banehalvdel.
De skal stille spørgsmålstegn ved auktionen, så der bliver skabt en åben debat om problemet med fuld bredbåndsdækning, som man har haft det i vores nabolande Norge og Sverige.
"Hvis Lars Løkke Rasmussen som indenrigsminister lovede at afhjælpe problemet med ventelister på kræftafdelinger med en treårs tidshorisont, så ville der lyde et ramaskrig. Nu drejer det sig "bare" om bredbånd til bønder, så Helge Sander slipper alt for billigt," mener John Strand.
Masser af alternativer
Han henviser til, at problemet kunne være løst med andre metoder, men at der tilsyneladende kun har været ringe lyst til at undersøge, om det er muligt at sikre den fulde bredbåndsdækning på andre måder.
"Hvorfor er eksempelvis 3G-selskaberne, der jo i dag stort set dækker hele landet, eller energiselskaberne ikke blevet konsulteret i denne sag?
Elselskaberne graver jo kilometervis af fiberkabler ned ude på landet, som måske kunne være en del af løsningen på problemet," siger John Strand.
Hos Dansk Energi, der er brancheforening for de danske elnetselskaber og regionale transmissionsselskaber, bekræfter fibernet-konsulent Christian Berg, at elselskaberne ikke er blevet kontaktet for at komme med et bud på, hvordan man kunne dække de 44.000 bredbåndsløse husstande.
"Vi er dog mere end klar til at indgå i en dialog med myndighederne, hvis det viser sig, at den nuværende auktion over trådløst bredbånd ikke løser problemet," siger Christian Berg.
Danmarks største teleselskab, TDC, er blevet spurgt, da det i fjor blev bedt om at komme med et bud på, hvad det ville koste, at udbygge kobbernetværket, så alle danske husstande kan få en ADSL-forbindelse.
TDC anslog dengang, at det ville koste 1,3 milliarder kroner. Den løsning viste det sig hurtigt, at der ikke var politisk opbakning til.
Hos Nordisk Mobiltelefon, der markedsfører mobile bredbåndsløsninger under ICE-brandet, undrer administrerende direktør Erik Hornung sig over, at selskabet slet ikke er blevet spurgt, om det var i stand til at opfylde det politiske ønske, og hvad det i givet fald skulle koste.
Nordisk Mobiltelefon har købt den licens, der tidligere omfattede det gamle NMT-mobilsystem og erstattet det med et digitaliseret højhastigheds 3G-net, som allerede i dag dækker store dele af Danmark.
"Det er ejendommeligt. Vi har ikke lagt skjul på, at vi relativt enkelt kunne dække hele landet," siger Erik Hornung, der er indstillet på at drøfte en plan for yderligere at accelerere udbygningen af selskabets netværk, hvilket kan sikre fuld bredbåndsdækning inden for 3-4 måneder. Vel at mærke, hvis den politiske vilje er til stede.
Kunstigt åndedræt til bristet bredbåndsdrøm
Auktionen over en landsdækkende licens til trådløst bredbånd hænger tæt sammen med en 12 år gammel politisk drøm om at skabe et alternativ til TDC's bredbåndsinfrastruktur, kobbernettet, som kan øge konkurrencen på det danske telemarked.
Sidst det blev forsøgt var i 2000, hvor en række FWA-licenser – heriblandt den ene, som nu igen er på auktion – blev solgt første gang.
Dengang håbede daværende forskningsminister Birte Weiss (S) og forligsparterne Det Radikale Venstre, Venstre, Konservative, SF og CD på teleområdet, at FWA-licenserne ville skabe større valgfrihed mellem forskellige udbydere af telefon- og internetforbindelser, stærkere konkurrence på telemarkedet og lavere priser.
Det viste sig dog hurtigt, at være en fejltagelse. Udstyr til FWA blev ganske enkelt for dyrt til, at udbyderne kunne konkurrere med ADSL-teknologier via kobbernettet.
Denne gang skyldes optimismen store forventninger til den trådløse bredbåndsstandard WiMAX, der lover mange megabits båndbredde for en brøkdel af det, det koster at stable et 3G netværk på benene eller for at grave fiber ud til hver eneste kunde.
