Advokat: Danske pirater skal ikke beskyttes

På trods af en anbefaling fra EU-Domstolen om at internetudbydere ikke behøver udlevere oplysninger, der kan identificere netpirater, bør danske pirater ikke føle sig sikre, mener en advokat med speciale i it-ret.

Danske internetudbydere bør ikke holde hånden over personer, der deltager i ulovlig fildeling.

Sådan lyder dommen fra advokat Peter Lind Nielsen, der er partner i Bender von Haller Dragsted, der er et af landets førende advokathuse inden for it-ret.

I sidste uge anbefalede en rådgiver fra EU-Domstolen ellers, at internetudbydere ikke bør have pligt til at udlevere oplysninger, der kan bruges til at identificere eksempelvis netpirater, så længe der kun er tale om civile retsager.

Domstolens anbefaling falder efter en sag i Spanien, hvor landets største teleselskab, Telefonica, nægter at udlevere navne og adresser på ejerne af computere, som organisationen Promusicae mener er blevet brugt til ulovlig fildeling via Kazaa.

Anbefaling betyder intet

Men selvom meldingen fra EU kan give europæiske pirater et pusterum, så bør de danske af slagsen ikke føle sig sikre, mener Peter Lind Nielsen.

Så længe der kun er tale om en anbefaling, bør det nemlig ikke få nogen indflydelse i de danske retsale, lyder hans vurdering.

"De danske domstole bør ikke ændre indstilling på baggrund af en anbefaling, for det mener jeg ikke, at domstolene skal tage ind i deres vurdering," siger han.

Organisationer som Antipiratgruppen kan derfor fortsat gå til domstolene og bede dem pålægge internetudbyderne at udlevere oplysninger, der kan identificere eksempelvis påståede musikpirater, sådan som det er blevet kotume i Danmark.

Nødvendigt med ny lov

Endnu er der ikke faldet dom i den spanske sag, men selvom de spanske domstole måtte vælge at følge anbefalingen, så ændrer det heller ikke noget for de danske pirater.

Den danske retsplejelov sikrer nemlig eksempelvis Antipiratgruppen, at domstolene kan tvinge udbyderne til at udlevere de personlige oplysninger, hvis domstolen vurderer, at det er nødvendigt.

Der skal derfor en egentlig lov fra EU, et såkaldt direktiv, til, førend de danske domstole må ændre prakis.

"Det er klart, at hvis der kommer et direktiv, så må vi jo lave loven om," siger advokat Peter Lind Nielsen.

Læses lige nu

    Annonce

    Paychex Europe

    Seniorudvikler til Danløn

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Projektleder

    Københavnsområdet

    Akademikernes A-kasse

    IT-sikkerhedsansvarlig til Akademikernes A-kasse

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg tema

    Offentlig digitalisering

    Fra effektivisering til digital suverænitet. Hvordan skaber det offentlige en digital fremtid med AI, sikkerhed og kontrol i centrum?

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network