Et Folketingsvalg med elektronisk stemmeafgivelse kan først være virkelighed i Danmark om fire til otte år.
Og så bliver det en løsning, hvor stemmeseddel og blyant skiftes ud med en computer bag valglokalets klæde.
Dermed kan travle danskere godt skyde en hvid pil efter tanken om at slippe for de tilbagevendende køer i den sveddunstende, lokale gymnastiksal når krydset skal sættes.
Muligheden for at stemme via en trådløs internetforbindelse fra eksempelvis cafebordet ligger nemlig langt ude i fremtiden.
Det vurderer Ib Alfred Larsen, der er it-chef hos Datatilsynet.
Stemmebokse sikrere
Problemet er ifølge it-chefen, at der er meget stor forskel på, hvor højt sikkerhedsniveau, man kan opnå med henholdsvis den såkaldte kiosk-løsning, hvor man stemmer elektronisk i en boks, og en løsning hvor man stemmer hjemme fra sin egen computer.
"Vi interesserer os mest for, om man kan bibeholde valghemmeligheden - altså at det ikke bliver synliggjort, hvem man har stemt på," siger Ib Alfred Larsen.
Men der er mange andre sikkerhedsmæssige aspekter ved et elektronisk valg, fortæller Ib Alfred Larsen. Især har risikoen for trojanere og keyloggers stor prioritet på sikkerhedssiden.
Samtidig er det meget vigtigt at kunne sikre, at der ikke er indprogrammeret en lille snedig ting i systemerne, som lige lægger lidt stemmer til eller trækker dem fra, fortæller Ib Alfred Larsen.
"Jeg mener, at kiosk-løsningen er den, man skal kigge på først. Så har man en sikkerhed for, at personen der stemmer ikke er under pres fra andre," siger Ib Alfred Larsen.
Ib Alfred Larsen mener, at praktiske erfaringer er vejen frem. Ifølge it-chefen kan man udtænke meget bag skrivebordet, men i virkeligheden er det praktiske erfaringer, der har stået bag det meste af den tekniske udvikling.
"Valg til Folketingsvalg og kommunalvalg er nok der, hvor man skal passe mest på. Men så kan man måske prøve med ældrerådsvalg og menighedsråd og få nogle erfaringer derfra," siger Ib Alfred Larsen.
Lang vej trods forsøg
Der har tidligere været afholdt elektronisk valg i Estland, hvor borgerne ved hjælp af internettet og en form for borgerkort kunne afgive deres stemme til parlamentsvalget fra en hvilken som helst computer.
Esterne havde samtidig mulighed for at ombestemme sig indtil sidste minut, og opdatere deres stemme lige indtil valgstederne lukkede.
Og det er en tilgang til demokratiet som tiltaler danskerne. Faktisk er 85 procent af befolkningen parat til at skifte gymnastiksalen ud med internetafstemning hvis de får mulighed for det. Det viste en undersøgelse som Userneeds udarbejdede for Computerworld i april.
Men indtil videre er der i Danmark kun eksempler på forsøg med elektroniske valg til studenterråd, ældreråd og senest overvejelser om brug ved menighedsrådsvalg.
Et lovforslag om netop valg til landets menighedsråd blevet sendt i høring af Kirkeministeriet, men det lovforslag falder nu på grund af valget.
Når danskerne i 2007 stadig må nøjes med gymnastiksale og konvolutbårne stemmesedler ved Folketingsvalg, så skyldes det ifølge Indenrigsministeriet problematikken med at sikre, at det er den rigtige person som afgiver stemmen.
Det fortæller Inger Mogensen, der er chef for det kommunaljuridiske kontor hos Indenrigsministeriet.
"Vi vil gerne sikre, at det er et hemmeligt valg. Når man går ind i stemmeboksen, så har myndighedern i al fald sikret, at der ikke er nogen andre, der kan se hvad man stemmer. Det gælder jo ikke ved valg over internettet," siger Inger Mogensen.
Samtidig er også den folkelige mulighed for kontrol med selve stemmeoptællingen et vigtigt parameter, fortæller Inger Mogensen.
Folketinget har i 2005 i forbindelse med loven om elektroniske valglister debatteret muligheden for at afgive stemmer via internettet.
[bIngen planer om internetvalg[/b]
"Det er slet ikke på tapetet for tiden. I 2005 var et bredt Folketing bag, at det ikke var en vej at gå. Derfor vil det formentlig ikke være noget der kommer op foreløbigt," siger Inger Mogensen.
Ifølge Inger Mogensen er indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) imidlertid positiv overfor ideen om, at befolkningen skal kunne stemme elektronisk, hvis det foregår fra en stemmeboks i et valglokale.
Derfor har han ifølge kontorchefen sammen med videnskabsminister Helge Sander (V) i et brev til Frederiksberg Kommunes borgmester Mads Lebech (K) skrevet, at et eventuelt konkret forsøg vil være en god ide, og kan danne grundlag for at tage stilling til en ændring af loven.