Oracle indtager BI-tronen efter Hyperion-opkøb

Efter en stribe opkøb er Oracle nu verdens største leverandør af Business Intelligence (BI). Herhjemme er SAS Institute den største BI-leverandør.

Artikel top billede

"Med opkøbet af Hyperion på plads i Danmark er vi nu langt bedre i stand til at definere, forme og føre an i EPM-markedet," siger Thomas Gregers Honoré.

Oracle er efter flere opkøb de senere år blevet den største spiller på det internationale marked for analytiske applikationer, eller Business Intelligence (BI).

Det viser den seneste opgørelse af BI-markedet fra it-analysehuset IDC, der rangerer Oracle som verdens største. Oracle følges tæt af SAS, SAP, IBM og Microsoft.

IDC's definition af BI-software omfatter såkaldt Performance Management-applikationer og Data Warehouse-software.

Det vil sige softwareløsninger, der gør det muligt at få adgang til, ændre, gemme, analysere, modellere, levere og spore information for at kunne træffe lynhurtige beslutninger baseret på fakta.

Oracles salg af analytiske applikationer rundede 14,7 milliarder kroner i 2006, hvilket svarer til en markedsandel på 14,2 procent.

Microsoft kunne notere sig for den største fremgang på BI-markedet, da softwarekæmpens BI-omsætning voksede med 24,6 procent i perioden.

Oracles fremgang skyldes blandt andet, at Oracle de senere år har føjet flere BI-værktøjer til selskabets produktlinje gennem opkøb.

Det gælder eksempelvis købet af Siebel i 2005 og sidste års opkøb af Hyperion for 19 milliarder kroner.

BI-markedet er 100 milliarder kroner værd

Ifølge IDC voksede markedet for analytiske applikationer med 11,2 procent i 2006 og rundede en værdi på 100 milliarder kroner. IDC forventer næsten lige så høje vækstrater de næste fem år, da analytikerne regner med årlige vækstrater på 10,3 procent.

Herhjemme er Oracle ikke dominerende på BI-markedet, fortæller Brian Troelsen fra IDC, der i øjeblikket er ved at lægge sidste hånd på en kortlægning af det danske marked.

"SAS Institute er den største BI-leverandør i Danmark, og selskabets markedsposition er ret unik set i et internationalt perspektiv," siger han.

Efter SAS følger danske Targit og en anden rendyrket BI-leverandør, Cognos, på de næste pladser.

"Den hurtigst voksende BI-leverandør er Microsoft, der virkelig har fart på i øjeblikket. Det skyldes primært den ret enkle integration med andre Microsoft-produkter," vurderer Brian Troelsen.

Oracle og Hyperion smelter sammen i Danmark

Administrerende direktør for Oracle i Danmark, Thomas Gregers Honoré, fortæller at Hyperion og Oracle netop er smeltet sammen herhjemme.

Det betyder dels, at de to virksomheder er flyttet sammen fysisk, og at de tidligere Hyperion- og Oracle-kunder fremover bliver mødt af én fælles salgsstyrke.

Den nye salgsstyrke er en kombination af de tidligere Hyperion-folk, og de personer, der i dag arbejder med Oracle Analytics, som har rødder i Siebel. Det betyder også, at Oracle med Hyperion ombord sætter fokus på den næste generation af BI.

Det som Thomas Gregers Honoré og Oracle kalder Enterprise Performance Management (EPM).

Oracle's løsninger til Enterprise Performance Management omfatter finansiel planlægning og konsolidering, operationelle analytiske applikationer, BI- og rapporteringsværktøjer samt værktøjer til dataintegration, alt sammen på en fælles BI-platform.

"Med opkøbet af Hyperion på plads i Danmark er vi nu langt bedre i stand til at definere, forme og føre an i EPM-markedet," siger Thomas Gregers Honoré.

EPM er den næste store ting

John Kopcke, der er Senior Vice President for Oracles EPM-division, beskriver EPM-systemer, som BI, der har taget ved lære af den succes store virksomhedssystemer, eller ERP (Enterprise Resource Planning), har haft.

ERP-systemer revolutionerede virksomhedernes transaktionsprocesser ved at have en systematisk tilgang til at håndtere forretningsprocesser på tværs af organisationen. Det vil sige alt lige fra at modtage en ordre til at sætte penge i banken.

Med EPM anlægger man et tilsvarende systematisk syn på forretningsprocesserne og bruger det til at forbedre virksomhedens præstationer.

ERP-systemernes succes stammer også delvis fra den debat, der tidligere rasede om, hvorvidt virksomheden skulle satse på en samlet standardløsning, eller lade hver forretningsafdeling køre deres egen løsning.

Svaret fra markedet var klart: Det skulle integration til. Her mener John Kopcke, at forskellen mellem ERP og EPM bliver tydelig. Det er ikke nok at integrere EPM i standard ERP-systemer.

De skal derimod være adskilte, fordi de basalt set er helt forskellige. ERP-systemer bruges til at køre forretningen, mens EPM-systemer skal bruges til at styre forretningen.

Læses lige nu

    Annonce

    Capgemini Danmark A/S

    Client Partner

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Network Engineer

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Client Partner

    Midtjylland

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S