Sideløbende med flere andre satellitprojekter har ingeniørstuderende på Aalborg Universitet (AAU) de seneste år arbejdet med udviklingen af deres AAUSAT-II, og den lille satellit er nu klar til at flyve fra reden.
"Arbejdet med de små satellitter giver vores ingeniørstuderende en masse kompetencer, som de ellers ikke ville kunne få i et uddannelsesforløb, fordi der undervejs skal inddrages mange forskellige overvejelser om design, beregninger, projektstyring, testforløb, software og så videre," fortæller adjunkt Dan Bhanderi, der er involveret i satellitarbejdet på Institut for Elektroniske Systemer i Aalborg.
Afsted til Canada
Mandag den 30. juli tager en studerende og en forsker resultatet under armen og fragter den hånd til Canada, hvor den skal gøres klar til at blive sendt ud i rummet.
Det udstyr, som er bygget ind i den lille satellit, skal i fremtiden være med til at give os mere præcise vejrudsigter. Ved lynnedslag på jorden frigives der energi fra atmosfæren i form af gammastråling, og denne energi er en mulig forklaring på, hvorfor meteorologer nogle gange tager fejl i deres vejrudsigter.
Mangler gamma-målinger
Meteorologernes modeller for energi i atmosfæren inkluderer ikke dette fænomen, og man er derfor interesseret i at kunne lave målinger af strålingen. AAUSAT-II medbringer en nyudviklet krystal fra Danmarks Rumcenter, der skal testes og finindstilles, så den ombord på en professionel satellit fra ESA (European Space Agency) kan bruges til at måle gammastråling.
I Canada skal satelitten fra Aalborg gøres klar til opsendelse, mens selve opsendelsen foregår fra Indien i september, hvor også fem andre studentersatellitter fra Holland, Tyskland, Japan og Canada sendes ud i rummet.
De ingeniørstuderende vil først kunne få kontakt til deres satellit igen, når den frigøres fra raketten i en højde af 630 km. Satellitten tændes automatisk, og når antennerne er udløst, vil den forsøge at få kontakt til Jorden – både til de studerendes udstyr på Aalborg Universitet og til de mange amatørradioentusiaster, der lytter med.
Gigantiske eksplosioner
Den gammastråling, der skal måles i testopsendelsen, stammer ikke fra lynnedslag på Jorden, men fra gammaglimt, der er en form for gigantiske eksplosioner i galakser uden for Mælkevejen. Eksplosionerne er flere hundrede gange større end supernovaer, men man ved ikke hvad det er, der eksploderer.
Satellitarbejdet på Aalborg Universitet begyndte i 2001 med AAU Cubesat, som blev sendt op i 2003. SSETI Express blev sendt op i 2005, og Baumanetz blev forsøgt opsendt i 2006.
