Dell skifter ud i toppen – lægger svindelsag bag sig

Dell Computers skifter endnu engang ud på en af selskabets topposter. Friskt blod skal en gang for alle få selskabet videre efter den langvarigd svindelsag, der har trukket Dell gennem sølet.

Artikel top billede

Computer-producenten Dell får ny finansdirektør og lukker med udskiftningen på den magtfulde post en gang for alle døren til den langvarige bogføringsskandale, der har trukket verdens næststørste pc-producent gennem sølet.

Ifølge selskabet træder den hidtidige finansdirektør, 61-årige Don Carty, tilbage i midten af juni. Han efterfølges af Brian Gladden, der kommer fra en stilling som administrerende direktør for selskabet Sabic Innovative Plastics.

Don Carty har været medlem af Dells bestyrelse siden 1992 og blev finansdirektør i 2006, hvor han afløste James Schneider, der blev tvunget til at træde tilbage på grund af det amerikanske finanstilsyns efterforskning af Dells regnskabs-metoder.

Nye resultater efter stor oprydning

I august sidste år meddelte Dell, at selskabet ville omgøre de finansielle resultater for de foregående fire år, efter en intern undersøgelse havde afsløret, at en række unavngivne topchefer havde anvendt forkerte regnskabs-metoder for – på papiret – at nå de opstillede mål.

Don Carty – der får utvetydig ros med på vejen fra stifter Michael Dell – beholder sin plads i Dells bestyrelse.

Ifølge Financial Times får den ny finansdirektør en årsløn på 3,4 millioner kroner plus en mulig bonus på godt 10 millioner kroner. Han modtager samtidig option på 922.000 Dell-aktier.

Avisen skriver, at udnævnelsen er den seneste i en lang række ændringer, som Michael Dell har gennemført på topposter i selskabet, siden han sidste år overtog kontrollen over selskabet, da han [/url=https://www.computerworld.dk/art/37716]fyrede sin[/url] langvarige partner, Kevin Rollins fra posten som topchef.

Annonce

Annonceindlæg fra gavdi

AI er blevet en del af arbejdsdagen - men er vi klar til at bruge den?

AI bliver først for alvor en del af arbejdet, når teknologien integreres i den måde, vi arbejder på. At have adgang til AI betyder ikke nødvendigvis, at medarbejderne er klar til at bruge den.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S