Scan ind og print ud med HP

HP har lanceret fem Deskjet inkjet-farveprintere og tre Scanjet scannere til hjemmekontoret.

Nyhed

HP har lanceret en håndfuld printere og tre scannere til hjemmebrug. Den mest beskedne af nyhederne hedder Deskjet 3520, og den er beregnet til førstegangskøbere. Den er billig, og den fylder ikke alt for meget på skrivebordet. Printeren kan udskrive otte sider i minuttet i både sort/hvid og farver. Det er dog endnu usikkert om Deskjet 3520 bliver lanceret i Danmark.

Deskjet 3550 er til de brugere, der vil have mere fart over feltet. Denne farveprinter kan klare op til 14 sider per minut, hvis der kun er sort tekst på siderne, og 10 sider i minuttet i farver.

Printeren udskriver med en opløsning på 2400 optimeret dpi i farver og 1200 dpi i sort/hvid. Deskjet 3520 og 3550 rummer teknologien Photoret III, og det betyder, at de sagtens kan bruges til at printe fotos uden dog at være deciderede fotoprintere. Deskjet 3520 kommer til at koste 499 kroner.

Deskjet 3650 er i stand til at udskrive fotografier i standardstørrelsen 10 x 15 centimeter uden hvide rammer. Hastigheden er 17 sider i minuttet i sort/hvid og 12 sider i minuttet i farver. Deskjet 3650 vil koste 699 kroner.

De tre ovenstående printer er udstyret med en papirbakke, der har plads til 100 ark. Storebror Deskjet 5150 kan forsynes med 150 ark, og hastigheden for udskrivning er skruet op til 19 sider i minuttet i sort/hvid og 14 sider i minuttet i farver.

HP Deskjet 5652.
Den femte af de nye printere hedder Deskjet 5652, og den kan printe med en hastighed på op til 21 sider pr. minut i sort/hvid og 15 sider i minuttet i farver. Papirbakken rummer 150 ark, men printeren kan udstyres med en ekstra papirbakke med plads til 250 ark.

Deskjet 5150 (kr. 999,-) og 5652 (kr. 1.399,-) kan udskrive fotos i A4-størrelse eller 10 x 15 centimeter helt ud til kanten af papiret, og man kan få printerne til at skrive på begge sider af papiret.

Deskjet 3650, 5150 og 5652 benytter HP's Photoret IV teknologi ved udskrivning af farvefotos. Opløsningen er 4.800 optimeret dpi i farver og 1.200 dpi i sort/hvid.

Det er også blevet til tre nye flatbed-scanner fra HP, nemlig Scanjet 3670, 3690 og 3970.

Scanjet 3670 og 3690 adskiller sig tilsyneladende kun fra hinanden, når det gælder design og medfølgende software. I hvert fald kan begge scanne med 1.200 dpi i 48 bit farver, og hastigheden er den samme. Et 10 x 15 centimeter foto kan scannes ind på 44 sekunder. Scanjet 3670 vil dukke op til en pris omkring kr. 799,-, mens 3690 vil komme til at koste kr. 1.099,-.

Hvis man har brug for at scanne med en højere opløsning, kan man til en pris af 1.299 kroner vælge Scanjet 3970, der kan klare 2.400 dpi i 48 bit farver. Denne scanner er også en smule hurtigere.

Alle tre scannere har indbygget adapter til 35 millimeter dias og negativer, og samtlige nye printere og scannere fra HP tilsluttes med USB.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

    Peer Leerbæk

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S