Danskere bliver flået af telebranchens roamingpriser

Selv om EU har sat prisloft på mobilopkald, så har teleselskaberne ingen tekniske argumenter for deres fortsatte ågerpriser, mener tele-eksperter. Telebranchen fastholder, at priserne er fair.

Artikel top billede

Hallo! Hvad er meningen med teleselskabernes høje roamingpriser?

Det spørger flere danske tele-eksperter stadig sig selv om, efter de omstridte roam­ingpriser i flere år har været under kraftig beskydning fra forbrugerorganisationer, politikere og menigmand med mobiltelefon.

Årsagen til eksperternes undren er, at de ikke finder nogen tekniske argumenter for, at opkald i de udenlandske net stadig bliver prissat alt for højt.

EU har ellers fra 30. juni 2007 dikteret et maksimumloft på 49 cents (3,65 kroner) for opkald mellem EU-staterne. Selv om prisen blev sat yderligere ned til 46 cents (3,43 kroner) i august 2008, så raser eksperterne alligevel over, hvor meget det koster at ringe hjem til Danmark fra Europa.

"De europæiske teleselskaber nærmer sig bluff og bedrageri, når de prissætter mobil-samtaler på udlands-opkald," mener teleanalytiker Torben Rune fra Netplan.

Han pointerer, at forbrugerne med rette kan spærre øjnene op og være fornærmede, når de får de store regninger fra teleselskaberne efter ferie og forretningsrejser.

"Den pris, som slutbrugerne betaler på mobilsamtaler i udlandet, er mange, mange gange større end de reelle udgifter på opkaldene. Og ikke alene bliver forbrugerne flået, men de bliver flået med bind for øjnene," lyder det fra Torben Rune med henvisning til, at priserne er fuldstændig uigennemskuelige for hr. og fru Danmark.

Tjener 30 milliarder

Professor Knud Erik Skouby fra Aalborg Universitets Center for Teleinfrastruktur i Ballerup skønner, at de europæiske teleselskaber årligt skovler minimum 30 milliarder kroner ind på, hvad han kalder over charge af udlandsopkald i EU.

Det beløb er udregnet på baggrund af, hvor mange udgå­ende samtaler danske operatører har samt deres andel af det europæiske telemarked.

Beløbet er udregnet med en vis usikkerhed og er givetvis noget større, da regnskabet ikke tager højde for, at der er flere udenlandske turister - og dermed flere udlandsopkald - i Sydeuropa end i Nordeuropa, samt at opgørelsen ikke inkluderer mobilopkald fra europæere i udlandet til lokale tele­foner.

Knud Erik Skouby peger på, at roamingpriserne i flere tilfælde når to kroner per opkald.

"Roamingsprisen er et psykologisk trick fra teleselskabernes side, der bunder i den traditionelle tele-opsætning med centraler og omstillinger til udlandet, hvor det rent faktisk kostede mere at ringe til og fra udlandet," siger Knud Erik ­Skouby.

Udlandsopkald på lokale master

"Der er jo reelt ingen forskel på, om du ringer fra København til Milano eller fra København til Skælskør på en mobiltelefon. Derfor virker det som om, teleselskaberne tager så meget, som de kan komme af sted med på den konto," siger han.

Dyre lokale samtaler

Når du ringer hjem til kolleger, venner og familie fra udlandet, så betaler du en merpris for samtalen via udlands- og roaming-taksten.

Teknisk starter udlandssamtalen, når telefonens sim-kort har fundet et udenlandsk operatør-netværk, som er indprentet i sim-kortet af dit danske teleselskab med baggrund i selskabets samarbejdsaftaler med udenlandske operatører.

Oven i udlandssamtalerne mellem to lande kommer lokale samtaler i udlandet fra danske mobiler til en lokal mobiltelefon, hvor der også betales roaming-takster, selvom samtalen rent faktisk udelukkende foregår på lokale netværk.

Opkaldet kommer med andre ord aldrig forbi de danske centraler.

Hvis den lokale samtale eksempelvis finder sted i Tyskland, så foregår samtalen på et tysk netværk, mens der kun bliver udvekslet data-oplysninger fra mobiltelefonen til Danmark via roaming-selskabet Mach, der bedst kan sammenlignes med bankverdenens PBS.

De data, der bliver sendt til Mach i Danmark, indeholder blandt andet oplysninger om kreditværdigheden på telefon-kontoen, og om der er eventuelt er loft på forbruget.

"Det er skjult for folk, at samtalen ikke går via Danmark, men foregår lokalt. Forbrugerne kan på ingen måder se på telefonregningen, at samtalen foregår på et lokalt netværk med en lille data-­udveksling til Danmark," siger Knud Erik Skouby.

Telebranchen: Priserne er fair
Teleindustrien kan dog ikke se noget galt i, at der bliver taget en merpris for hverken rene udlandssamtaler eller lokal-samtaler i udlandet.

