Ældre borgere risikerer en økonomisk overraskelse, hvis de følger Sonofons reklamekampagne, hvor den folkekære kunstner Peter Belli opfordrer befolkningen til at lade den gamle fastnettelefon gå for at spare penge.
Hvis de ældre har skrottet fastnet-abonnementet til fordel for en mobiltelefon senere bliver svagelige, kan de ældre nemlig i øjeblikket ikke få installeret en såkaldt tryghedsalarm eller nødkaldsalarm fra kommunen.
Problemet er, at de mange nødkaldssystemer, som kommunerne indtil videre har investeret i, er udviklet til at fungere med en fastnettelefon.
"Vi er opmærksomme på, at der begynder at komme et problem," siger Tina Jørgensen, der er chefkonsulent på ældreområdet hos Kommunernes Landsorganisation (KL), som repræsenterer og rådgiver alle danske kommuner.
"Det er jo hjælpemidler, som kommunerne har indkøbt og ejer. Og de nødkaldssystemer ligger der jo rigtigt mange penge i," siger Tina Jørgensen.
Derfor har den eneste mulighed for kommunerne indtil videre været at få den ældre til at reetablere en fastnettelefon, hvis de får behov for et nødkaldsanlæg.
"Og hvis ikke de har råd til det, så har man hjulpet dem økonomisk," siger Tina Jørgensen med henvisning til, at kommunerne betaler anlægget for fattige ældre.
Nødkaldsanlæg for 12 millioner
Hos Købehavns Kommune, der er en af KL's 98 medlemskommuner, fortæller centerchef hos Hjælpemiddelcenteret, Birgitte Østergaard, at kommunen hvert år opsætter og nedtager 1.500 nødkaldeanlæg hos kommunens ældre, mens der til stadighed er 5.000 anlæg i drift.
Med en pris på omkring 2.500 kroner per apparat, løber de fastnet-afhængige apparater således op i mere end 12 millioner kroner.
Hos KL fortæller Tina Jørgensen, at kommunerne i øjeblikket er i en overgangstid, hvor teknologien til mobilbårne nødkaldeanlæg er mulig, men hvor rigtig mange ældre ikke kan eller vil benytte mobiltelefoner.
"Vi er i en brydningstid, hvor en gruppe er meget til mobiler, og en gruppe bestemt ikke er til mobiler. Og vi har så en masse hjælpemidler, der knytter sig op i forhold til de to forskellige enheder," siger Tina Jørgensen.
Leverandører en del af problemet
Derfor er det lige nu svært at finde den ideelle løsning på problemet. For det første vil det nemlig være vanvittigt dyrt at udskifte alt det udstyr, som allerede er indkøbt. For det andet er der mange ældre borgere, som ikke vil bryde sig om at få en mobiltelefon, fortæller Tina Jørgensen.
"Det er jo forfærdeligt at gøre dem afhængige, så de ikke kan få et nødkaldsanlæg, med mindre de også vil have en mobiltelefon," siger Tina Jørgensen.
Desuden har nogle ældre et funktionstab, som gør, at de ikke er i stand til at lære nyt, men som måske kan bruge en fastnettelefon, fordi de har gjort det et helt liv, siger Tina Jørgensen.
Leverandører en del af problemet
Når det er svært for kommunerne at få nødkaldsanlæg, som fungerer med mobilabonnementer, er det i nogen grad leverandørernes problem.
Det mener Morten Kranholm, der er teknisk direktør i teknologifirmaet Vitaris, som leverer tryghedsalarmer og kommunikationssystemer til plejesektoren. Ifølge eget udsagn har firmaet 60 procent af de danske kommuner som kunder.
Han fortæller, at firmaets helt store problem er, at Danmark som det eneste land i Europa har 30-40 forskellige udbydere af forskellig digital telefoni, ip-telefoni og fibernet.
"Problemet er, at vi godt kan få nødkaldet til at virke på noget af det. Men så virker det ikke hos de andre," siger Morten Kranholm, der fortæller, at firmaet ikke har ressourcer nok til at producere en specifik løsning til hvert enkelt net.
Derfor er en løsning på mobilområdet hos firmaet indtil videre en GSM-klods, som simulerer et analogt telefonstik. Udstyret med sim-kort og back-up strøm snyder boksen de traditionelle nødkaldsanlæg til at tro, at de har kontakt med fastnettet. Men i virkeligheden sendes opkaldet over mobilnettet.
Direktøren mener, at boksen vil være en god investering for kommuner, som kan undgå at betale en dyr fastnet-oprettelse, hver gang et anlæg skal flyttes til en anden borger i kommunen.
