Sidste år sendte det offentlige 153 opgaver i udbud.
Men når udbuddet er afgjort, kniber det med at offentliggøre vinderen i et ud af tre tilfælde.
Det viser rapporten "Offentlige it- og teleudbud 2007", som Center for Digital Forvaltning, CEDI, har udarbejdet.
Den manglende annoncering af en vinder sker på trods af, at de offentlige myndigheder ifølge artikel 35 i EU’s udbudsdirektiv er forpligtet til at offentliggøre udbudsafgørelser via EU’s udbudstidende.
I tilfælde af kontraktindgåelse skal navnet på den valgte leverandør offentliggøres og i tilfælde af, at udbuddet annulleres skal dette oplyses.
Går ud over gennemsigtigheden
Direktør Michael Karvø fra CEDI peger på, at den manglende offentliggørelse går ud over gennemsigtigheden på markedet.
"It-leverandørerne er jo super interesserede i at finde ud af, hvem der har vundet, uanset om de selv har budt eller ej," siger Michael Karvø.
Michael Karvø mener, at årsagen til den manglende offentliggørelse ofte ligger i, at udbudsgiverne glemmer formalia, når først udbuddet er afgjort.
Det er dog ikke nogen undskyldning, når det er et decideret krav i EU's udbudsdirektiv, mener direktøren.
"Nu lever det offentlige jo af at komme efter os andre, når vi ikke overholder formalia. Og så kunne man jo godt forvente, at det offentlige også selv overholder formalia," siger Michael Karvø.
"Konsekvensen er, at markedet bliver sløret. Offentliggørelse af, hvem der vinder et udbud, er en god information til at skabe gennemsigtighed på markedet. Det er vel også derfor, at man er forpligtet til det."
FORTSÆTTES
Offentlig leverandør: Der sker ikke noget
Hos Rambøll Informatik kan områdedirektør Frank Papsø også nikke genkendende til konklusionen i CEDI-analysen.
"Der er meget, der ikke per automatik bliver offentliggjort. De udbud, vi selv har vundet, opfordrer vi til at få offentliggjort. Hvis man ikke tager initiativ til det, sker der ofte ikke noget," siger Frank Papsø.
Han vurderer på niveau med CEDI's opgørelse, at der ikke sker offentliggørelse i godt 30 procent af de offentlige udbud.
"Vi synes, at det er lidt kritisk, at det offentlige ikke lægger mere vægt på at offentliggøre, hvem der har vundet hvilke kontrakter, for det vil jo øge viljen til at konkurrere på de her ting," siger Frank Papsø
Frank Papsø henviser blandt andet til et eksempel, hvor Rambøll Informatik bød på et udbud og senere tabte, men ikke fik oplyst, hvem der vandt.
Selskabet tog derfor selv kontakt til udbudsgiveren og fik her at vide, at vinderen var noget billigere end Rambøll Informatik, blandt andet fordi det var baseret på ressourcer i Mauritius.
"Og der kan vi jo ikke være med på danske ressourcer, men den slags oplysninger gavner os jo fremadrettet," påpeger områdedirektøren.
Ministeren kender til problemet
Tilbage i 2005 var det blot i 16 procent af udbuddene, at vinderen ikke blev offentliggjort, mens det tal steg til 23 procent i 2006 og altså 31 procent i 2007, viser CEDI's opgørelse. Gennemsnitligt over de tre år mangler der i 24 procent af udbuddene en officiel meddelelse om udfaldet.
"Vi er lidt forundrede over stigningen, ikke mindst fordi Erhvervsministeren for godt halvandet år siden var i samråd på det spørgsmål og lovede, at der ville blive strammet op," siger Michael Karvø.
Det var de Radikales Morten Østergaard, der dengang stillede spørgsmål til ministeren om CEDI's opgørelse, som kan ses her og her.
På samrådet i maj 2006 indskærpede Økonomi- og Erhvervsministeren, at de offentlige myndigheder er forpligtet til at overholde det obligatoriske krav om offentliggørelse af udbudsafgørelsen – og at Konkurrencestyrelsen løbende ville følge op på dette.
Og direktør for CEDI, Michael Karvø, peger på, at der også er blevet...fortsættes
... strammet op, men at Konkurrencestyrelsen manuelt skal bede om at få afgørelserne tilsendt frem for at bede det offentlige om at bringe en annonce i EU's Udbudstidende, der fortæller, hvem der har vundet.
Samtidig er der heller ikke er nogen sanktionsmuligheder over for det offentlige, når det ikke offentliggør en vinder.
"Så der sker ikke noget som sådan, hvis man ikke gør. Og det kunne man jo overveje om det skulle være muligt," siger Michael Karvø.
Staten den store synder
CEDI's analyse viser samtidig, at der er stor forskel på antallet af annoncerede afgørelser på tværs af de enkelte forvaltningsniveauer.
For de statslige myndigheder og institutioner manglede der sidste år i gennemsnit annoncerede udbudsafgørelser for knap 28 procent af de annoncerede udbud.
I 2005 var det 15 procent.
På det kommunale område er tallet 22 procent mod 30 procent i 2005, mens der for regionerne over tre år er overensstemmelse mellem antallet af udbud efter annulleringer og det faktiske antal annoncerede afgørelser.
Michael Karvø forklarer, at en del af væksten i staten kan forklares med en vækst i antallet af nye statslige udbud, men som følge af periodeforskydninger ikke er blevet afgjort inden årets udgang, men at det ikke kan forklare hele forskellen.
Det samlede billede for staten er således fortsat, at en del myndigheder undlader at oplyse om udfyldet af et annonceret udbud, mener Michael Karvø fra CEDI.
