TDC-chef betaler tocifrede millionbeløb for din 'gratis' musik

Gratis musik skal holde på TDC's kunder, siger TDC-chefen Jens Alder. Men kunderne går galt i byen, hvis de tror, de kan beholde musikken, hvis de forlader TDC.

Artikel top billede

Gratis musik. Lige så meget som du med vold, magt og knofedt kan stampe ned i gabet på din harddisk eller din mobiltelefon.

Det lyder da næsten for godt til at være sandt.

Og det er det også.

Næsten.

Nok får TDC's bredbånds- og mobilkunder fri adgang til at downloade lige så meget de lyster fra et katalog på en million, men der er sat solide stopklodser ned for, hvordan kunderne kan lytte til musikken.

Kunderne kan kun hente musikken ned på en mobiltelefon eller en computer, der er tilsluttet et TDC-abonnement.

Og kunderne kan ikke flytte musikken over på deres iPod eller anden musikafspiller.

Farvel TDC er farvel til musik

Endelig er det også så vældig slut med den gratis musik, hvis man skifter fra TDC til Sonofon, Telia eller en anden konkurrent. Ifølge projektchef fra TDC Søren Tvilsted kan den gratis musik kun afspilles i 30 dage frem.

"Musikken er kun stillet til rådighed," siger han.

Han forklarer, at de gratis musik-filer er låst med en nøgle, som ligger på mobiltelefonen. Udskifter kunderne TDC-abonnementet med et et andet, kan kunderne vinke farvel til den downloadede musik. Med mindre de vælger at købe den af TDC's elektroniske musikbutik.

Dette har fået blandt andet It-politisk Forening til at kritisere TDCs nye slagtilbud.

Fortsættes...

Se TDC's abonnementstyper med gratis, ubegrænset musik her

Holde på kunderne

Ideen med den gratis musik er ifølge TDC's koncernchef Jens Alder at holde på kunderne og at differentiere TDC's produkter fra konkurrenterne.

"Det handler om at komme udenom hele tiden at levere mere og mere bredbånd for færre penge," siger Jens Alder. Pengene for det nye TDC Play-koncept med gratis musik over kundernes bredbånd og mobiltelefoner skal tjenes ind på at lokke flere kunder til, samtidig med at de bestående kunder bliver hængende længere.

Foreløbigt har hans konkurrenter ikke tænkt sig at følge trop

Måske fordi det ikke just er en billig aftale, som Jens Alder har fået i hus. Han erkender, at han hvert år skal betale et tocifret millionbeløb for at kunne tilbyde kunderne gratis musik.

Reb sejlene

Og sejlene var bestemt ikke rebet, da han som konferencier på spillestedet Store Vega på københavnske Vesterbro lancerede TDC Play sammen med pladeselskaberne. Ud over vin og fingermadder til de sammenstimlede bød TDC også på live musik med et par af de bands og sangere, som kunderne kan klikke sig frem til.

Første nummer var sangerinden Szhirely (sådan staves det altså, red.) der i påmalede sorte bukser vred sig igennem det gamle Anne Linnet-nummer 'Glor på vinduer', inden Jens Alder gik på scenen og proklamerede:

"TDC er det første teleselskab i verden, der tilbyder ubegrænset download af musik."

Se TDC's abonnementstyper med gratis, ubegrænset musik her

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,