QXL-brugere udsat for svindelforsøg

Ved at udgive sig for at være skattevæsnet forsøgte en person i sidste uge af svindle brugere af auktionssitet QXL.dk for tusindvis af kroner.

Brugere af auktionssitet QXL.dk var i slutningen af sidste uge udsat for et svindelforsøg, hvor en person forsøgte at franarre brugere for tusindvis af kroner, ved at udgive sig fra at arbejde for Told og Skat.

Opmærksomme brugere fattede dog mistanke, da svindelmailen var udsendt fra en gmail-konto samt omtalte myndigheden forkert. Told og Skat skiftede i august 2005 navn til SKAT.

Omfanget af svindelforsøget er endnu ukendt, men QXL er blevet kontaktet af cirka 10 personer, der har fattet mistanke til mailen, oplyser direktør Jacob N. Master.

Har taget nødvendige skridt

QXL kender ikke til nogle tilfælde, hvor brugere har ladet sig narre og har nu taget de nødvendige skridt for at undgå, at det skulle ske.

"Det er meldt ud på siden og via email til vores brugerplatform, at de skal tage sig i akt for denne mail, og hvem de skal kontakte, hvis de modtager den," siger han.

Overvejer konsekvenserne

Hos SKAT tager man svindelforsøget alvorligt, og når ledelsen mødes imorgen, vil det blandt andet stå på dagsordenen, hvad myndighederne skal foretage sig i sagen.

"Man tager det altid meget alvorligt, når der er nogen, der udgiver sig for at være en myndighedsperson uden at være det. Vi er nødt til at overveje, om man skal politianmelde det for at få en egentlig efterforskning," siger Tage Christensen, kontorchef for Indsats i SKAT.

Også QXL overvejer, hvilke konsekvenser svindelforsåget skal have. Endnu er der dog ikke taget nogen beslutning.

"Det er op til vores advokater at bestemme, hvad vi skal gøre," siger Jacob N. Master.

Har tidligere handlet med ofrene

Efterforskningen besværliggøres dog en anelse, da mailen ikke er sendt igennem QXL.dk og derfor ikke hurtigt kan spores tilbage til en bruger af sitet.

Istedet er den sendt direkte til modtagernes mail-adresser, og det tyder på, at svindleren tidligere har handlet med ofrene, siger Jacob N. Master.

Han forsikrer, at QXL.dk arbejder på at finde personen.

Læs den falske SKAT-mail her.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks