Hvordan går det med spam-bøvlet, Cybercity?

Fem Skarpe: Cybercitys kunder oplever nu rekordforsinkelser på op til 10 timer på grund af et spamangreb. Det er tredje gang på otte uger. Jette Westerdahl fra Cybercity giver svar på tiltale.

"Jette Westerdahl, kommunikationsmedarbejder hos Cybercity. Det er tredje gang på otte uger, at kunderne oplever forsinkelser på mails på mange timer. Hvordan synes du selv, det går?"

"Det synes jeg da er problematisk. Det er en spambølge, der har ramt os, og det er vi meget lidt glade for.

Derfor kæmper vi på livet løs for at få afviklet den kø, som spambølgen forårsager.

Vi er i gang med en kæmpe-omlægning, som skal gøre, at vi bliver bedre til at filtrere spam fra. Systemet er klart 1. august. Herefter vil vi ikke opleve de her store mailkøer. Men det tager jo noget tid at implementere den slags."

"Det er jo ikke abonnenter, som har betalt ni kroner om måneden eller som får servicen gratis, der oplever forsinkelserne. Det er erhvervskunder. Hvordan tror du disse gentagne forsinkelser får Cybercity-brandet til at tage sig ud overfor kunder og potentielle kunder?"

"Det er da for dårligt, og vi arbejder på det. Vi knokler på livet løs for at løse det. Det er det konstruktive svar. Den spambølge, som begyndte mandag klokken 15.00 og peakede om aftenen, prøver vi lige nu at finde ud af, hvor kommer fra.

Vi prøver at finde et mønster i mailene for at se, om vi kan blokere dem. Men det er den midlertidige løsning.

Vi vil gerne have noget, der kan filtrere spam langt hårdere, end vi kan nu. Jeg kan ikke fortælle noget om detaljerne i den løsning, for så kan spammerne få for meget at vide."

Ansatte knokler

"Hvordan vil du nu kompensere det tab og den tort, som dine kunder har lidt?"

"Ved at vi knokler. Andet er der ikke rigtigt at sige.

Alle dem, der sidder med det her problem – en masse mennesker med stor viden om teknik – sidder og kæmper på livet løs lige nu for at afvikle en spambølge og for at implementere det, som skal implementeres 1. august.

Det kører helt uden om sommerferien, kan jeg sige. Der er ikke nogen, der holder sommerferie der."

"De har ikke ringet fra ejerne i Norge og sagt, at I godt kan se at få skiftet ud i chefstolen, fordi I efterhånden koster mange kroner, fordi I får så dårlig omtale?"

"Nej. Det ved jeg ikke. Jeg har ikke ringet og spurgt om det. Vi er i gang med et kæmpe projekt. Og det kan simpelthen ikke gøres hurtigere end til 1. august."

Information halter

[b]"Er Cybercity sin opgave voksen, når I gang på gang ikke har informeret kunderne om de her problemer?"[/i]

"Du kan spørge, hvorfor i al verden vi ikke informerede vores kunder, da problemet peakede mandag aften. Det er en fejl. Det var det, vi skulle have gjort. Det var da der, det var irriterende."

"Er det almindeligt, at Cybercity holder styr på sin drift ved at justere hjemmesiden, når Computerworld ringer for at spørge til problemer?"

"Nej, vi justerer den, når problemet er der. Det tror jeg også, vi har gjort alle de andre gange. Den er på nu. Den skule have været på klokken ni i går aftes. Enig."

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

    Nanna-Louise Aae Kudahl

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S