It-supporterne er it-branchens bundskrabere

Lønstatistik:It-supportere lader ikke til at være topscorere af nogen art. Stress, lav løn og utilfredshed plager hele området.

Artikel top billede

Gå til: Så tilfredse er de enkelte it-faggrupper med deres løn.

Stressede, underbetalte og utilfredse.

Sådan ser hverdagen ud for it-supportere, der ligger blandt bundskraberne i Computerworlds store løn-undersøgelse.

Lønmæssigt lander de igen i år på sidstepladsen med en gennemsnitsløn på 26.640 kroner. Sidste år havde de også den laveste gennemsnitsløn - 25.548 kroner per måned.

Når det gælder lønstigning, bliver de lige akkurat overhalet af webudviklere med 0,1 procent i konkurrencen om den mindste gennemsnitlige lønstigning.

De lave lønninger gør omtrent 61 procent af it-supporterne utilfredse.

Mange er misfornøjede

It-supportere er også den medarbejdergruppe, der er mest utilfreds med lønudviklingen siden sidste år – knap 58 procent er misfornøjede.

Næstefter it-supportere er ERP-konsulenter de mest utilfredse med godt 47 procent.

Men deres lønninger på 40.305 kroner i snit ligger langt over it-supporternes.

Selv om it-supportere er de mest utilfredse, når det gælder løn og lønstigning siden sidste år, forventer 74 procent at være ansat hos deres nuværende arbejdsgiver om 12 måneder – kun 26 procent forventer at prøve chancen hos andre virksomheder.

Cirka 42 procent har i løbet af de seneste 12 måneder søgt et tilsvarende job hos en anden arbejdsgiver.

Samtidig er it-supportere den gruppe, der åbenbart er mindst eftertragtet.

Kun cirka 40 procent er i løbet de seneste 12 måneder blevet kontaktet med et tilbud om et tilsvarende job hos en anden arbejdsgiver.

Det gør it-supportere halvt så eftertragtede som it-salgskonsulenter.

Stress

Godt 38 procent oplever, at de er blevet mere stressede i det forløbne år, mens cirka 30 procent har samme stressniveau, og 19 procent er blevet mindre stressede.

Næst efter it-supportere er mellemledere den kategori, der er blevet mest stresset i det forløbne år.

Til trods for at forskellen mellem officiel og reel arbejdstid tid ikke er særlig stor for it-supportere, har de den højeste andel af sygemeldinger på grund af stress.

Omtrent 13 procent har inden for de seneste tre år været sygemeldt med stress.

Gå til: Så tilfredse er de enkelte it-faggrupper med deres løn.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S