"Priserne er reguleret af EU, og det er åbenbart, hvad den europæiske telekommissær Viviane Reding mener er rimeligt for forbrugerne. Og man skal huske, at det både koster penge at føre samtalen og betalingen frem. Hvis der ikke er nogen betaling, så er der jo ikke noget tele-selskab i morgen," lyder det fra direktør Ib Tolstrup for Telekommunikationsindustrien i Danmark.

Han peger derfor på, at kundens danske teleselskab blandt andet løber risikoen med at hænge på regningen hos den udenlandske teleoperatør i forbindelse med udlands- og lokalopkald.

Derudover har teleselskaberne også andre udgifter såsom betaling af roaming-selskabets Machs håndtering af konto-informationerne.

Priserne kan ikke sættes ned

Derfor er det det ifølge Ib Tolstrup kun rimeligt, at kunderne betaler mere for samtalerne i udlandet.
Direktøren for Telekommunikationsindustrien i Danmark afviser også, at udlands-priserne er uigennemskuelige.

"De danske teleselskaber skriver jo på deres hjemmesider, hvor meget det koster. Derudover modtager man jo også en sms i fremmede lufthavne om priserne, selvom det tiltag måske kan tangere over-information, hvis man rejser meget," fortæller Ib Tolstrup.

Gynger og karruseller

Teleanalytiker Brian Troelsen fra analysehuset IDC kan godt se, at priserne kan være lidt svære at gennemskue og sluge for den almindelige dansker.

"Det handler jo for teleselskaberne om at tjene ind på gyngerne, hvad man taber på karrusellen. Hvis man sætter roamingpriserne ned, så kan forbrugerne risikere at komme til at betale mere for andre produkter som eksempelvis lokale indlandssamtaler. Men i Danmark er der eksempelvis ekstremt lave priser, og det er i realiteten umuligt for det enkelte teleselskab at sætte priserne op på grund af hård konkurrence," siger han.

Brian Troelsen forklarer, at der i hver branche vil være nogle såkaldte cash cows, guldkalve - og inden for teleindustrien er roaming en cash cow, som teleselskaberne kan malke helt op til EU's maksimal-priser, der så samtidigt sikrer de lave, lokale priser.

Den betragtning støtter tele-analytiker John Strand fra Strand Consult.

"Et supermarked kan jo ikke have tilbud på alle varer på én gang - og sådan er det også i telebranchen. Hvis teleselskaberne teoretisk set sætter roaming-prisen yderligere ned, så vil de være tvunget til at tjene penge på andre områder," forklarer John Strand.

Han mener derfor, at det er fair, at turister i Tyskland er med til at finansiere tyskernes 350 milliarder kroner dyre 3G­licenser, og at turister i Danmark er med til at holde de danske indlandspriser nede.
EU skyder sig selv i foden

John Strand ser EU-tiltaget med at få endnu lavere priser som en bjørnetjeneste over for teleselskaberne - og i sidste ende forbrugerne.

De lavere roamingpriser inden for EU betyder nemlig, at folk uden for det europæiske fællesskab betaler endnu mere for udlandsopkald inden for de europæiske grænser - samt at europæere for alvor må til lommerne uden for Europa, når de griber lommeknoglen.

"EU skævvrider konkurrencen og holder roamingen kunstigt i live. Roaming ville forsvinde af sig selv, hvis der i stedet blev lagt op til fri konkurrence mellem teleselskaberne i flere forskellige regioner," siger John Strand.

Intet nyt under solen

Argumentet om den frie konkurrence køber professor Knud Erik Skouby dog ikke.

"De ublu samtalepriser blev jo først sat ned, da EU gik ind og tvang dem ned. De tidligere, høje priser, som har hersket i mange år, var jo resultatet af fri konkurrence, hvor man kunne betale i dyre domme for at ringe fra Sydeuropa til Nordeuropa," siger professoren.

Han konstaterer, at der på nuværende tidspunkt heller ikke er nogen storstilede samarbejder i Europa, der kan fjerne roaming-konceptet.

"Teleselskaberne har jo ellers haft mange år til at skrue ned for priserne," siger Knud Erik Skouby.

EU vil senere på året overveje at skære yderligere ned på samtalepriserne samt ikke mindst på sms- og datapriserne inden for EU's grænser.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Klampenborg

    CISO Challenges 2026 - København

    Computerworld stiller skarpt på, hvordan du som CISO eller sikkerhedsansvarlig, kan leve op til alle krav om sikkerhed og risikostyring, gennem dialog og erfaringsudveksling. Gennem både korte oplæg og rundbordsdiskussioner, vil du blive klædt på...

    Digital transformation | Hellerup

    Roundtable: Stærkere data og skarpere beslutninger i en AI-æra

    AI kræver data, ledelsen kan stole på. Computerworld samler digitale ledere til en fortrolig rundbordssamtale om datagrundlag, beslutninger og skalering af AI i organisationen. Få konkrete erfaringer og nye perspektiver. Ansøg om en plads.

    Sikkerhed | Online

    Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

    Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS