Har du opdaget en post, der hedder 'logning' på den seneste regning fra dit teleseksab?
Formentligt ikke, men ifølge it- og videnskabsminister Helge Sander (V) vil det være en helt naturlig konsekvens af logningsbekendtgørelsen.
I et svar på et §20-spørgsmål stillet af SF's it-ordfører, Hanne Agersnap, skriver it-og videnskabsministeren.
"Det er således en naturlig konsekvens af lovgivningen, hvis teleudbyderne vælger at lade forbrugerne betale for udgifterne – herunder for logning," skriver Helge Sander (V).
Helge Sander (V)begrunder sit svar med, at telelovgivningen ikke slår fast, hvordan teleudbydere skal dække udgifterne i forbindelse med logningsbekendtgørelse, og derfor står det teleselskaberne frit for at sende udgifterne videre til forbrugerne.
Ét firma sender regningen videre
Direktøren for Telekommunikationsindustrien, Ib Tolstrup, har dog kun kendskab til et enkelt firma, der decideret skriver logningsudgiften på forbrugernes regning.
"Kunderne kommer ikke til at mærke særligt meget til logningsbekendtgørelsen. De får samme ydelse fra deres teleselskab, men teleselskabet A-Plus er det eneste selskab, som jeg ved skriver logningsudgifterne på kundernes regning," siger Ib Tolstrup, der anslår, at logningsbekendtgørelsen koster internet- og telebranchen 200 millioner som engangsinvestering og efterfølgende 50 millioner kroner årligt i vedligeholdelse.
Hotel- og restaurationsbranchen bliver også ramt af logningsbekendtgørelsen og anslår, at bekendtgørelsen kommer til at koste branchen et to-cifret, måske et tre-cifret, millionbeløb.
Selv om Telekommunikationsindustrien blot kender et firma, der skriver udgifterne på regningen, er Hanne Agersnap (SF) ikke i tvivl om, at forbrugerne i sidste kommer til at betale.
"Hvem kommer ellers til at betale? Alle de udgifter man påfører et erhverv ender der, hvor erhvervet tjener sine penge, og det er uanset om, det fremgår af regningen eller ej," siger Hanne Agersnap (SF).
Hvis forbrugerne ikke skal betale, hvem skal så - er det bedre at lade skatteyderne betale?
"Det er en offentlig opgave at stå for terrorbekæmpelsen. Jeg tror ikke på, at den glæde vi har af logningen står mål med de store udgifter, der er forbundet med den. Og jeg tror, at hvis Justitsministeriet, der administrerer lovgivningen, skulle tage pengene fra deres budget, så ville de overveje at bruge pengene anderledes, og dermed få mere terrorbekæmpelse for pengene," siger Hanne Agernsnap (SF).
Borgerlig opbakning
SF'erne får også opbakning fra borgerlig kant.
Den borgerligt liberale tænketank CEPOS mener, at når staten pålægger borgerne udgifter, er det afgørende, at udgifterne står mål med lovgivningens effekt.
Tænketankens direktør Martin Ågerup mener, at en skattefinansieret kompensation til de berørte virksomheder kan være med til at sikre, at udgifterne til terrorbekæmpelsen står mål med udbyttet.
"Hvis pengene kommer fra statens budget, er der større sandsynlighed for, at politikerne forholder sig til om udgifterne rent faktisk står mål med lovgivningens effekt. Man kan frygte, at politikerne ikke gør sig samme bekymringer, når de blot sender regningen videre til erhvervslivet og telebrugerne," siger Martin Ågerup.
Han pointerer dog, at der også er problemer ved en kompensationsordning, for eksempel risikoen for overkompensation og derigennem skjulte erhvervssubsidier.
